NCAB Group på kandidatbænken

NCAB Group er aktiv inden for fremstilling af printkort. Printkort anvendes som delkomponenter i elektronisk udstyr. Virksomheden udvikler flere typer printkort, herunder flerlagsprintkort, radiobølgeprintkort, flexprintkort og metalbaseprintkort. NCAB Group opererer globalt, og kunderne findes primært blandt OEM-virksomheder og andre industrielle aktører.

Aktien har etableret en svagt stigende tendens siden bunden i april, hvor kursen lå i niveauet 40 -45. Nu handles aktien omkring 55.

På dagsniveauet etablerede Bollingerkanalen et købssignal for 7 dage siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage dannede et Golden Cross for 2 dage siden.

På ugebasis dannede de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger et Golden Cross i juli. Bollingerkanalen etablerede et købssignal ugen efter 3 uger i salg.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er stigende og ligger nu på 63 mod 57 i sidste uge. Momentum er faldende og har endnu ikke dannet en bund. MACD er ved at danne en bundformation, men har endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD ligger dog over middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau findes ved 65 og derefter i niveauet 75, mens der er støtte omkring 50 og dernæst i niveauet 40. Aktien er på kandidatbænken.

I 2024 var omsætningen 3,6 mia. SEK mod 4,1 mia. SEK året før. Resultatet før skat i 2024 var 340 mio. SEK mod 534 mio. SEK året før.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.