USA er gået i salg

Antallet af nytilmeldte ledige ramte torsdag 242.000 mod de forventede 221.000.

Denne uges amerikanske regnskaber omfatter Broadcom, Costco Wholesale, CrowdStrike Holdings, Marvell Technology, Target, AutoZone, Flutter Entertainment, Kroger samt Ross Stores.

S&P 500 har etableret et salgssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen på dagsniveau. På ugebasis har Bollingerkanalen ligeledes etableret et salgssignal, mens det lange glidende gennemsnit fungerer som en støttelinje omkring niveauet 5.950.

Der ses en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 49, og Momentum er fortsat faldende. MACD er også faldende, men befinder sig stadig over middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er fortsat 6.200, efterfulgt af 6.300, mens støtte findes ved 5.800 og derefter 5.700.

Nasdaq Composite er gået i salg på både dags- og ugeniveau for både kursgrafen og Bollingerkanalen. De tre indikationsmodeller viser en faldende tendens på ugebasis. RSI er faldet fra 65 i sidste uge til 51. MACD er faldende, men ligger stadig over middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 22.000, efterfulgt af 23.000, mens støtte findes ved 18.000 og 17.500.
Strategi: Reducér eksponeringen mod amerikanske aktier.

Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 3,6 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 3,82 pct. 

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 5,6 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på 7,7 pct. 

Ugens nordiske aktie er Bilia De danske aktier er Brdr A&O Johansen og Genmab. Vi har foretaget et teknisk tjek på guld, olie og industrimetallerne.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.