Uddrag fra Trends fra den 11/9.
206.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge, mens der var forventet 205.000 nye ledige, hvilket var det samme antal som i sidste uge.
De amerikanske renter stiger og stiger, hvilket på sigt ikke er sundt for den amerikanske økonomi, da de bruger endnu mere af deres budget på at betale renter. Den 10-årige rente ramte 4,8 pct. torsdag, og den 30-årige amerikanske rente nåede 5,35 pct. Man skal tilbage til 2003-2004 for at finde renterne på det niveau.
Regnskaber fra USA i den kommende uge: Lennar Corp., Forgent Power Solutions, Kestra Medical Technologies samt Dave & Buster’s Entertainment.
S&P 500 er gået i salg på dagsniveauet, og det gælder både kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er der fortsat købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 62. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er faldende, men fortsat over middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er 7.800 og herefter 7.900. Nærmeste støtteniveau er 7.400 og derefter 7.200.
Nasdaq Composite er gået i salg på dagsniveauet, og det gælder både kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er der fortsat købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Bollingerkanalens nedre kanallinje ligger lige under 26.000.

Der er en stigende tendens i RSI og Momentum på ugebasis. RSI har ramt 54 mod 50 i sidste uge. Momentum er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.
Nærmeste modstand er 27.000 og derefter 28.000. Der er støtte ved 24.000 og herefter 23.000.Strategi: Hold på amerikanske aktier.
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 6,7 pct. mod C25-indeksets afkast på 2,72 pct.
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 32,8 pct. mod OMX Nordic 40-indeksets afkast på 5,75 pct.