Tyrkerne skyder tirsdag formiddag et russisk kampfly ned i Syrien, hvilket vil trække overskrifter i denne uge. Men de finansielle markeder rettede sig tirsdag. Volkswagen fortsætter med at være i dårligt lys nu, hvor der er anlagt en skattesag mod selskabet.
Genmab stopper udviklingen af fase 3-studie med Ofatumumab før tid. Markedet kvitterer med et fald på 1,1 pct. Aktien har etableret en ny topformation og RSI har ramt niveauet 88 på ugebasis. Der er en positiv tendens i Momentum og MACD på ugebasis. På månedsniveauet er der ligeledes etableret en bundformation i Momentum, så der er lagt op til en fortsat stigende tendens.
ISS forlænger sin servicekontrakt med Porsche. Aktien holder fast i den stigende tendens, og der er en positiv tendens i Momentum og MACD på ugebasis. Aktien har stået stille de sidste par måneder, men har i alt givet et afkast på 35,7 pct. De glidende gennemsnit etablerede ”Golden Cross” ved månedsskiftet oktober/november.
Vestas fortsætter den stigende tendens og har ramt niveauet 440. Historisk set har der ofte været en stor ordrestrøm ind i december måned, hvilket kan skubbe yderligere på kursen. Nærmeste modstandsniveau er ved 480-490. Der er en positiv tendens i Momentum på månedsniveauet og nu er det glidende gennemsnit blevet brudt nedefra, hvilket er et positivt tegn.
G4S er faldet med 10 kr. siden slutningen af maj til slutningen af september og er nu nede i niveauet 23 kr. pr. aktie. Holder niveauet ved 23 kr. er der etableret en dobbelt bund i niveauet. Der er divergens mellem Momentum og kursudviklingen i aktien. Momentum er steget, mens aktiekursen er faldet. Momentum på månedsniveauet har været i en faldende tendens i 6 måneder. Den øgede terrorrisiko i Europa øger behovet for sikkerhed, og det vil blandt andet gavne G4S. Bryder kursen igennem 24,5, ser aktien interessant ud.
Royal Unibrew opjusterede forventningerne til hele året, hvilket fik aktien til at stige med 8,5 pct. Der har været regn i Finland og Baltikum, hvilket trækker ned i omsætningen, mens man har haft styr på omkostningerne, hvilket har medført en forbedret driftsindtjening. Teknisk har aktiekursen taget et kraftigt hop op i niveauet 298-300. Momentum er i en stigende tendens på månedsniveauet og har været stigende siden begyndelsen af oktober, hvilket indikerer, at aktien kan gå højere. Nærmeste modstandsniveau er ved 370.
B&O meddelte torsdag eftermiddag, at man er i dialog med en potentiale køb af hele eller dele af virksomheden. Den positive nyhed fik aktien til at stige med 23,6 pct. Med dagens stigning lukkede aktien ”gappet” fra august i niveauet 58-61. Har man købt aktien i 2007 og ikke suppleret op i aktien, så vil man ikke vinde noget på købstilbuddet, da aktien dengang blev handlet i niveauet 320- 340.
Den kommende uge byder på en række mindre regnskaber. Mandag er det German High Street Properties. Onsdag er det BoConcept og torsdag er det InterMail.
Teknisk fortsætter C20 den stigende tendens og nærmer sig med hastige skridt 1000, som det Cap-indeks har ramt for 3 uger siden. Der er fortsat en positiv tendens i Momentum og MACD på ugebasis, mens RSI bevæger sig vandret i niveauet 68. Momentum på månedsniveauet arbejder på at etablerer en bundformation. De glidende gennemsnit etablerer et ”Golden Cross” på ugebasis i næste uge. Nærmeste modstandsniveau er 1040, som var en top til i juli. Der er stadig opsamlingsmuligheder i danske aktier.
DK Portefølje
NKT Holding og Zealand Pharma er under stop-loss.
Selskab | Købsdato | Købskurs | Aktuel kurs | Målkurs | Stop-loss | Kurs-udvikling | Indeks-udvikling |
DSV | 151028 | 280,90 | 276,00 | 320 | 260 | -2% | 4% |
NKT Holding | 151103 | 386,20 | 342,50 | 440 | 347 | -11% | 5% |
Novo Nordisk | 140131 | 216,50 | 385,50 | 415 | 385 | 78% | 56% |
Pandora ( ½ position) | 130227 | 148,35 | 827,00 | 910 | 770 | 457% | 84% |
TDC | 151026 | 36,70 | 37,50 | 41,5 | 33 | 2% | 4% |
TopDanmark | 150612 | 181,60 | 195,30 | 195 | 179 | 8% | 2% |
Torm | 150803 | 95,23 | 103,20 | 107,5 | 95 | 8% | -1% |
William Demant | 150818 | 562,00 | 671,00 | 685 | 600 | 19% | -1% |
Zealand Pharma | 150916 | 148,00 | 148,10 | 165 | 150 | 0% | 6% |
Solgt | |||||||
Jyske Bank | 150417 | 316,10 | 350,00 | 400 | 365 | 11% | -2% |
Vestas | 141110 | 224,00 | 338,90 | 399 | 365 | 51% | 27% |
Nordisk Portefølje
Tager gevinsten i Rockwool, da fremtidsudsigterne ikke ser alt for interessante ud. Har købt GN Store Nord til porteføljen. Hæver målkurs og stop-loss i Bactiguard Holding.
Selskab | Købsdato | Købskurs | Aktuel kurs | Målkurs | Stop-loss | Kurs-udvikling | Indeks-udvikling |
Bactiguard | 150807 | 10,90 | 12,40 | 14 | 11 | 14% | 0% |
Elekta | 150612 | 55,60 | 71,35 | 75 | 60 | 28% | 2% |
GN Store Nord | 151126 | 126,10 | 129,60 | 140 | 125 | 3% | 8% |
Opus Group | 151005 | 6,85 | 6,05 | 10 | 6 | -12% | 65% |
Trelleborg | 151111 | 167,00 | 168,1 | 180 | 155 | 1% | 2% |
Swedish Match | 150807 | 267,50 | 296,8 | 295 | 250 | 11% | -1% |
Swedol | 150213 | 15,80 | 19,1 | 25 | 18 | 21% | 25% |
Wihlborg | 150710 | 152,50 | 172 | 175 | 158 | 13% | 2% |
Solgt | |||||||
Rockwool B | 150205 | 759,00 | 969 | 1100 | 975 | 28% | 27% |
ICA-Gruppen | 150417 | 303,70 | 294,00 | 340,0 | 295 | -3% | -7% |
ConCordia | 150529 | 17,80 | 16,60 | 25 | 18 | -7% | -4% |
Cloetta | 120111 | 16,00 | 24,60 | 28 | 25 | 54% | 134% |
Den amerikanske forbrugertillid faldt
Den amerikanske forbrugertillid tog et dyk i oktober måned, mens de øvrige nøgletal torsdag var positive. Det viser, at den amerikanske økonomi fortsat er på rette vej. Det betød, at de amerikanske markeder lukkede næsten uforandret onsdag aften. Torsdag var de amerikanske markeder lukket grundet Thanksgivning.
I næste uge er der regnskab fra Medtronic, Dollar General, The Cooper Companies samt Thor Industries.
Dow Jones tester niveauet 18.000, men har ikke haft Momentum nok til at bryde igennem. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i midten af november. Momentum har aftagende hastighed på ugebasis, mens RSI fortsætter den stigende tendens. RSI har ramt niveauet 67, så der er fortsat luft for yderligere stigninger i indekset. Nærmeste modstandsniveau er ved 18.200, som var en top formation i maj.
S&P 500 indekset har også etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. Men også her er Momentum aftagende på ugebasis. Bollingerkanalen har været i køb i 6 uger, men der et ikke lykkes at bryde igennem modstandsniveauet 2100. RSI er under 65 på ugebasis, så der er fortsat plads til stigninger. Omsætningen har været noget svagere de sidste par uger, hvilket indikerer, at markedsdeltagerne afventer udviklingen og ikke er så aktive i markedet.
Nasdaq Composite oplever samme udvikling som i det to gamle indeks. Bollingerkanalen har været i køb i 6 uger og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i denne uge. Forventer derfor en test af de glidende gennemsnit i næste uge i niveauet 4950-5000. Nærmeste modstandsniveau er topniveauet fra juli i 5200. Momentum stiger, men ikke så hurtigt som tidligere. RSI er op vej op i niveauet 65.
Strategi: Hold på amerikanske aktier.
Japan holder tempoet
Det japanske indeks har fortsat den positive trend, som blev etableret i begyndelsen af oktober. Holder den stigende tendens, vil de glidende gennemsnit etablere et ”Golden Cross” i løbet af 1 til 3 uger. Der er en positiv tendens i Momentum og RSI på ugebasis, hvilket bekræfter den stærke tendens. Bollingerkanalen har været i køb i 5 uger. Nærmeste modstandsniveau er ved 20.600.
Strategi: Fortsat køb på japanske aktier.
OMX S30 tester fortsat modstandsniveauet 1525, og det har stået på i 5 uger. Bryder kursen igennem modstandsniveauet 1525-1550 og nærmeste støtteniveau er ved 1450. Der er en positiv tendens i MACD og RSI på ugebasis. RSI har ramt niveauet 60. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation, hvilket bekræfter den positive tendens på langt sigt.
Strategi: Køb på svenske aktier.
Bufab Holding køber op og det får aktien til at stige. Stigningen betyder, at der er etableret et ny signal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Det får Momentum til at stige på både uge- og månedsniveauet. Nærmeste modstandsniveau bliver testet i øjeblikket i niveauet 50-51 og herefter er næste modstandsniveau 53-54. Køb ved tilbagefald.
Frankfurt, Dax 30 har fortsat den stigende trend på ugebasis, og det trækker de tre indikationsmodeller op. RSI har ramt niveauet 75. MACD har været stigende i 1½ måned. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 11.600-11.700. De to signalmodeller Bollinger og Parabolic er fortsat i køb og har været det i 6 uger. Nærmeste støtteniveau er ved 11.000.
Strategi: Hold på tyske aktier.
Brdr. Hartmann oplever væksten i USA
Den danske emballage kunne fremvise vækst i omsætningen og i driftsresultatet, men resultat for perioden bliver ramt af nedskrivninger på den tyske fabrik, der forventes nedlukket i 1. halvår 2016. Kapacitet fra Tyskland forventes overflytte til andre fabrikker i Europa.
Hartmann øget salget af støbepapemballage i Europa og på de amerikanske markeder. Væksten er drevet af tilføjelsen af aktivitet i Sydamerika og vækst på det Nordamerikanske marked. Men det europæiske markedet er påvirket at tiltagende konkurrence.
I den uge blev der valgt ny præsident i Argentina det bliver interessant at se om han kan skabe fornyet vækst i det store landbrugslande.
Selskabet selv forventer en omsætning på 2,0 – 2,1 mia. kr. og en overskudsgrad på mellem 10 – 11,5 pct. Det giver i vores Fundamental analyse modellen en fair pris på 340 hvilket er 21 pct. fra den nuværende kurs.
Teknisk er aktiekursen brudt op over det tidligere modstandsniveau omkring de 260 – 270. Stigningen de sidste tre uger har trukket op de tre indikationsmodeller på ugebasis MACD, Momentum og RSI. RSI har ramt niveauet 85. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” og de to signalmodeller Bollinger og Parabolic har været i køb i tre uger nu.
Momentum på månedsniveauet har endnu ikke etableret en bundformation så den langsigtede tendens er endnu ikke vent rundt. På den sekundære bane ser udviklingen dog interessant ud.
Anbefaler køb men tager ikke aktien med i porteføljen i først omgang.
Fart på Momentum
Mellemstore virksomheder presser sig på i toppen af Momentum-tabellen. I denne uge er det Midcap-selskaberne, som vinder. Ud af 10 aktier som har mest Momentum er 7 Mid- og Smallcap selskaber. Selskaberne er B&O, H+H, Købehavns Lufthavne, IC Group, Genmab, Alk-Abello, TK Development, Topdanmark, William Demant og Alm. Brand.
Nyeste købssignal i disse selskaber er fra 0 til 12 dage gamle: B&O, Tk Development, IC Group, ALK Abello og H+H.
TK Development har brudt den faldende tendens og der er etableret et nyt købssignal i flere signalmodeller. Stigende tendens i Momentum og MACD på ugebasis. Tør man købe selskaber indenfor ejendomsudvikling, er TK interessant på niveauet.
ALK-Abello nærmer sig modstandsniveauet 850, hvilket er tredie gang, at modstandsniveauet bliver testet. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og der bliver etableret et ”Golden Cross” i løbet af 2-4 uger. RSI har ramt 70.
Renten i Europa handles vandret
De europæiske renter handles vandret i niveauet og det må forventes, at man holder renten nede for at sætte gang i hjulene.
EUR/USD fortsætter den faldende tendens og nærmer sig det historiske støtteniveau ved 1,05, som var en bund i marts 2015. Der er salg på alle modeller og Momentum fortsætter den faldende tendens. Det er rigtigt godt for den europæiske konkurrenceevne.
NOK/DKK holder fast i den stigende tendens og med styrkelsen af olieprisen de seneste par dage er der en mulighed for yderligere stigning i den norske krone overfor den danske.
SEK/DKK fortsætter i den stigende trend på ugebasis og tester i øjeblikket niveauet 80,5. Der er en positiv tendens i de glidende gennemsnit på ugebasis og Bollingerkanalen har etableret et ”Golden Cross”. Nærmeste modstandsniveau er ved 81.
Guldprisen arbejder på at etablere en bundformation i niveauet 1070-1080. Men tendensen er ikke overbevisende og Momentum er kun ved at etablere en bundformation. Bollingerkanalen går først i køb ved brud af niveauet 1160.
Olieprisen har rettet sig lidt i denne uge og handles nu omkring 45-46 dollar for en tønde olie. Der er divergens mellem kursudviklingen og udviklingen i Momentum på ugebasis. Nærmeste modstand er oppe i niveauet 48.