Ændring i portefølje

Ændring i portefølje

Vi har solgt Vår Energi, da den lukkede under vores stop-loss. Aktien har bevæget sig vandret i niveauet 34-38 og er dermed ikke fulgt med de stigende priser på gas.

På de nordiske markeder er der dukket flere nye købssignaler op, og vi vælger derfor at tage en ny nordisk aktie samt en ny dansk aktie med i porteføljen.

Det svenske marked er steget med 9,7 %, det finske marked med 9,3 %, mens det danske kun er steget med 0,6 %.

Dansk portefølje: H+H
Til den danske portefølje tilføjer vi H+H. Aktien har etableret et købssignal på dagsniveauet. Kursgrafen har dannet et Golden Cross i begyndelsen af februar, og Bollingerkanalen gik i køb i midten af januar.

På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra, og hvis tendensen holder, vil der blive etableret et Golden Cross.

Den stigende tendens trækker de tre indikationsmodeller op på ugebasis. RSI har ramt 62. Momentum brød igennem det glidende gennemsnit nedefra i december. MACD er ligeledes stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit, men modellen har endnu ikke ramt middelværdien 0.

Nærmeste modstandsniveau er ved 100 og derefter i niveauet 120, mens der er støtte i niveauet 82 og herefter ved 70. Aktien bliver købt til den danske portefølje.

Nordisk portefølje: Arjo
Arjo er i en stigende tendens, hvilket har resulteret i, at modstandslinjen er blevet brudt nedefra.

På dagsniveauet har de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etableret et Golden Cross. Bollingerkanalen har på dagsniveauet givet flere købs- og salgssignaler siden slutningen af november. Modellen er nu i køb.

På ugebasis blev købssignalet i Bollingerkanalen etableret for 8 uger siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra, og hvis tendensen fortsætter, vil der blive etableret et Golden Cross inden for 1-3 uger.

Den stigende aktiekurs trækker de tre indikationsmodeller op. RSI har ramt 71. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra og stiger. MACD er ligeledes stigende og har ramt 1,9.

Nærmeste modstandsniveau er ved 46 og derefter i niveauet 52, mens der er støtte i niveauet 36 og herefter ved 34. Aktien bliver købt til den nordiske portefølje.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.