Grækenland er fortsat i fokus: Der bliver ikke betalt skat og ingen investerer i Grækenland. Det er en meget farlig cocktail, som landet er i.
Den danske nationalbank har hævet vækstskønnet for Danmark for 2015 og 2016, hvilket øger potentialet for de selskaber, der er orienteret mod hjemmemarkedet blandt andet byggeriet og leverandører her indenfor.
H+H regnskab viser, at man igen tjener på driften, men renteudgifterne sender bundlinien i rødt. H+H forventer en positiv udvikling i indtjening for 2015. Onsdag meddelte H+H markedet, at man udvider aktiekapitalen for i alt 45 mio. kr.
Teknisk er modstandsniveauet 50 testet et par gange i 2014, men ikke brudt. Den positive tendens i Momentum indikerer, at muligheden for brud af modstandsniveauet er mulig.
Matas holder fortsat fast i den stigende tendens. Aktien er blevet afvist i niveauet 155-160, der var et gammelt modstandsniveau tilbage i februar 2014. Der er en positiv trend i Momentum på uge- og månedsbasis. Det korte glidende gennemsnit på ugebasis er i niveauet 152, og det lange er i niveauet 140 som en støttelinie. Afvisning i niveauet 155-160 har fået signalmodellen Bollinger til at gå i salg og først ved brud af niveauet 155 bliver der etableret et købssignal.
Columbus forventer, at omsætningen i 2015 rammer niveauet 1 mia. kr. mod en realiseret omsætning på 878 mio. kr. EBITDA for 2014 endte på 78,7 mio. kr., mens der forventes en EBITDA i niveauet 90 mio. kr., hvilket er en stigning på godt 15 mio. kr. Teknisk er Columbus tæt på at bryde igennem den gamle top fra maj 2014. Næste modstandsniveau er ved kurs 7, der var et støtte- og modstandsniveau i 2007/2008.
Rockwools stigning de sidste par dage betyder, at ”gappet” i februar i år er lukket og det tilbage fra november er lukket. Nærmeste modstandsniveau er bunden fra november i niveauet 840-850 og herefter i niveauet 900. Holder tendensen, så bliver der etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. Der er etableret købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen og i Parabolic-modellen. Stigningen har brudt den faldende tendens.
Vestas henter endnu en ordre i Kina, hvilket er tre ordre fra verdens folkerigeste land. Teknisk har aktien en svagt stigende tendens på ugebasis og nærmer sig modstandsniveauet fra juni, der var i 300. Kursen i Vestas er i dag på 287-291.
Den kommende uge byder på regnskab fra Bording om mandagen. Tirsdag er der Andersen & Martini. Onsdag er det Arkil Holding, Flügger samt Skako. Torsdag er det Firstfarms, Nordicom samt SP Group. Fredag er det Dantherm, TK Development samt UIE. Den kommende tid afholder en række selskaber generalforsamling og selskaberne betaler udbytter, hvilket kan påvirke kursudviklingen.
TK Development holder fast i den stigende trend, der er blevet startet i slutningen af januar. I januar blev aktien handlet i kurs 8 og i dag er kursen i 10-10,5. Nærmeste modstandsniveau er kursniveauet omkring 11-12. Næste modstandsniveau er dobbelt bund fra 2010 i 13 og herefter i niveauet 14,5. Der er en positiv tendens i Momentum på ugebasis.

C20-indekset har fortsat den stigende tendens og det har trukket RSI op over 90 på ugebasis. Momentum har etableret en topformation på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit har støtte i niveauet 850, mens det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 780. Momentum på månedsniveauet er fortsat i en stigende tendens og i modellen er der ikke etableret en topformation. Nærmeste modstandsniveau er ved 860-880 og herefter er der støtte i niveauet 820.
Anbefaler at man holder øje med støtteniveauerne og brydes de ikke, så bør man holde fast i sine aktier.
DK Portefølje
Hæver målkursen og stop-loss på Alm. Brand, Chr. Hansen, Novo Nordisk samt Pandora. Hæver stop-loss på Carlsberg til 570. Royal Unibrew er sat på salgslisten.
Selskab | Købsdato | Købskurs | Aktuel kurs | Målkurs | Stop-loss | Kurs-udvikling | Indeks-udvikling |
Alm. Brand | 140902 | 31,20 | 46,00 | 51 | 43 | 47% | 24% |
Carlsberg | 140905 | 531,00 | 572,00 | 595 | 570 | 8% | 24% |
Chr. Hansen | 131011 | 193,00 | 315,00 | 325 | 290 | 63% | 62% |
Coloplast | 120111 | 169,50 | 533,00 | 575 | 510 | 214% | 128% |
GN Store Nord | 140724 | 145,20 | 156,00 | 165 | 147 | 7% | 23% |
Novo Nordisk | 140131 | 216,50 | 342,00 | 345 | 305 | 58% | 42% |
Pandora ( ½ position) | 130227 | 148,35 | 619,00 | 668 | 569 | 317% | 68% |
Royal Unibrew | 141205 | 1.070,00 | 1.182,00 | 1300 | 1185 | 10% | 19% |
Vestas | 141110 | 224,00 | 284,00 | 305 | 266 | 27% | 23% |
Solgt | |||||||
H. Lundbeck | 140924 | 129,80 | 123,00 | 145 | 125 | -5% | 4% |
Vestas | 130508 | 60,16 | 203,00 | 320 | 289 | 237% | 29% |
Nordisk Portefølje
Hæver stop-loss på Auriga 310.
Selskab | Købsdato | Købskurs | Aktuel kurs | Målkurs | Stop-loss | Kurs-udvikling | Indeks-udvikling |
Auriga | 140307 | 196,00 | 313,5 | 325 | 310 | 60% | 28% |
Bulten | 141107 | 68,80 | 89,75 | 94 | 83 | 30% | 21% |
Cloetta | 120111 | 16,00 | 24,5 | 28 | 24 | 53% | 128% |
Haldex | 140815 | 91,00 | 133,00 | 144 | 125 | 46% | 30% |
Husqvarna B | 141107 | 54,00 | 63,20 | 74,5 | 63 | 17% | 21% |
Meda | 140926 | 102,00 | 138,10 | 142 | 126 | 35% | 19% |
Oriflame | 150123 | 121,00 | 113,9 | 145 | 127 | -6% | 14% |
Rockwool B | 150205 | 759,00 | 840 | 820 | 721 | 11% | 16% |
Swedol | 150213 | 15,80 | 16,6 | 21 | 15 | 5% | 14% |
Solgt | |||||||
Bufab Holding | 141121 | 58,50 | 50,00 | 66 | 52 | -15% | 19% |
Grieg Seafood | 140926 | 26,90 | 28,0 | 35 | 29 | 4% | 6% |
Ny vækst på vej
Den amerikanske økonomi har vist blandede tegn den seneste tid, idet arbejdsløsheden har været faldende, mens der også har været en opbremsning i de industrielle nøgletal. Endvidere har lønudviklingen stået stille.
Fedex leverer onsdag et regnskab, der overgik forventningerne i markedet. I 3 kvartal tjente selskabet 2,01 dollar pr. aktie mod ventede 1,87.
Den stigende beskæftigelse øger efterspørgselen på morgenmåltider. Aktier indenfor det område er de klassiske fastfood restauranter. Man bør holde øje med Sonic, Shake Shack samt El Pollo Loco Holding.
Den kommende uge byder på regnskaber fra en række mindre virksomheder: ConAgra Foods, Red Hat, Signet Jewelers, Lululemon Athletica samt PVH Corp.

Dow Jones var kortvarigt oppe i 18.200, men sidste uge tabte markedet Momentum og faldt tilbage til niveauet 17.800. Bollingerkanalen holder sit købssignal og tilbagefaldet i indekset har ikke fået kursudviklingen ned til gennemsnitskursen og indekset ligger fortsat langt fra den nedre støttelinie, der er under 17.000.
Trods opbremsningen i kursudviklingen, så er der en positiv trend i Momentum og RSI på ugebasis, mens MADC er ved at etablere en top. Der er lidt signalforvirring på den korte bane.

S&P 500 blev afvist i niveauet 2100 og handles i øjeblikket i niveauet 2090. Den stigende tendens i indekset trækker fortsat op i RSI og Momentum på ugebasis trods de sidst 4 ugers vandret formation. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 2040.

Nasdaq Composite test modstandsniveauet 5000 og er tilbage efter en enkelt uge med modvind. Der er fortsat en positiv tendens i Momentum. Den positive tendens i Momentum betyder at den tidligere top er passeret i en stigende tendens. Det lange glidende gennemsnit er i på ugebasis er ved støtteniveauet 4700.
Strategi: Fastholder – hold-anbefalingen.
Nikkei taber Momentum
Det japanske marked taber Momentum på ugebasis, og der er etableret et topformation og RSI er tæt på 90, hvilket bekræfter, at markedet har brug for en pause i den stigende tendens. På månedsbasis er der fortsat en stigende tendens i Momentum, men hastigheden er noget aftagende. Forventer en konsolidering i niveauet omkring 19.500 for den kommende tid. Der er købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit er ved niveauet 17.500.

Strategi: Ændre anbefaling til køb.

OMX S30 er igen tilbage over 1700, og der er etableret et købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. MACD har etableret en top, og den samme tendens ses i Momentum på ugebasis. RSI har ramt niveauet 90, hvilket er anden gang i marts i år. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en topformation, men måneden er ikke omme endnu og man bør afvente udviklingen og holder fast i sine svenske aktier.
Strategi: Fastholder køb på svenske aktier.

Frankfurt Dax 30 test modstandsniveauet 12.000. På dagsniveauet ligger det lange glidende gennemsnit ved 11.500. På ugebasis har RSI ramt niveauet 100, hvilket indikerer, at det tyske marked har brug for en pause i den stigende tendens. Momentum har etableret en topformation, hvilket bekræfter, at aktiekursen mister hastighed. Nærmeste støtteniveau er ved niveauet 11.500 og herefter i niveauet 11.000.
Strategi: Hold på tyske aktier.
Bilsalget stiger
Bilsalget er stigende både i Danmark og Sverige, det giver interesse for branchen. På det danske marked er Andersen & Martini en lille aktie. Andersen & Martini-aktien har svag omsætning, da hovedaktionærerne og selskabet selv ejer 81,5 pct. af aktierne, hvilket gør, at antallet af aktier der er til gengæld i markedet er meget lille. Derfor bør man se på svenske Bilia, der sælger en række bilmærker fra deres butikker og værksteder i Sverige, Norge og Danmark. Bilia har meddelt, at man vil sælge, da den danske virksomhed, som går med tab.

Teknisk er Bilia-aktien steget med 21 pct. i år. RSI er oppe i det overkøbte niveau på ugebasis, hvilket indikerer, at aktien har brug for en korrektion.
Momentum stiger på både uge- og månedsniveauet, hvilket indikerer, at aktien skal yderligere op over tid. Næste modstandsniveau er 315-320, mens nærmeste støtteniveau er ved 260.
Endvidere kommer der et aktiesplit i aktien i forholdet 2:1 og der udbetales endvidere et udbytte på hele 12 kr. pr. aktie, hvilket er 33 pct. over sidste års udbytte på 9 kr. Anbefaler køb på niveauet.
SP Group: Bliver det til et udbud?
SP Group kommer med regnskab på torsdag. Selskabet fortsætter sine opkøb. I år har SP Groups datterselskab SP Moulding overtaget Sander Tech ApS og i november overtog datterselskabet Gibo Plast – Scanvakuum ApS.
SP Group består af to forretningsområder: Belægning og Plast. Produkterne SP Group producerer kan deles op i 5 sektorer: Healthcare, Cleantech, Fødevarerelarede, Automotiv samt Olie & Gas. Det var kun i Automotiv, der var et fald i salget og de øvrige forretningområder havde vækst på 2 til 7 pct.
SP Group-forretningen er delt i en række mindre virksomheder, der har flere fabrikker rundt om i verden, da virksomheden leverer til forskellige sektorer i de enkelte lande.
Spørgsmålet er, om de mange små enheder kan samles til større enheder og derved spare penge. I Polen har man seks fabrikker, som igen stammer fra hver deres datterselskab.
Omsætningen i selskabet kom over 1 mia. kr. sidste år og selskabet forventer et aktivitetsniveau, der er over sidste år, hvilket indikerer en omsætning over 1 mia. kr. og en bundlinie, der kommer 39 mio kr.

Teknisk har aktien bevæget sig vandret i niveauet 245-255 og det smalle interval indikerer, at markedsdeltagerne skal have nogle nyheder (regnskabet) for at kunne afgøre, om der er mere at hente i aktien. På ugebasis er der divergens mellem Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis i de førstnævnte modeller er i salg, mens Parabolic er i køb på ugebasis. De glidende gennemsnit ligger som to støttelinier på ugebasis i niveauet 250 for det korte gennemsnit og 240 for det lange gennemsnit. MACD peger nedeaf og den samme tendens ses i Momentum på ugebasis. Anbefaler at man afventer udviklingen og regnskabet.
Teknisk kommentar til et par aktier med Momentum
Kommentar til Alm. Brand, Per Aarsleff og finske Kemira
Alm. Brand er steget 37 pct. siden årsskiftet. Stigningen i aktien trækker RSI op i 90 på ugebasis. Der er en positiv tendens i Momentum på både uge- og månedsniveauet. Det korte glidende gennemsnit har sit støtteniveau ved kurs 40 og det lange glidende gennemsnit er ved 34,5. Det nærmeste modstandsniveau er ved niveauet 51-52, som var en top i oktober/november i 2009. Bryder den igennem 51/52, så er næste modstandsniveau ved kurs 68. Hæver målkursen og stop-loss.

Per Aarsleff er steget med 200 point på bare 3 uger og aktien handles nu i kurs 1750, hvilket er all time high. Nærmeste støtteniveau er ved 1550 og er fra februar i år. Herefter er det i niveauet 1150, hvor der har været en større konsolideringsfase. Stigningen betyder, at RSI har ramt 98 på ugebasis. Der er lagt op til en mindre korrektion eller pause i den stigende tendens. Momentum har etableret en topformation på ugebasis, mens Momentum på månedsniveauet fortsat er i en stigende tendens. Anbefaler at man afventer udviklingen.

Kemira banker på modstandsniveauet 12, som også blev testet i juni/juli 2014. Signalmodellerne er i køb på ugebasis og har været det siden slutningen af februar. Der blev etableret et ”Golden Cross” i begyndelsen af marts. Den positive tendens i aktiekursen trækker op i MACD og Momentum på ugebasis. Bryder kursen igennem 12, så er næste modstandsniveau 12,8-13, som var en top i september 2013 og tilbage i januar/februar 2007. Bryder aktien igennem 13, så er niveauet 15 inden for rækkevidde. Anbefaler køb på niveauet.

Olien er presset
Olien er fortsat presset på prisen både i USA og Europa. Den faldende oliepris vil fortsat holde gang i hjulene og holder inflationen lav.
NOK/DKK tog et hop op på at renten ikke blev sænket i Norge, som markedet havde forventet. Nærmeste modstandsniveau er ved 87. Der er divergens på ugebasis, idet de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”, mens RSI og Momentum har etableret en topformation.
SEK/DKK var oppe og teste niveauet 82, men er siden faldet tilbage til niveauet 80-80,5. De glidende gennemsnit på ugebasis er tæt på at etablere et ”Golden Cross”. Momentum er faldet tilbage på ugebasis og har etableret en topformation. Faldet i denne uge skyldes den svenske Riksbanks rentesænkning. Den svenske krone skal holdes nede.
Metalmarkedet er fortsat uensartet, hvilket indikerer, at efterspørgslen ikke er kommet op i det gamle niveau.
Guldprisen har fundet en bund i niveauet 1160, og der er etableret et købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen. Niveauet 1160 har tidligere været en bund i november. Der er etableret en bund i Momentum på både uge- og månedsniveauet. Det indikerer en rebound i guldet.

Brent Spot er faldet tilbage til 55. Nærmeste støtteniveau er ved 50, som var en bund i januar. RSI og Momentum har bevæget sig modsat og stiger begge to på ugebasis. Det bliver interessant at se, om der nu er en bund og olieprisen kommer ind i en stigende trend eller den skal ned til støtteniveauet.