Den store vinder

Den danske regering sænker sukkerafgiften, og det giver en ekstra fyldt slikskål til fredagshyggen.

Cloetta, som producerer slik- og chokoladeprodukter, kan blive en vinder på øget omsætning i Danmark, som er et af deres vigtige markeder. Cloettas produkter sælges globalt via egne mærker og omfatter primært slik, chokolade, pastiller, tyggegummi og nødder.

Mærkerne inkluderer Red Band, Malaco, Kexchoklad, Venco, CandyKing, Ahlgrens Bilar, Jenkki, Läkerol, Mynthon og Juleskum. De fleste aktiviteter findes på de nordiske og øvrige europæiske markeder.

Teknisk handles aktien vandret i niveauet 31-35, og det har stået på siden maj. Der blev etableret et købssignal i midten af august i kursgrafen, hvor de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har dannet et Golden Cross. Bollingerkanalen etablerede et nyt købssignal for 6 dage siden.

På ugebasis har kursgrafen været i køb siden juni 2024. Støtteniveauet var under pres i januar 2025 i niveauet 24, men overlevede og fortsatte den stigende tendens.

Bollingerkanalen har netop etableret et nyt købssignal efter 9 uger i salg. Stigningen i aktiekursen har trukket RSI og Momentum op på ugebasis. RSI er over 50 efter at være kommet nede fra 40. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.

Modstandsniveauet 34 bliver testet i øjeblikket, hvilket er anden gang siden juni, hvor modstandsniveauet blev testet første gang. Næste modstandsniveau er ved toppen fra 2017.

Der er støtte i niveauet 32 og herefter i niveauet 30. Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau.

I 2024 omsatte Cloetta for 8,6 mia. SEK mod 8,3 mia. SEK året før. Resultat før skat blev 659 mio. SEK mod 570 mio. SEK.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.