Crash?

BørsUdsigten: Manipulerede Renter! Bankerne bliver værst Ramt af den Inverse Rente!

 

Wall Street lukkede onsdag, med fald på mellem 2,9 pct. og 3,1 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

Asien noteres lavere med fald på mellem 0,0 pct. og 0,8 pct. til morgen, torsdag. Sydkorea og Indien holder lukket på grund af helligdag.

De europæiske aktier lukkede med fald på mellem 0,3 pct. og 1,0 pct. for de 3 indeks (CAC, DAX og FTSE) som BørsUdsigten følger.

Ser vi på de europæiske futures ses markedet at åbne med stigninger på mellem 0,0 og 0,3 pct. for de tre aktieindeks BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street ses åbne med stigninger på mellem 0,4 pct. og 0,7 pct. når vil lægger handelen med indeksfutures til grund.

C20 indekset ses åbne uforandret til højere nu til morgen, torsdag.

 

Hong Kong

Hong Kong Lufthavn er genåbnet; men situationen er fortsat anspændt.

Nu vil Donald Trump holde møde med Xi omkring situationen i Hong Kong. Så må vi håbe Donald Trump har nogle gode råd. Så der er en løsning på vej (;-D)

 

Manipuleret rente 

Rentekurven har været invers hele året – men nu er det nået til den 10 årige obligation, der nu er under den 2 årige rente

Årsagen er sandsynligvis tilbagerulningen af QE indtil nu – men fremadrettet vil amortisationerne og udløb blive geninvesteret i markedet, hvilket vil give en lettelse.

Der er altså ikke nået ny i situationen på rentemarkedet – bortset fra at “døden skal have en årsag” – med et lille twist af rigtighed.

Alle de amerikanske renter incl. den 30 årige ligger under Fed’s interval i pengemarked på 2,0 og 2,25 pct.

3 mdr. 1,93 pct.

1 år 1,75 pct.

2 år 1,55 pct.

5 år 1,47 pct.

10 år 1,55 pct.

30 år 1,97 pct.

iflg. Bloomberg

BørsUdsigten noterer at vi havde stort set den samme situation ved Fed’s seneste rentesænkning.

 

Aktiefald – Crash??

BørsUdsigten noterer, at aktiemarkedet har været ude for et stort fald.

Det er naturligvis en dårlig nyhed – den gode er at BørsUdsigten aldrig har set et “Crash” midt i en uge. Alle Crash har til dato udspillet sig over en weekend – men naturligvis ingen regler uden undtagelser.

BørsUdsigten vurderer, at faldet på aktiemarkederne er bremset senest fredag.

Det er primært bankerne, der bliver ramt af den negative rentekurve (og ny regulering), og de skal ud at finde nye måder at tjene penge!

Selvom bankerne vil friholde private for negative renter – så må man se på gebyrer og bidrag.

 

S&P500 Strategi og Vurdering

S&P500 lukkede onsdag med et fald på 2,9 pct. (85,72 point) i indeks 2.840,60.

Ser BørsUdsigten på chartet for S&P500 (2.841), er der tale om en test af bundlinien i 2.840-43 niveauet i en sidelæns konsolidering. Bekræftet brud af 2.840-43 niveauet vil indikere en test af 2.750 niveauet, og bekræfte den negative trend. Bruddet af 2.881 niveauet bekræftede den faldende trend.

Brud af det gamle bundniveau i 2.843-40 niveauet bekræfter starten på ben 2 i i den faldende trend. Det skyldes at negative korrektioner/korrektive bevægelser oftest – men ikke altid – har to bølger!

Såfremt vi ser en ny top (brud af 3.027) i løbet at de kommende måneder, har BørsUdsigten fortsat et indeksmål i 3.150 niveauet ultimo året.

Årsagen til, at BørsUdsigten fundamentalt er positiv for aktier, er at likviditeten ikke begrænses yderligere, samt at der afkastmæssigt ikke er noget alternativ til investering i aktier (TINA), med undtagelse af fast ejendom. BørsUdsigten vurderer, at vi er i en situation med en latent inflationsrisiko! (hvilket ikke er det vi normalt hører fra officielt hold)

Kriser / Crash i aktiemarkedet skabes ved likviditetsmangel (-eller overflod (hyperinflation) – og det er slet ikke tilfældet i den nuværende situation.

Den sekundære / primære trend er fortsat op. Den kan dog udvikle sig til en større midlertidig topformation i form af en SHS formation. Oplægget annulleres først ved brud af 3.027 niveauet.

Tertiær/Spekulativt har BørsUdsigten udløst stop loss (sælg) ved bruddet af 2.897 niveauet (købt i 2.897 niveauet). Genkøb ved brud af ved brud af 2.893 niveauet. Strategi: Sælg (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten solgt (udløst stop loss) ved brud af 2.977 niveauet. Genkøb ved brud af 3.027 niveauet. Strategi: Sælg 

 

S&P500: Dagschart

 

OMXC20 Strategi og Vurdering

C20 indekset lukkede onsdag med et fald på 1,6 pct. (15,90 point) i 997,06.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20, er der tale om en tertiær sidelæns konsolidering. Bekræftet tertiært salgssignal ved brud af 992 niveauet. Den faldende toplinie i 1.012 niveauet afviste endnu engang – og er blevet mere veldefineret.

BørsUdsigten vurderer, at et bekræftet brud af 1.012 niveauet vil betyde en lidt længere (sekundær opbremsning), og at “faren” sandsynligvis er drevet over for denne gang.

Tertiært (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 998 niveauet. Stop loss ved brud af 998 niveauet. (Testes NU). Strategi: Køb.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 1.006 niveauet. Stop loss ved brud af 992 niveauet. Strategi: Køb.

C20: Dagschart

 

OMXS30 – Strategi og Vurdering.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S30 – minus 2,8 pct. (43 point) i indeks 1.500 – blev der udløst EXIT ved bruddet af 1.510 niveauet. Såfremt der ikke er tale om et falsk salgssignal, er der tale om rent Sælg i de svenske aktier. Vi skal op over 1.540 niveauet før vi får et spekulativt købesignal.

På den helt lange bane er der tale om en dobbelt top og en faldende trendlinie i form af en kileformation. Desuden er der mulighed for en større SHS formation.

Tertiært har BørsUdsigten udløst stop loss ved bruddet af 1.531 niveauet. Genkøb ved brud af 1.540 niveauet. Strategi: Sælg. (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten udløst stop loss (solgt) en lang position ved bruddet af 1,627 niveauet. Genkøb ved brud af 1.592 niveauet. Strategi: Sælg.

 

OMXS30: Dagschart

 

DAX30 – Strategi og Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet DAX30 – minus 2,2 pct. (257 point) i indeks 11.493 – er der fortsat mulighed for en større SHS formation. Der er tale om en midlertidig topformation i form af en dobbelt top (midlertidig topformation). Det første af de 2 gaps i en mulig skulder blev lukket sidste torsdag. Neckline i 11.625 niveauet blev brudt. For at annullere SHS formationen skal vi have en lukning over 12.647 niveauet. Endelig bekræftelse på topformationen ved brud af 11.300 niveauet.

Tertiært / Spekulativt har BørsUdsigten solgt (udløs stop loss) ved bruddet af 11.740 niveauet. Genkøb ved brud af 11.800 niveauet. Strategi: Sælg 

Sekundært har BørsUdsigten solgt ved bruddet af 12.500 niveauet. Genkøb ved brud af 12.430 niveauet. Strategi: Sælg

DAX30: Dagschart

 

USD/DKK – Strategi og Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK til morgen (6,691), har vi testet bundlinien i en tertiær konsolidering. Candlelight er omsluttende, hvilket er et lille købesignal. Brud af 6,66 niveauet udløser nyt salgssignal, og mindst en bevægelse ned mod 6,62 niveauet. Det bekræftede brud af 6,71 niveauet har udløst et meget stærkt salgssignal. Toplinien i 6,675 niveauet er brudt bekræftet, og har udløst købesignal.

Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 6,675 niveauet. Stop loss ved brud af 6,68 niveauet. Strategi: Køb (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position ved bruddet af 6,69 niveauet. Genkøb ved brud af 6,74 niveauet. Strategi: Sælg

 

USD/DKK: Dagschart

 

UK Brent Spot

Ser BørsUdsigten på UK Brent (59,2) har olieprisen være nede og teste den gamle modstand nu støtte i 58,5 niveauet. Det er en normal reaktion, og en god mulighed for at købe olieaktier.Bruddet af 58,5 niveauet udløste købesignal, og en test af det forventede 60 niveauet. Ny bekræftelse på købesignalet ved brud af 61 niveauet. og nmæste modstand den sekundært faldende trend i 63,5 niveauet.

Tertiært købte BørsUdsigten ved bruddet af 57,5 niveauet, med take profit ved brud af 58,5 niveauet. Strategi: Køb

Sekundært ligger har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 65 niveauet. Genkøb ved brud af 63,50 niveauet. Strategi: Sælg

UK Brent: Dagschart

 

Chart: Investing.com

 

BørsUdsigten vil de kommende 6 uger ikke have normal længde; men det tilstræbes, at mindst S&P500 og C20 udkommer. Den gamle “redacteur” er på efteruddannelse (;-D)

 

BørsUdsigten Ny Form

BørsUdsigten er lidt anderledes end den BørsUdsigt der har været udgivet tidligere.

Det er dog ikke den største ændring. Den største ændring er, at de tekniske markedsanlyserne fremover vil være GRATIS. Man skal dog fortsat registre sig og logge ind for at få adgang.

BørsUdsigten har endnu ikke lavet en ny fast form; hvorfor formen kan ændres løbende.

Den gamle “redacteur” vil tilstræbe, at der mindst kommer en vurdering og strategi for C20 indekset, S&P500, og USD/DKK, og måske – hvis tiden taler for – S30/Dax30.

Udsendelsestidspunktet vil være senest 08.30 (ca.) Kommentarer (fundamentale vurderinger) vil komme i den tekniske vurdering. Jeg vil forsøge at adskille kommentarerne evt. ved at bruge kursiv. I må meget gerne sprede budskabet om gratis adgang.

 

Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer.

BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen) – Få Styr på Markedsrisikoen!

BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet. Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer. Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte  antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.