Coor Service Management Holding har etableret en stigende tendens – men kan den holde? Coor Service Management Holding er en nordisk leverandør af facility management-tjenester. Virksomheden leverer en bred vifte af omfattende ydelser inden for området og omfatter blandt andet rengøring, arbejdspladsservice, telefoni og kundeservice samt andre tjenester og rådgivning. Kunderne er primært små og store erhvervskunder samt større institutioner.
Teknisk toppede aktien i 2022 i niveauet 90 og har siden været i en faldende tendens frem til januar/februar 2025, hvor aktien blev handlet i niveauet 30. Fredag lukkede aktien i 55.

På dagsniveau blev der etableret et Golden Cross i slutningen af november. Bollingerkanalen etablerede købssignal i midten af januar.
På ugebasis har der været købssignal i kursgrafen siden april, hvor de glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross. Bollingerkanalens seneste købssignal er fra slutningen af november.

Den stigende tendens trækker op i alle tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er gået fra 51 til 76. Momentum er ligeledes i en stigende tendens og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er over middelværdien 0 på ugebasis.

Modstandsniveauet ved 55 fungerede tilbage i 2022, 2021 og 2020 som bunde, der ikke blev brudt. Nærmeste modstandsniveau er ved 65 og herefter i niveauet 75, mens der er støtte i niveauet 45 og herefter i niveauet 35. Aktien ser teknisk interessant ud.
I 2024 var omsætningen på 12,4 mia. SEK mod 12,4 mia. SEK i 2023. EBIT var 372 mio. SEK i 2024 mod 364 mio. SEK året før. Overskudsgraden var 2,99 i 2024 mod 2,93 i 2023.
For 2025 forventer Coor en stigende tendens i overskudsgraden.