Pandora har etableret en stigende tendens på dagsniveauet og lukket det første ”gap” i niveauet 365,1-422,5.

Det lange glidende gennemsnit bliver testet af tilbagefaldet på dagsniveauet ved niveauet 410. Faldet har givet et salgssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. Der er fortsat en række ”gaps” i kursgrafen på dagsniveauet, som over tid skal lukkes.

På ugebasis er der gået køb i Bollingerkanalen, mens Parabolic er i salg og først går i køb ved brud af niveauet 460. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i niveauet 60 på ugebasis. Der er en positiv tendens i MACD, som er kommet over 0, hvilket bekræfter, at det går den rigtige vej.

Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt på ugebasis, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 430 som et modstandsniveau.
Momentum på månedsniveauet har tabt hastigheden en smule og der er etableret en mindre topformation, mens modellen ikke er under den gamle bund, så den positive tendens er stadig intakt.
Den spekulative investor samler op ved brud af niveauet 420 og ellers bør man afvente.