Nilfisk Holding har været i en faldende tendens siden årsskiftet 2017/2018 og dengang blev aktien handlet i niveauet 350. Idag kan den købes til 140-145. I slutningen af oktober blev niveauet 110 testet og det ser ud til at være en bund og holder det nuværende niveau, kan man tegne på stigende bunde, hvilket giver en positiv indikation.

Der er divergens mellem Momentum og RSI på ugebasis, hvilket gør det lidt usikkert, om man skal investere netop nu. Momentum har etableret en mindre topformation, mens RSI på ugebasis er vendt rundt og stiger. RSI er over 70 på ugebasis. Bollingerkanalen er fortsat i køb på ugebasis, men lukker kursen under 142,8, så går modellen i salg.

Nærmeste modstandsniveau er ved 155 og herefter i niveauet 190, mens nærmeste støtteniveau er 110 og herefter i niveauet 90. Aktien er med på kandidatbænken.