Pandora leverede et regnskab, der viste et overskud på 1,0 mia. kr. mod 1.,4 mia. kr. Resultat pr. aktie blev 7,9 mod 10,5 kr. i samme periode året før.

Teknisk er aktien i en faldende tendens og kursen har ramt niveau 260 og er tæt på bunden fra december/januar, hvor aktiekursen var i niveauet 255. Der er salgssignaler over hele banen i både Bollingerkanalen og Parabolic. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 300 som en modstandslinie. Faldet i aktiekursen har sendt de tre indikationsmodeller ned. RSI har ramt 10.
Nærmeste støtteniveau er ved 245, men nærmeste modstandsniveau er ved 290 og herefter i niveauet 320. Der er 3 ”gaps” i niveauet 454,9-463,9, 512-520,4 og i niveauet 630,6-695,4. Afventer et købssignal på eventuelt dagsniveauet.
TCM Group kunne tirsdag levere et regnskab, der viste en stærk vækst på 16,9 pct. i toppen, mens EBIT ramte 31 mio. kr. mod 24,5 mio. kr. i samme periode sidste år.

Teknisk har aktien bevæget sig vandret i niveauet 100-110 med udsving op til niveauet 120 og til støtteniveauet 85. I december fandt aktien en bund i niveauet 85 og har siden været i en stigende tendens, hvilket har fået signalmodellerne til at gå i køb på ugebasis og de glidende gennemsnit til at etablere et ”Golden Cross” i midten af marts. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller. Anbefaler at man køber aktien ved brud af niveauet 115.