Bedre hen over dagen?

BørsUdsigten: Svækket USD efter rentemelding! Nyt Købesignal i Guld?

 

C20 indekset lukkede, onsdag, med en stigning på 0,5 pct. (4,99 point) i indeks 958,56.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,4 pct. og 0,6 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede rundt nulstregen fra en stigning på 0,3 pct. til et fald på 0,5 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet, nu til morgen, torsdag. Japan dog med markant minus.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med fald på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.

De amerikanske futures ses åbne med fald på mellem 0,3 pct. og 0,6 pct., såfremt Wall Street åbnede nu.

BørsUdsigten vurderer, at både Europa og USA vil vende op i løbet af dagen!

 

BørsUdsigten holder ferie fra mandag den 2. maj til 4. maj 2016

 

 

Strategi C20

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten købt en position i 963 niveauet. Stop loss ved brud af 954 niveauet. Strategi: Køb.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / Spekulativt har BørsUdsigten solgt en lang position i 970 niveauet. Der genkøbes ved brud af 964 niveauet. Ser åbnes en spekulativ shortposition ved brud af 954 niveauet. Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten solgt en primær position ved bruddet af 962 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Der genkøbes ved brud af 962 niveauet. Strategi: Sælg

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko/potentiale.

Niveau for indeksvurdering: 959.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lidt lavere nu til morgen, torsdag. Ligesom de europæiske aktier forventer BørsUdsigten stigende kurser hen over dagen.

Regnskaber fra Jyske Bank, BankNordik, Lån & Spar, Nordfyns Bank, Skjern Bank, Columbus og SP Group.

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede rundt nulstregen i går, onsdag.

Det var specielt Apple, der med et fald på 6,3 pct. trak ned over hele linien. Facebook overraskede med en voldsom vækst i omsætning og overskud. Omsætningen steg 52 pct. til 5,4 mia. USD mod 3,5 mia. USD samme tid sidste år. Det gav en indtjening pr. aktie på 62 cent., op med 200 pct. Det resulterede i en stigning på 9 pct. i eftermarkedet til. Det er ikke alle selskaber, der har en ”indtjeningsrecession”.

Centralbankchef Janet Yellen holdt som forventet renten og pengepolitikken i ro. Der er fortsat for megen usikkerhed rundt omkring i den økonomiske verden. Det burde kunne give rentefald.

Måske har nogen hvisket hende dagens BNP tal i øret. Der forventes en vækst på blot 0,7 pct. for første kvartal.

Sidste uge blev udbruddet af BørsUdsigten’s interval for den strukturelle arbejdsløshed – 260K og 300K – for antallet af førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse, igen Brudt. Tallet endte på 247K – og er et absolut positiv tal, og indikerer yderligere vækst i den amerikanske økonomi.

Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 0,3 pct. (51,23 point) i indeks 18.041,55.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,2 pct. (3,45 point) i 2.095,15.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,5 pct. (25,14 point) i 4.863,14.

 

 

S&P500 Teknisk Vurdering.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.095), blev det tertiære købesignal fra 2.090 bekræftet. Samtidig afviser den sekundære støttelinie i 2.092 niveauet. Brud af den sekundære trendlinie indikerer mindst en opbremsning.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.090 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af den stigende trendlinie i 2.092 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.075 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.092 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 2.016 niveauet. Stop loss ved brud af 2.010 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer ligger nogenlunde neutralt.

Signalmodellerne ligger overvejende i køb med undtagelse af MacD, der udsender en lille rød advarsel.

28SPCH

S&P500: Dagschart

 

 

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,07 pct. lavere 1,83 pct. Den toårige rente ned med 0,03 pct. i 0,81 pct., og den 30 årige rente falder med 0,06 pct. til 2,68 pct.

Antallet af låneansøgninger til finansiering af boliger faldt med4,1 pct. pct. Refinansiering faldt med 5 pct. Stigning i ansøgninger om boligfinansiering faldt med 2,0 pct.

Renten på den tyske 10 årige Bund noteres 0,01 pct. lavere i 0,29 pct. Den 2 årige noteres uforandret i minus 0,50 pct., og den 30 årige stiger med 0,02 pct. til 1,04 pct.

 

Valuta

USD noteres kl. 06:34 i 6,57 (6,587) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,133 (1,13) for 1 USD. USD/JPY noteres i 109,3 (111). EUR/JPY noteres i 123,8 (125,5). EUR/DKK noteres til morgen i 7,444 (7,442).

FED’s rentebeslutning betød en svækkelse af USD.

 

 

USD/DKK Teknisk

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,57), ligger vi i en tertiær fortsættelsesformation – symmetrisk kile, og tester den stigende sekundære bundlinie i 6,56 niveauet. Toiplinien ligger i 6,58 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt / hjemtaget gevinst af en lang position i 6,605 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,58 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt en lang position i 6,58 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 6,56 niveauet – stigende sekundære bundlinie.

 

De korte momentumindikatorer ligger neutralt.

Signalmodellerne ligger i køb!

28USDDKK

USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld

Guldprisen noteres til morgen i 1.250 (1.244) USD pr troy ounce (31.1035 g)

Ser BørsUdsigten på dagschartet (1.248), er der tale om en symmetrisk kile med en toplinie i 1.250 niveauet og en bundlinie i 1.230 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 1.237 niveauet. Stop loss / gevinst hjemtagelse ved brud af 1.237 niveauet. Strategi: Køb

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 1.240 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.250 niveauet. Testes nu! Strategi: Sælg.

 

 

Olie

Olieprisen noteres højere nu til morgen, torsdag.

BørsUdsigten noterer en yderligere stigning i de amerikanske olielagre. I sidste uge voksede de amerikanske olielagre med 2,0 mio. tønder til 540,6 mio. tønder. Benzinlagrene steg med 1,6 mio. tønder – og andre destillater (nafta m.v.) faldt med 1,7 mio. tønder.

Der er fortsat ikke balance i udbuds / efterspørgselssituationen.

WTI, er senest noteret i 45,03 (44,49) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 46,90 (46,25) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brent kvaliteten (47) ligger vi i en sekundær accelererende optrend.

BørsUdsigten har spekulativt / tertiært købt en position i 43,00 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 46 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten købt en lang position i 42 niveauet. Der sælger / hjemtages gevinst trendfølgende ved brud af 44 niveauet. Strategi: Køb.

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, torsdag. Japan falder dog kraftigt.

Nikkei225 falder 3,5 pct. (610 point) i indeks 16.680. Hang Seng stiger med 0,2 pct. (52 point) i indeks 21.413. Kina’s CSI300 indeks falder med 0,7 pct. (22 point) til 3.144. Sydkoreas Kospi falder med 0,7 pct. (14 point) i indeks 2.022. Australien ASX200 stiger med 0,7 pct. (34 point) i 5.222.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (958), er der fortsat tale om en sekundær konsolidering i form af en symmetrisk kileformation. Brud af støttelinie (954 niveauet) og toplinie (975 niveauet) skal følges!

Tertiært udløses købesignal ved brud af 964 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt / hjemtaget gevinst af en lang position i 970 niveauet. Der genkøbes ved brud af 964 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en position i 963 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 954 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten solgt en position i 962 niveauet. Der genkøbesved brud af 962 niveauet (bekræftet). Strategi: Sælg.

Skal vi have indekset til at stige yderligere er det nødvendigt, at der snart kommer en positiv udvikling i bankerne (øget indtjening). Desværre lægger lovgivningen låg på kreditskabelsen, og den økonomiske vækst, i samfundet.

28C20CH

C20: Dagschart

De korte momentumindikatorer konsoliderer sig i neutrale niveauer.

Signalmodellerne ligger i  køb!

 

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126 mellem 10.00 og 11.00 – i dag, torsdag.

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen?

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.