Tirsdag var der fokus på GN Store Nord, ChemoMetec og Novo Nordisk. GN Store Nord steg med 6,7 pct. De seneste 10 uger har aktien bevæget sig vandret i niveauet 90-100. På dagsniveau er der etableret købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen.
På ugebasis etablerer Bollingerkanalen et købssignal i denne uge, hvis ugen lukker over 96. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 34. Momentum er brudt op gennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 115 og derefter i niveauet 130, mens der er støtte ved 90 og herefter 80. Aktien ser interessant ud på dette niveau.
Blandt sidepapirerne var der fart på Gubra og cBrain, som begge steg med mere end 10 pct. cBrain steg 17,8 pct. På dagsniveau er kursgrafen fortsat i salg, mens Bollingerkanalen etablerede et købssignal for to dage siden. På ugebasis har Bollingerkanalen haft et købssignal i syv uger.
De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Golden Cross i denne uge. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 68 mod 63 i sidste uge. Momentum holder fast i den stigende tendens, og det samme gør MACD, som ligger over middelværdien 0 på ugebasis.
Modstandsniveauet 200 bliver aktuelt testet og blev også testet som modstandsniveau i januar og februar. Næste modstand ligger i niveauet 238–240 og derefter ved 280, mens der er støtte ved 190 og herefter i niveauet 150–155. Aktien fastholdes i porteføljen.
Onsdag var der fokus på Demant, som har købt høreapparatkæden Kind Group. Det fik aktien til at stige med 3,6 pct. På dagsniveau etablerede de glidende gennemsnit et Golden Cross ved månedsskiftet april/maj. Bollingerkanalen etablerede et nyt købssignal for tre dage siden. På ugebasis er Bollingerkanalen i køb og har været det i tre uger. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er tæt på at etablere et Golden Cross.
De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens. RSI har ramt 64. MACD er ligeledes i en stigende tendens og ligger over middelværdien.
Nærmeste modstandsniveau er ved 300 og herefter i niveauet 320, mens der er støtte ved 260 og derefter ved 240. Aktien ser interessant ud på dette niveau.
Hos de mellemstore selskaber var der fokus på Brdr. A&O Johansen og Per Aarsleff Holding. Brdr. A&O Johansen er steget 14,9 pct. Der er købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen på dags- og ugebasis.
De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens. RSI er over 75. Momentum er i en stigende tendens, men er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er 90, og det er nu tredje gang, at dette niveau bliver testet – første gang ved månedsskiftet september/oktober, dernæst i marts og nu i juni. Næste modstandsniveau er 115, mens der er støtte ved 85 og herefter ved 80. Aktien ser interessant ud på dette niveau.
Der var også fokus på shippingaktierne Torm og D/S Norden, som begge steg med mere end 2 pct. Torm har etableret et købssignal i Bollingerkanalen for to uger siden. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger omkring niveauet 125 og fungerer som en modstandslinje.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 40. Momentum har været i en stigende tendens siden midten af maj.
I den kommende uge kommer Roblon med regnskab onsdag. Fra Sverige kommer der regnskab fra Rusta tirsdag og fra Skistar torsdag.

C25-indekset er i køb på både dags- og ugeniveau i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et Golden Cross i sidste uge.
De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. Momentum er brudt op gennem det glidende gennemsnit nedefra, og RSI er over 52.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1900, og herefter er der modstand ved 2000. Nærmeste støtteniveauer ligger ved 1650 og derefter ved 1600.
Anbefalingen er at fastholde køb på danske aktier.
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 13,8 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 2,8 pct. Hæver stop-loss i Carlsberg og RTX.

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 7,0 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på -1,9 pct. Har solgt Billerud.

Positiv tendens i USA
Antallet af nytilmeldt ledige blev 248.000 mod forventede 242.000.
I denne uge kommer der regnskaber fra Accenture, Kroger, Lennar, Darden Restaurants, Jabil, CarMax, GMS, La-Z-Boy, PowerFleet, Digital Turbine samt Smith & Wesson Brands.
S&P 500 fastholder købssignalerne på dagsniveau i både kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er der ligeledes købssignal i Bollingerkanalen, og det har været gældende de seneste fem uger. De glidende gennemsnit er tæt på at etablere et Golden Cross.

De tre indikationsmodeller viser en stigende tendens. RSI er steget fra 51 til 57. Momentum fortsætter den stigende tendens på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 5.900, efterfulgt af niveauet 6.000. Der er støtte ved 5.500 og dernæst ved 5.400.
Nasdaq Composite fastholder købssignalet på dagsniveau i både kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er der ligeledes købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.
De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. RSI er steget fra 53 til 58. MACD viser også en stigende tendens og ligger over middelværdien 0 på ugebasis.

Modstandsniveauet ved 19.000 fungerer i øjeblikket som et loft. Næste modstandsniveau er ved 20.000, mens der er støtte ved 17.000 og dernæst 16.000.
Strategi: Hold på amerikanske aktier.
Overblik over en række internationale indeks
Nikkei handles fortsat vandret omkring niveauet 38.000, og det har nu stået på siden midten af maj. Der er købssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveau. På ugebasis er der også købssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er tæt på at danne et Golden Cross. Der er fortsat en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum fortsætter den stigende tendens, og det samme gør RSI.

Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 38.000 og derefter omkring 38.500. Nærmeste støtteniveau er ved 34.000 og herefter omkring 33.000.
Strategi: Hold på japanske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.
Nasdaq India fastholder den stigende tendens. Der er fortsat købssignal i alle modeller på dags- og ugeniveau for kursgrafen og Bollingerkanalen.
Der er dog divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum har etableret en topformation, mens RSI overordnet er i en stigende tendens, men i denne uge er den faldet tilbage til 74.

Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 2.900 og derefter omkring 3.000, mens der er støtte ved 2.700 og derefter 2.600.
Strategi: Hold på det indiske marked. C WorldWide Indien med ISIN-kode DK00615348963 er en mulighed – der findes også en række ETF’er.
Nasdaq China fastholder købssignalerne på dags- og ugeniveau. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldet fra 55 til 45. Momentum bevæger sig vandret, og modellen har endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er stigende og tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra og ligger over middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 1.250 og derefter omkring 1.300, mens der er støtte omkring 1.100 og herefter ved 1.050.
Strategi: Køb kinesiske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.
OMX S30 etablerede et salgssignal på dagsniveau med torsdagens fald. De glidende gennemsnit har dannet et Death Cross, og Bollingerkanalen har ligeledes udløst et salgssignal.
På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen, og den nedre kanallinje ligger omkring niveauet 2.400. Hvis dette brydes, skifter modellen til salg. Det lange glidende gennemsnit fungerer som modstandslinje og ligger omkring 2.550.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. Momentum er i en stigende tendens, hvilket har stået på siden midten af april, mens RSI bevæger sig vandret i niveauet 36-38.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2.650 og derefter 2.700. Nærmeste støtteniveau findes ved 2.400 og derefter 2.300.
Strategi: Hold på svenske aktier.
DAX-indekset har givet et afkast på 20 pct. i år. Bollingerkanalen har på dagsniveau etableret et salgssignal for to dage siden. Det lange glidende gennemsnit fungerer som støttelinje og ligger omkring niveauet 24.000.
På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Det lange glidende gennemsnit fungerer som støttelinje og ligger omkring 22.500.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum fortsætter den stigende tendens, mens RSI er faldende og er gået fra 63 til 57. MACD er stigende og ligger over middelværdien 0 på ugebasis.
Modstandsniveauet ved 24.000 testes fortsat, og næste modstandsniveau er ved 25.000. Nærmeste støtteniveau er ved 21.000 og derefter 20.500.
Strategi: Hold på tyske aktier.
Ugens nordiske aktie
De norske lakseproducenter blev i 2022 præsenterede for grundrenteskat på lakseproduktion og den blev vedtaget i Stortinget i december 2022. Skattesatsen blev sat på 25 pct og ikke de 40 pct., som man først talte om. De borgerlige norske partier arbejder på at sænke den til 15 pct.

De positive toner har givet et løft til de norske lakseproducenter de sidste par uger. De første købssignaler er dukket op i blandt andet Grieg Seafood og flere er tæt på at etableret et købssignal, blandt andet Salmar og Lerøy Seafood. Lerøy Seafood har på dagsniveauet fortsat salg i både kursgrafen og Bollingerkanalen, men lukker kursen over 46, så bliver der etableret et købssignal.
På ugebasis er det samme tendens for Bollingerkanalen. Bryder kursen over 46, bliver der etableret et købssignal. Det korte glidende gennemsnit er tæt på at blive brudt nedefra, men det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 49 som en modstandslinie.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er gået fra 35 til 40. Momentum holder fast i den stigende tendens, der blev etableret for 6 uger siden.
Nærmeste modstandsniveau er ved 56-57 og herefter i niveauet 68. Nærmeste støtteniveau er ved 42 og herefter i niveauet 40. Aktien på kandidatbænken.
Teknisk kommentar til to aktier
Ugens aktier er Genmab og Nilfisk Holding. Begge aktier har haft en faldende tendens siden henholdsvis 2022 og 2021.
Genmab toppede i december 2022 i niveauet 3.300 og handles nu i niveauet 1.450-1.480. På dagsniveau har de glidende gennemsnit etableret et Golden Cross for 10 dage siden.
Bollingerkanalen etablerede et købssignal i midten af maj. På ugebasis har Bollingerkanalen også etableret et købssignal for 3 uger siden.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 39 mod 37 i sidste uge, men tendensen er faldende i forhold til maj, hvor modellen lå i 47. Momentum er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes i en stigende tendens og ligger over middelværdien 0 på ugebasis.
Aktien har været handlet i niveauet 1.200-1.700 siden årsskiftet. Nærmeste modstandsniveau er ved 1.700 og herefter i niveauet 1.900, mens støtteniveauerne er ved 1.300 og derefter 1.200. Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau. Bemærk: Jeg ejer selv aktier i Genmab.
Nilfisk Holdings seneste top var tilbage i 2021 i niveauet 260, og torsdag lukkede aktien i 95,20. På dagsniveau er der etableret købssignaler i både Bollingerkanalen og kursgrafen i slutningen af april.
På ugebasis etablerede Bollingerkanalen et købssignal for 3 uger siden.
Det korte glidende gennemsnit på 8 uger blev brudt nedefra for 6 uger siden, mens det lange glidende gennemsnit ligger omkring niveauet 95 og fungerer som en modstandslinje.

Den positive udvikling i aktiekursen afspejler sig i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er steget fra 44 til 51. Momentum er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er også stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, og ligger over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 110 og derefter i niveauet 135, mens der er støtte i niveauet 90 og derefter 80. Der er desuden et gap i niveauet 129-134,60. Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau.
Guldet fortsat i høj kurs
Guld: Handles vandret i niveauet 3200-3500. Der er købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på dagsniveau. På ugebasis er der ligeledes købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.
Momentum er i en fortsat faldende tendens på ugebasis, mens RSI bevæger sig vandret i niveauet 66–70.

SEK/DKK: Bevæger sig vandret i niveauet 68–69. Der er købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens og har været det siden marts/april. RSI har ramt 50 på ugebasis.
EUR/USD: Fortsætter den stigende tendens og har ramt 1,16. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 79. Momentum er i en faldende tendens, hvilket har stået på siden begyndelsen af maj.
Landbrugsmarkedet: De største stigninger i måneden er set i appelsinjuice, ris og havre, mens de største fald er set i sukker, kaffe og gummi.
Metalmarkedet: Industrimetallerne er i en stigende tendens, dog ikke zink, som fortsat bevæger sig vandret. Platin er steget 250 point over 4 uger.
Brent-olie: Prisen stiger igen, da USA og Iran stadig er langt fra hinanden i en aftale om uranberigelse. På dagsniveau har de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etableret et “Golden Cross”. Bollingerkanalen har etableret et købssignal ved månedsskiftet maj/juni.

På ugebasis er Bollingerkanalen gået i køb for en uge siden. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger omkring niveau 70 som en modstandslinje.
Den stigende oliepris trækker hurtigt aktier op inden for industrien, såsom DNO, Vår Energi samt drillingselskaber som Shelf og Noram.