Aktien har faldende top og stigende bund og har dermed etableret en kile-formation. På dagsniveauet ligger de glidende gennemsnit side om side og Bollingerkanalen har netop etableret et nyt købssignal efter flere signalskift de sidste par måneder.

På ugebasis er der ligeledes købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 240 som en støttelinie.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD og Momentum stiger begge på ugebasis med stigende bunde og toppe, mens RSI er faldet tilbage til niveauet 52. Momentum på månedsbasis har etableret en topformation og er brudt igennem det lange glidende gennemsnit i modellen.
Men med de positive historier fra transport-sektoren ser aktien interessant ud. Foretrækker dog fortsat DFDS, som er med i porteføljen og som jeg selv ejer aktier i.