Aktier uden udsving: tak

I disse tider leder man efter aktie med et minimalt udsving, og det er ikke mange, man kan finde. Et at selskaberne har vi allerede i porteføljen og det er United International Enterprises. Men et alternativ kunne være Jeudan.
På dagsniveauet er der salg i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og der er etableret et ”Death Cross”.

RSI i 55

På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og det korte glidende gennemsnit ligger fortsat over det lange glidende gennemsnit på ugebasis i det meste af tiden siden december 2020.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum har etableret en bundformation og stiger, mens RSI er faldende og har ramt 55. MACD har etableret en topformation.

Momentum på månedsbasis er i en stigende tendens og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 300 og herefter i niveauet 325, mens der er støtte i niveauet 264 og herefter i niveauet 250-252. Aktien ser interessant ud og mangler man noget med mindre udsving, er Jeudan en mulighed.   

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.