AstraZeneca med nyt signal

AstraZeneca er en svensk-britisk medicinalvirksomhed med hovedkontor i Cambridge. AstraZeneca har specialiseret sig inden for følgende områder: respiratoriske sygdomme og immunologi, kræft samt kardiovaskulære, nyre- og metaboliske sygdomme.

AstraZeneca er brudt igennem modstandsniveauet 1750. På dagsniveauet er der købssignal i Bollingerkanalen, og de glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i midten af juli.

På ugebasis etablerede de glidende gennemsnit et Golden Cross i midten af april. Bollingerkanalen etablerede et købssignal i slutningen af juli.

De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. RSI er over 60 på ugebasis. Momentum har etableret en bundformation og stiger, men har endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket dog forventes at ske inden for 1-3 uger. MACD har ligeledes etableret en bundformation og stiger, og er nu over middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 1900 og herefter i niveauet 2100, mens der er støtte i niveauet 1650 og derefter i niveauet 1500.

I 2023 omsatte AstraZeneca for 462,2 mia. SEK mod 462,8 mia. SEK året før. Overskuddet i 2023 blev på 60,1 mia. SEK mod 34,3 mia. SEK året før. Næste regnskab offentliggøres den 12/11-2024.

Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.