B&O er regnskabsaktuel i denne uge. Aktien har banket på modstandsniveauet 82-83 flere gange, men er blevet afvist. I øjeblikket er de tre indikationsmodeller i en stigende tendens, hvilket bekræfter den positive udvikling i kursen.

Momentum på månedsniveauet er ligeledes i en stigende tendens siden august, hvilket bekræfter den positive udvikling.

Signalmodellerne Bollinger, Kurskanalen og Parabolic er alle i køb og har været det i minimum 5 måneder. Bryder kursen igennem 82-83 er nærmeste modstandsniveau ved 100 og det går helt tilbage til 2009 og 2008, hvor aktien var i niveauet 120. Nærmeste støtteniveau er ved 74-76 og herefter i niveauet omkring 68. Tager aktien med i porteføljen.