Vendedag – Vanen Tro?

 

C20 indekset lukkede, tirsdag, med et fald på 1,2 pct. (8,88 point) i indeks 734,65.

De europæiske aktiemarkeder lukkede tirsdag med fald på mellem 1,3 pct. og 1,4 for de 3 indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med fald på mellem 0,7 pct. og 1,4 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, onsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med små stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger de på nuværende tidspunkt til en uforandret åbning, når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

NB! Hvis du mangler en ”remindermail” tjek direkte ind på BørsUdsigten’s hjemmeside. NPinvestor – analyse – BørsUdsigten, her vil analysen være til stede før opdatering på NPinvestor’s hjemmeside. BørsUdsigten bestræber sig på at være ude mellem kl. 08:30 og 08:45.

BørsUdsigten holder sommerferie i uge 29. og 30.

Strategi C20

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten udløst stop loss ved bruddet af 744 niveauet (købt i 744) niveauet. , og dermed en sælgstrategi. Nyt køb ved brud af 751 niveauet.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten fået udløst stop loss ved bruddet af 744 niveauet. Positionen var købt i 746 niveauet.  Der er åbnet en short (reverse) i 744 niveauet med afdækning ved brud af 745 niveauet. (Det koster handler, at ligge rigtigt).

BørsUdsigten’s langsigtede (primære) strategi er køb for C20. Der tages gevinst ved brud af 654 niveauet.

Ovennævnte strategier benyttes til, at risikostyre eksponeringen, og balanceringen af porteføljen mod det danske aktiemarked. (Afdækning af markedsrisikoen).

Niveau for indeksvurdering: 735.

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne nogenlunde uforandret til morgen, onsdag.

Onsdag vendedag som sædvanlig?

BørsUdsigten har en erfaring med at onsdag, meget ofte er et vendepunkt. Spørgsmålet er om det også bliver det i dag.

Tryg Vesta forsikring rapporterer i morgen, torsdag, og dermed tidligere end det første Dow Jones medlem – Wells Fargo – dejligt at se at danske selskaber også har styr på regnskaber og IT.

Wall Street lukkede lavere i går, tirsdag.

Aluminiumsproducenten Alcoa offentliggjorde efter Wall Streets lukning resultat for Q2,og både omsætning og overskud lå i den høje ende.  Overskuddet endte på 0,18 USD pr aktie mod en forventning på 12 cent pr. aktie – så de fundamentale analytikere ramte ved siden af med 30 pct. Alcoa bekræftede ligeledes forventningen om en vækst i aluminiumsefterspørgslen på 7 pct. i hele 2014.

Konklusionen af ovennævnte må være, at der fortsat er god vækst i den amerikanske industri, og at den nu er ved at være selvbærende.

Det betyder, at aftenens referat af det seneste FOMC møde i FED vil blive nærlæst for eventuelle hints omkring en eventuel fremrykning af rentestigninger.

BørsUdsigten vurderer dog at støtteopkøbene af obligationer først skal ophøre. Her resterer fortsat støtteopkøb på 35 mia. USD. Det bliver spændende om, der bliver tale om en aftrapning over 3 eller 4 FOMC møder. Bliver det førstnævnte vil der for alvor komme gang i rentespekulationen. (10 + 10 + 15)

Dow Jones lukkede tirsdag med et fald på 0,7 pct. (117,59 point) i indeks 16.906,62.

S&P500 faldt med 0,7 pct. (13,94 point) i 1.933,71.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 1,4 pct. (60,07 point) i 4.391,47.

S&P500 – Teknisk Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (1.964), blev vores candlelight vendesignal bekræftet ved yderligere fald.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.975 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.975.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten købt i 1.880 niveauet. Der hjemtages gevinst ved et brud af 1.963 niveauet.

Primært (lang sigt) har BørsUdsigten en købestrategi. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.832 niveauet.

De korte indikatorer ligger på neutrale niveauer, og trækker mod syd.

Signalmodellerne ligger i køb.

S&P500: Dagschart

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres med et fald på 0,05 pct. til en rente på 2,57 pct. Den toårige rente faldt med 0,02 pct. til 0,50 pct., og den 30 årige falder med 0,05 pct. til 3,39 pct.

I dag, onsdag, sælges der 10 årige statsobligationer. Gårsdagens salg af 3 årige statsgældspapirer var ikke overbevisende på trods af et mindre udbud, da bid to cover faldt i forhold til juni.

På baggrund af statens faldende finansieringsbehov er faldende. I 2010 blev der hver måned udbudt for 36 mia. USD 3 årige statsobligationer i går var tallet nede på 27 mia. USD. – Mindre udbud – større efterspørgsel burde være med til at holde renten i skak.

USD noteres kl. 07:01 i 5,475 (5,48) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,362 (1,360) for 1 USD. USD/JPY noteres i 101,6 (101,8). EUR/JPY noteres i 138,6 (138,5).

USD/DKK teknisk

Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,475), konsoliderer krydset sig stadig, og kan fortsat udvikle sig til en s-h-s formation. Om det gør – må tiden vise. I givet fald ses en test af 5,35-34 niveauet – og ikke mindst en forventning om stigende aktiekurser på Wall Street.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt i 5,455 og der er hjemtaget profit ved bruddet af 5,48 niveauet – med en mulig shs-formation i baghovedet. Der genkøbes ved brud af 5,51 niveauet. Der åbnes en shortposition nu ved bruddet af 5,475 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten i genkøbt i 5,475 niveauet, og stop loss lægges ved brud af 5,475 niveauet.

De korte indikatorer ligger i neutralt territorium uden retning, hvilket kan indikere en dag med sidelæns bevægelse. Presset er dog fortsat på nedsiden.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.

USD/DKK: Dagschart

Guldprisen noteres til morgen i 1.323 (1.317) USD pr troy ounce (31.1035 g). På dagsniveauet konsoliderer guldprisen sig mellem 1.330 og 1.305.

Ser vi på timechartet genkøbte BørsUdsigten vores position i samme niveau, som vi solgt, nemlig i 1.315 niveauet, da formationen ligner en positiv fortsættelse. Der hjemtages profit såfremt 1.320 niveauet brydes ovenfra.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt i 1.275 niveauet, og der er hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.315 niveauet. Der er åbnet en ny position ved bruddet af 1.320 niveauet. Stop loss ved brud af 1.315 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 1.280-85 niveauet. Take profit lægges indtil videre ved brud af 1.305 niveauet.

De korte indikatorer bevæger sig ned mod oversolgt territorium, hvilket indikerer en opbremsning indenfor den nærmeste fremtid.

Signalmodellerne ligger uensartet.

Olieprisen noteres lidt lavere til morgen, onsdag.

Nymex Crude, er senest noteret i 103,49 (103,46) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 108,90 (109,97) USD pr. tønde.

Chart og vurdering på UK Brent senere – priser er opdateret – indtil da henvises til tirsdagens vurdering.

De korte indikatorer er stort set sat ud af kraft.

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, onsdag.

Nikkei225 noteres ned med 0,3 pct. (45 point) i indeks 15.270. Hang Seng noteres ned med 1,2 pct. (285 point) i indeks 23.256. Kina’s CSI300 ned med 0,4 pct. (8 point) til indeks 2.172. Sydkoreas Kospi falder med 0,4 pct. (7 point) i 2.000. Australien ASX200 ned med 1,1 pct. (62 point) i 5.449.

Bemærk der er ikke tale om lukkenoteringer, men niveauer, der ligger en god time før luk.

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser vi på dagschartet for C20 (735), blev salgssignalet på vores candlelight bekræftet ved et yderligere fald ned mod støtteniveauet i 730 niveauet. Spørgsmålet er om gappet bliver lukket før vi igen stikker snuden mod nord (op)?

Tertiært / spekulativt solgte BørsUdsigten ved bruddet af 744 niveauet. Positionen var købt ved bruddet af den gamle toplinie i 746 niveauet. Der blev åbnet en reverse (short) ved bruddet af 744 niveauet, der afdækkes ved brud af den tertiært faldende trendlinie i 745 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten ligeledes udløst stop loss ved bruddet af 744 niveauet. Nyt købeniveau ved brud af 751 niveauet – indtil videre.

Primært har BørsUdsigten en købestrategi med take profit ved brud af 654 niveauet.

C20: Dagschart

De korte indikatorer ligger neutralt med pil ned.

Signalmodellerne udløste salgssignaler i går, tirsdag. Bollinger udløser salgssignal ved brud af 732 niveauet.

 

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.