Endelig kan de hårdt prøvede investorer i NetCompany juble, da aktien steg på halvårsregnskabet onsdag. NetCompany starter et aktietilbagekøbsprogram på minimum 700 mio. kr., hvilket var med til at løfte aktiekursen.

Teknisk set betyder onsdagens stigning på 7,3 pct., at der er etableret et nyt købssignal i Bollinger-kanalen på dagsniveauet. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt nedefra af den stigende tendens, og hvis tendensen holder, vil der blive etableret et Golden Cross i løbet af 3-4 dage.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollinger-kanalen, mens de glidende gennemsnit ligger side om side og ikke har givet noget klart signal.

De tre indikationsmodeller er fortsat i en faldende tendens. RSI er under 50. Momentum er fortsat faldende og under det glidende gennemsnit på ugebasis. MACD er ved at etablere en bundformation, men er fortsat under middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 340, og herefter 360, mens der er støtte i niveauet 260 og derefter i niveauet 240. Aktien er på kandidatbænken.
Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.
Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.