Ændringer i den nordiske portefølje

Det har været et par travle uger på finansmarkederne med det amerikanske valg og en række regnskaber fra vigtige selskaber verden over. I Norden har der også været stor aktivitet med udsving i begge retninger. I Danmark blev Better Collective hårdt ramt af en uventet nedjustering, og Boozt oplevede også et fald.

I vores nordiske portefølje blev både Nobia og Sinch påvirket i forbindelse med deres kvartalsregnskaber. Vi har derfor solgt Sinch fra, men fastholder Nobia i porteføljen. Sinch er dog stadig på kandidatbænken.

Hexpol har været i en faldende tendens siden maj og frem til oktober, hvor aktien fandt støtte i niveauet 100-105 og nu handles til 110.

Der er en stigende tendens i de tre indikatorer på ugebasis. RSI har ramt 47, og Momentum er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er også stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, men modellen er fortsat under middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 125, og herefter i niveauet 135, mens der er støtte i niveauet 100 og efterfølgende i niveauet 90. På kandidatbænken.

SAAB har etableret et købssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Bollingerkanalen gik i køb for tre dage siden. På dagsniveauet har de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etableret et Golden Cross i midten af oktober.

På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal for en uge siden. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, og hvis tendensen fortsætter, vil der blive etableret et Golden Cross.

Den positive tendens styrker de tre indikatorer på ugebasis. RSI har ramt 50, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er stigende, og det glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra. MACD er dog stadig under middelværdien på 0.

Nærmeste modstandsniveau er ved 275 og derefter i niveauet 325, mens der er støtte i niveauet 200 og efterfølgende i niveauet 185. Køber SAAB til den nordiske portefølje. 

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.