BØRSUDSIGTEN: Midlertidig Topformation i S&P500? Nye stigninger i Olie? Udbrud i Guld?
C20 indekset lukkede onsdag med et fald på 0,8 pct. (8,27 point) i indeks 1.003,25.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på 0,0 pct. og 0,5 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med fald på mellem 0,3 pct. og 0,4 pct. for vores 3 toneangivne indeks.
De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet nu til morgen, torsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct. når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.
De amerikanske futures ses åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct., såfremt Wall Street åbnede nu.
C20: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (1.003), er der tale om en konsolidering, hvilket giver mulighed for handel – men også uvished om hvor aktiemarkedet skal hen.
Momentum er gået ud af de danske aktier.
S-H-S formationen træder mere i baggrunden – og det ligner efter hånden en flertop eller base om man vil.
Den sikreste strategi er en udbrudsstrategi – med risiko for at man ikke kommer med. Modsat må man handle sig ”fattig” for at ligge rigtigt når udbruddet sker. Toplinien ses i 1.022 niveauet og bundlinien i 988 niveauet.
Der er støttelinier i 1.000, 993 og 988 niveauerne.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 1.000 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 1.003 niveauet. Åbning af spekulativ short ved brud af 998 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten købt en lang position ved bruddet af ved bruddet af 1.005 niveauet. Stop loss ved brud af 998 niveauet og åbning af en short ved brud af 988 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt 962 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 932 niveauet. Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer konsoliderer sig i nogenlunde neutralt med pil ned.
Signalmodellerne ligger overvejende i Køb.
C20: Dagschart
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.
Husk! TA er ikke en objektiv videnskab – men en måde til at identificere en mulig udvikling – baseret på de aktuelle handler og markedets psykologi!
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret nu til morgen, onsdag.
Der offentliggøres regnskaber fra Alm. Brand, Jeudan, Simcorp, Zealand Pharma, Columbus, A&O Johansen, Sanistål, STG, Fynske Bank, Lån & Sparbank, og Nordfynske Bank. Gabriel (Q3) og Glunz og Jensen (Q4)
OMX Stockholm S30
BørsUdsigten vurderer, at S30 (svenske aktier) (1.542) har dannet en midlertidig top i form af en S-H-S formation. Endvidere er der tale om en bekræftet nedtrend. Tertiært er der tale om en opbremsning; men sekundært er der tale om en nedtrend. Horisontal modstand i 1.558 niveauet, udløser sekundært købesignal. Brud af 1.547 indikerer opbremsning i den sekundære trend.
De korte indikatorer er vendt i oversolgte vendeniveauer, og er på vej op mod neutrale niveauer. Det indikerer opbremsning i faldet.
Signalmodellerne ligger i sælg – MacD lægger an til et købesignal.
S30: Dagschart.
Wall Street
Wall Street lukkede lavere, onsdag.
Jackson Hole
Det pengepolitiske møde i Jackson Hole (Wyoming), med deltagelse af de førende økonomer og centralbankchefer begynder i dag, torsdag. Det var på dette årlige møde at Ben Bernanke i 2008 offentliggjorde hans løsningsforslag til at redde den amerikanske økonomi. (QE). Der vil blive diskuteret rentestigninger, og tilbagerulning af QE / slankning af centralbankernes balancer. BørsUdsigten bliver overrasket, såfremt der kommer noget nyt omkring pengepolitikken. Mødet varer til og med lørdag.
Salget af nye boliger i juli skuffede med en tilbagegang på 39K til 571K. Det indikerer fortsat tilbageholdenhed fra forbrugeren omkring at indgå langsigtede forpligtelser. Endvidere stiger priserne fortsat.
I dag, torsdag offentliggøres tal for boligsalget i juli måned, og der offentliggøres de sædvanlige tal for førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse.
Dow Jones lukkede tirsdag med et fald på 0,4 pct. (87,80) i indeks 21,812,09.
S&P500 lukkede med et fald på 0,4 pct. (8,47 point) i 2.444,04.
Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,3 pct. (19,07 point) i 6.278,41.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.444), er momentum gået af de amerikanske aktier. Det ses af at Hældningskoefficienten på ”Trump Rallyet” falder kraftigt. (steget siden 4. november 2016).
Chartformationen begynder at ligne en S-H-S formation; men den er endnu ikke bekræftet. En lukning under 2.410–00 niveauet vil bekræfte formationen. Et brud vil sende chartet ned i 2.300 niveauet – så i første omgang er det ikke så farligt endda.
Udbruddet SKAL følges sekundært som tertiært. Spekulativt skal man være klar til at vende rundt ved brud af 2.450 niveauet, der vil indikere en opbremsning på den negative trend, og indikere en lidt længere konsolidering.
Efter trendændringen skal man anlægge en sælg på bounce – strategi – og ikke være for grådig.
Afdæk USD eksponering efter chart og vurdering (Valuta); men husk at en lavere USD på nuværende tidspunkt vil stimulere det amerikanske aktiemarked og vice versa (en stærk lægger låg på udviklingen) – her udtrykt ved S&P500.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt og lukket short ved bruddet af 2.440 niveauet. Der udløses stop loss og åbnes spekulativ short ved brud af 2.440. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af den sekundære position ved bruddet af 2.453 niveauet (købt i 2.400 niveauet). Der er åbnet en short ved bruddet af 2.453 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 2.450 niveauet. Strategi: Sælg
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.357 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer er vendt i oversolgte vendeniveauer, ligger neutralt og trækker op.
Signalmodellerne ligger i rent sælg. MacD har lagt an til et købesignal – men en lavere lukning i dagens marked vil sandsynligvis annullere oplægget.
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,03 pct. lavere i 2,18 pct. Den toårige rente noteres 0,01 pot. lavere i 1,31 pct., og den 30årige rente noteres 0,03 pct. lavere i 2,75 pct.
Antallet af låneansøgninger, lå stort set uforandret med et fald på 0,5 pct. i sidste uge. Antallet af ansøgninger til boligfinansiering faldt med 2 pct. Antallet af refinansieringer steg med 0,3 pct.
Renten på den tyske 10årige Bund noteres ned med 0,03 pct. i 0,37 pct. Den 2årige noteres 0,02 pct. lavere i minus 0,75 pct., og den 30årige noteres 0,02 pct. lavere i 1,13 pct.
Valuta
USD noteres kl. 06:40 i 6,302 (6,325) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,18 (1,176) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 109,2 (109,5). EUR/JPY noteres i 128,9 (128,7). EUR/DKK noteres til morgen i 7,438 (7,438). GBP/DKK 8,06 (8,11).
USD/DKK Teknisk chart og vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,30), ligger chartet fortsat i en opbremsning / konsolidering med en toplinie i 6,34 / 6,38 niveauet og en bundlinie i 6,27 niveauet. Brud heraf SKAL følges!
Chart og anden vurdering udgår på grund af opdateringsproblemer.
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres til morgen i 1,290 (1.288) USD pr troy ounce (31.1 g).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.288), er der igen – igne pres på toplinien i 1.295 niveauet.
Brydes modstandsniveauet i 1.295, er der tale om et meget stærkt købesignal, der SKAL følges.
Salgssignal (Stop loss) ved brud af 1.275 niveauet.
Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes.
Chart og anden vurdering udgår på grund af opdateringsproblemer.
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres højer nu til morgen, torsdag.
De amerikanske olielagre bliver ved med at falde. I sidste uge faldt lagrene med 3,3 mio. tønder til 463,2 mio. tønder. Benzinlagrene faldt med 1,2 mio. tønder til 229,9 mio. tønder. Destillater – nafta m.v. lå uforandret i 148,4 mio. tønder.
Faldende lagre burde på den lange bane understøtte stigninger i olie.
Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 48,39 (47,69) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 52,59 (51,77) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (52,6), er der tale om en accelererende stigende sekundær trend, samt en konsolidering mellem 53 niveauet og 50 niveauet. Udbrud heraf vil udløse meget stærke købs- / salgssignaler og SKAL følges!
Spekulativt/tertiært har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 51 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 52 niveauet (stigende trendlinie). Åbning af short ved brud af 51 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten i 46 niveauet genkøbt den lange position, der blev solgt i 53 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 51 niveauet, og åbning af short ved brud af 50 niveauet. Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer er vendt i negativt territorium, og trækker op. Det indikerer at der er en overvejende sandsynlighed for et brud af 53 niveauet.
Signalmodellerne ligger i sælg – bortset fra MacD, der skiftede farve i går, onsdag.
Handel med olieaktier på brentsignalerne!
UK Brent: Dagschart
Asien
De asiatiske aktiemarkeder uensartet til morgen, torsdag.
Nikkei225 falder med 0,3 pct. (67 point) i indeks 19.368. Hang Seng stiger med 0,5 pct. (149 point) i indeks 27.551. Kina’s CSI300 falder 0,2 pct. (7 point) til indeks 3.749. Sydkoreas Kospi stiger med 0,4 pct. (10 point) i indeks 2.376. Australien ASX200 stiger med 0,1 pct. (3 point) i 5.740.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen!
BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.



