BØRSUDSIGTEN: EXIT i USD! Salgssignal i Olie!
C20 indekset lukkede tirsdag, med et fald på 0,6 pct. (5,48 point) i indeks 990,34.
De europæiske aktiemarkeder lukkede tirsdag lavere med fald på mellem 0,0 pct. og 0,5 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40).
Wall Street lukkede med fald på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. for de 3 indeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere nu til morgen, onsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. for de tre toneangivne indeks.
De amerikanske futures noteres til fald på mellem 0,2 pct. og 0,4 pct., såfremt Wall Street åbnede nu.
C20: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (990), fortsætter den bekræftede accelererende nedtrend fortsat. Brud af den faldende tertiære trend i 997 niveauet vil betyde mindst en konsolidering – men også god mulighed for en bounce.
Ellers er der tale om en gentagelse af gårsdagens kommentarer:
Det betyder, at BørsUdsigten’s overordnede strategi er sælg – og sælg på bounces / rebounds og åben evt. shortpositioner – og afvent købesignaler. Umiddelbart er der mulighed for en bounce når vi ser en midlertidig bund.
Det kraftige fald / udsalg er en “gamechanger”, der godt kan vare året ud!
Umiddelbart kan man betegne faldet som en Hysterisk Overreaktion på grund af salg / skuffelser i enkelte store selskaber. Tabene betyder at investorerne bliver skræmte og at der fremover mangler risikovillige penge. Kombinerer man situationen med den negative udvikling i de nære udenbyes markeder, bliver reaktionen, dog forståelig. Under alle omstændigheder overreagerer aktiemarkederne altid.
Det er naturligvis fortsat muligt, at finde gode aktieinvesteringer i enkeltaktier – men husk 80 / 20 reglen gælder også i aktiemarkedet.
Generelt – overhold strategierne, undtagen på de strategiske investeringer.
BørsUdsigten vurderer, at der er forhøjet risiko for at flash crash i de aktiebasered ETFer. (Exchange Traded Funds), såfremt Wall Street går i Sælg!
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.050 niveauet. Der er åbnet en spekulativ short ved bruddet af 1.035 niveauet. Genkøb og lukning af spekulativ short ved brud af 997 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst og åbnet en short ved bruddet af den stigende trendlinie i 1.035 niveauet (købt i 1.005 niveauet). Der genkøbes og lukkes short ved brud af 1.030 niveauet. Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt 962 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 981 niveauet. Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer er nået extremt oversolgte niveauer, hvilket indikerer en snarlig opbremsning.
Signalmodellerne ligger i Rent Sælg.
C20: Dagschart
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.
Husk! TA er ikke en objektiv videnskab – men en måde til at identificere en mulig udvikling – baseret på de aktuelle handler og markedets psykologi!
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lavere nu til morgen, onsdag.
I dag, onsdag offentliggøres kvartalsregnskaber fra Alm. Brand, Rockwool, H+H international, NKT, Nilfisk, og rederiet Torm,
OMX S30: Strategi og Vurdering.
Ser BørsUdsigten på S30 indekset (1628 (minus 0,1 pct. (2,03 point), er vi tæt på en opbremsning af den falden trend. Brud af 1.630 niveauet vil udløse et spekulative købesignal.
Den overordnede strategi er at benytte bounce / rebounds til at sælge på – og evt. åbne shortpositioner.
Spekulativt/Tertiært har BørsUdsigten i 1.670 niveauet hjemtaget gevinst af en lang position. Genkøb ved brud af 1.630 niveauet. Der er åbnet en spekulativ short ved bruddet af 1.650 niveauet, lukning af short ved brud af den faldende trendlinie i 1.630 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundær har BørsUdsigten hjemtager gevinst i 1.670 niveauet. Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 1.650 niveauet. Der genkøbes og lukkes short ved brud af 1.675 niveauet. Strategi: Sælg
De korte indikatorer har nået extremt oversolgte niveauer.
Signalmodellerne ligger i Sælg.
OMXS30: Dagschart
Wall Street
Wall Street lukkede lavere i går, tirsdag.
All Fokus er på senatets og congessens behandling og forslag til vedtagelse af en skattereform. Noget tyder på at PTC ordningen overlever – hvilket vil være godt nyt for Vestas. Endvidere diskuteres om erhvervslivets skattelettelser skal træde i kraft i 2018 eller 2019. sidstnævnte vil være en skuffelse for aktiemarkedet – og sandsynligvis være en katalysator til et kursfald.
Der offentliggøres forbruger indeks (CPI), der har betydning for rentesætningen i FED.
Dow Jones lukkede tirsdag med et fald på 0,1 pct. (30,23 point) i indeks 23.407,27.
S&P500 lukkede med et fald på 0,2 pct. (5,97 point) i 2.578,87.
Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,3 pct. (19,72 point) i 6.737,87.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.579), ligner det mere og mere starten på en topformation. BørsUdsigten’s støtteniveau blev testet i 2.570 niveauet, og en kort periode gennembrudt. Toplinien ligger i 2.594 niveauet, og brud heraf vil udsende nyt købesignal.
Der tabes fortsat momentum, og MacD modellen har udsendt en advarsel, om en mulig nedtur.
BørsUdsigten navigerer udelukkende med stop loss strategier og mulige chartformationer, da der er tale om uudforsket territorium, hvor only the sky is the limit!
Afdæk USD eksponering efter chart og vurdering (Valuta); men husk at en lavere USD på nuværende tidspunkt vil stimulere det amerikanske aktiemarked og vice versa (en stærk lægger låg på udviklingen) – her udtrykt ved S&P500.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 2.590 niveauet (positionen købt i 2.563 niveauet). Genkøb ved brud af 2.594 niveauet (toplinie). Åbning af spekulativ short ved brud af 2.570 niveauet. BørsUdsigten anlægger en udbrudsstrategi (på grund af det ”smalle” handelsinterval). Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten solgt en lang position ved bruddet af den stigende trend i 2.580 niveauet. Der genkøbes ved brud af 2.594 niveauet (bekræftet ved lukning). Åbning af short ved brud af 2.570 niveauet. Strategi: Sælg
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.437 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer er vendt og trækker mod syd (ned).
Signalmodellerne ligger i Køb. Advarsel om en opbremsning / tilbageslag fra MacD.
BørsUdsigten har ikke længere ”All In” for den del af porteføljen der er eksponeret mod de amerikanske aktier. Timing af køb: Afvent udbrud af konsolideringen.
Bemærk at muligheden for ”a perfect bull” hvor både aktier og USD stiger for øjeblikket er VÆK! USD har udsendt EXIT / Salgssignal, hvilket vil trække i modsat retning. Et salgssignal på Wall Street vil udløse ”a perfect bear” – men det kræver at man ligeledes sælger USD short (terminssikrer)
Faldende USD vil over tid underbygge stigninger på de amerikanske aktier – men ikke lige for nærværende.
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,05 pct. lavere i 2,36 pct. Den toårige rente noteres 0,01 pct. lavere i 1,68 pct., og den 30årige rente noteres 0,05 pct. lavere i 2,82 pct.
Renten på den tyske 10årige Bund noteres 0,02 pct. lavere i 0,39 pct. Den 2årige noteres 0,04 pct. højere i minus 0,72 pct., og den 30årige noteres 0,02 pct. lavere i 1,28 pct.
Valuta
USD noteres kl. 07:08 i 6,313 (6,373) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,179 (1,168) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 113,2 (113,6). EUR/JPY noteres i 133,5 (132,7). EUR/DKK noteres til morgen i 7,441 (7,44). GBP/DKK 8,295 (8,36).
USD/DKK Teknisk chart og vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,313), fik vi udløst EXIT salgssignal ved bruddet af 6,36 niveauet.
Det betyder, at der SKAL terminssikringer, og mulighed for ”a perfect bear” i aktiemarkedet. (Aktivet falder samtidig med en faldende USD).
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 6,38 niveauet – købt i 6,32 niveauet. Der genkøbes ved brud af den spekulativt faldende trendlinie i 6,38 niveauet. Der er åbnet en spekulativ short ved bruddet af 6,36 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 6,36 niveauet (købt i 6,25 niveauet). Der er åbnet en shortposition i 6,36 niveauet. Der genkøbes og lukkes short ved brud af 6,42 niveauet. Strategi: Køb
De korte indikatorer er på vej ned mod oversolgte niveauer.
Signalmodellerne ligger i Sælg, bortset fra en rimelig stærk advarsel i MacD.
EXIT og terminssikring af alle USD-positioner ved bruddet af 6,36 niveauet. Hvis de ikke er lukket brug en bounce til at åbne på!
USD/DKK: Dagschart.
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres til morgen i 1,282 (1.279) USD pr. troy ounce (31.1 g).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.282), bliver der igen taget tilløb til en ny stigning og en test af 1.305 niveauet. Nås dette niveau vil der være tale om w-formation og yderligere optur til 1.340-60 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten i 1.282 hjemtaget gevinst af en lange position. Genkøb ved brud af 1.285 niveauet. Der åbnes en short ved brud af 1.265 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved brud af 1.277 niveauet (solgt i 1.320 niveauet). Stop loss ved brud af 1.265 niveauet. Strategi: Køb
De korte momentumindikatorer konsoliderer sig neutralt.
Signalmodellerne ligger i Køb.
Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes.
Der god timing for køb af guldaktier / aktiver – men husk stop loss EXIT 1.265– det går ikke altid som præsten prædiker.
Guld: Dagschart
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres lavere nu til morgen, onsdag.
Nymex Crude / WTI, er senest noteret i 55,09 (56,56) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 61,50 (62,89) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (61,5) er der tale om et udbrud af en tertiær konsolidering. Spekulativt salgssignal blev udløst tirsdag ved bruddet af 63,5 niveauet.
Spekulativt/tertiært har BørsUdsigten er der hjemtagelse af gevinst ved bruddet af 63,5 niveauet (købt i 57,70 niveauet). Der er åbnet en short ved bruddet af 63 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 63,5 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 59 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 61,5 niveauet. (Testes NU). Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer er vendt i overkøbte niveauer, og er på vej ned.
Signalmodellerne ligger i overvejende i køb, men MacD gik i salg til morgen.
Brug oliechartet til investering i olieaktiver / aktier og afdæk evt. med USD.
UK Brent: Dagschart
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere nu til morgen, onsdag.
Nikkei225 falder med 1,6 pct. (353 point) i indeks 22.028. Hang Seng noteres 0,7 pct. (209 point) lavere i indeks 28.942. Kina’s CSI300 falder med 0,8 pct. (32 point) i indeks 4.067. Sydkoreas Kospi falder med 0,3 pct. (6 point) i indeks 2.520. Australien ASX200 falder med 0,6 pct. (35 point) i 5.934.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen!
BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.