Bryder Alm. Brand modstand?

Momentum har igen fundet vej til Alm. Brand-aktien. På dagsniveauet etablerede de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage et Golden Cross i midten af januar. Bollingerkanalen etablerede ligeledes et købssignal.

På ugebasis etablerede de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger et Golden Cross i midten af december. Bollingerkanalen etablerede et købssignal i slutningen af november.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI bevæger sig vandret i niveauet 70–80. MACD har etableret en topformation og er faldet lidt tilbage, men er fortsat over middelværdien 0 på ugebasis.

Modstandsniveauet 13,0–13,2 er blevet testet 2 gange tidligere. Første gang var i april 2022, og anden gang var i februar/marts 2023, og nu bliver modstandsniveauet testet igen.

Hvis det brydes, er første modstandsniveau ved 15,5 og herefter i niveauet 17, mens der er støtte i niveauet 12,5 og herefter i niveauet 11,5. Aktien er på kandidatbænken.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.