Renten har rettet sig og det gør igen bankerne rigtig interessante. De fleste kan også se frem til lønfremgang i 2024 herhjemme, men også flere andre lande.
De nordiske banker er godt polstrede. De store nordiske banker er alle begyndt at stige igen efter at flere har konsolideret sig igennem oktober og november. Handelsbanken tester igen modstandsniveauet 135 som i begyndelsen af 2023.

Den islandske bank Arion Bank der er noteret på det svenske marked ser interessant ud på det nuværende niveau. Modstandsniveauet 12 er blevet testet tidligere i 2023 i januar/februar og i sommeren juli, august og september og nu er niveauet ramt igen.
På dagsniveauet etablerede Bolligerkanalen et købssignal i slutningen af november. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i begyndelsen af december.

På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen for 2 uger siden og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af et par uger.

Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 70 og MACD er over middelværdien på 0. Momentum er ligeledes i en stigende tendens.

Nærmeste modstandsniveau er ved 14,5 og herefter i niveauet 16, mens der er støtte i niveauet 10,5 og herefter i niveauet 9,5. Køber Arion Bank til den nordiske portefølje. Hold øje med ordredybden, når du køber, for den kan svinge meget.