Rockwool fortsætter i den stigende tendens og har passeret 3000. Der er købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i begyndelsen af marts.

På ugebasis blev der gentableret et købssignal i Bollingerkanalen i begyndelsen af marts og siden har modellen været i køb. Den nedre kanallinie er i niveauet 2720 som en støttelinie.

De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af april efter en mindre korrektion fra november til marts, hvor aktien faldt tilbage til niveauet 2100 og nu handles aktien i 3000-3050. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2600 som en støttelinie.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i en faldende tendens, mens MACD og Momentum er i en stigende tendens.

Momentum på månedsbasis har etableret en bundformation og holder tendensen, bliver det glidende gennemsnit brudt nedefra i løbet af den kommende måned.
Nærmeste modstandsniveau er ved 3300 og herefter i niveauet 3500, mens der er støtte i niveauet 2800 og herefter i niveauet 2600. Afholder køb på aktien.