Der har været fart på siden december hvor Matas blev handlet i niveauet 68-70 mod dagens kurs i niveauet 105,6.
På dagsniveauet er der købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et nyt Golden Cross i midten af august.

På ugebasis har der været købssignal i Bollingerkanalen, siden januar kun afbrudt af tilbagefaldet i juni. De glidende gennemsnit på 8 og 24 etablerede et Golden Cross i begyndelsen af februar.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en stigende tendens og holder sig over det glidende gennemsnit.

De tre indikationsmodeller på ugebasis bevæger sig i hver sin retning. RSI er faldet tilbage og har ramt 54. Momentum er fortsat i en stigende tendens og holder sig over det glidende gennemsnit. MACD er ligeledes i en stigende tendens og er over middelværdien 0 på ugebasis.

Formationsmæssigt etablerede Matas en dobbelt bund tilbage i efteråret/vinteren 2022. Første bund var i slutningen af september og begyndelsen af oktober. Anden bund var i december. Begge i niveauet 66-68.
Nærmeste modstandsniveau er ved 115 og herefter i niveauet 130, mens der er støtte i niveauet 100 og herefter i niveauet 90-92. Aktien er på kandidatbænken.