Uddrag fra Trends den 10/10.
Den amerikanske regnskabssæson går i gang i den kommende uge. Det bliver afgørende for, om tendensen kan holde i de store indeks.
I denne uge offentliggør følgende selskaber regnskab: JPMorgan Chase, Johnson & Johnson, Bank of America, Wells Fargo, Morgan Stanley, Goldman Sachs, Abbott Laboratories, American Express samt BlackRock.

S&P 500 holder fast i den stigende tendens. Siden april har der været ni uger, hvor markedet er lukket lavere, mens der har været femten uger, hvor markedet er lukket højere.
Momentum fortsætter den faldende tendens på ugebasis, hvilket viser, at stigningshastigheden er aftagende. RSI bevæger sig vandret i niveauet 70–85.
Nærmeste støtteniveau er ved 6.200 og herefter ved 6.000. Indekset tester modstandsniveauet 6.900, og næste modstandsniveau er ved 7.000.

Nasdaq Composite holder fast i den stigende tendens, som man også ser i S&P 500. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Den faldende tendens i Momentum er aftagende, mens RSI fortsat bevæger sig vandret i niveauet 75–85.
Nærmeste modstandsniveau er ved 24.500 og herefter i niveauet 25.000, mens der er støtte i niveauet 20.800 og dernæst 20.200.
Strategi: Fasthold køb af amerikanske aktier.
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 22,5 pct. mod C25-indeksets afkast på -3,99 pct.
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 19,1 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på -3.89 pct.