Rentetrolden hoppede op af Æsken

BØRSUDSIGTEN: Forudsætninger for ”a perfect bull” er absolut til stede! USD er tilbage i niveauet fra 2003! Skal USD yderligere op?

 

 

C20 indekset lukkede i går, onsdag med et fald på 0,4 pct. (3,46 point) i indeks 855,78.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 0,3 pct. og 0,7 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med fald på mellem 0,5 pct. og 0,8 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,3 pct.

Wall Street ses åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct. når markederne åbner.

 

 

C20: Strategi og Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (856), tester indekset den accelererende tertiære trend i 855 niveauet.

Tertiært spekulativt udløses salgssignal ved brud af 855 niveauet / alternativt 852 niveauet (tertiær konsolidering).

Sekundært udløses salgssignal ved brud af 840 niveauet.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt og lukket short i 835 niveauet. Gevinsthjemtagning, og åbning af spekulativ short ved brud af 852 niveauet. Strategi: Køb

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 835 niveauet (solgt i 900 niveauet). Stop loss ved brud af 840 niveauet. Åbning af short ved brud af 840 niveauet.  Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten solgt en lang position i 962 niveauet. Der genkøbes ved brud af 928 niveauet nedefra. Strategi: Sælg.

De korte momentumindikatorer er ved at nå overkøbte vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i rent Køb.

15c20ch
C20: Dagschart

 

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.

 

 

Dagens C20 Udsigt.

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret til lidt lavere nu til morgen, torsdag.

 

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede lavere i går, onsdag.

Helt som forventet satte Fed’s rentetrold – centralbankchef Janet Yellen – renten op. Renten steg til 0,5 til 0,75 pct. for reporenten (pengemarkedsrenten). Samtidig blev forventningerne til 2017 sat op med 0,3 pct. til 1,4 pct. Det indikerer snarer 3 end to rentestigninger i 2017. Der er tale om en accelererende stigningstakt, hvilket indikerer at 2018 kan stige endnu hurtigere.

Kombinerer man forventningerne til renteudviklingen med skattelettelser vil bankaktier fundamentalt være vækstaktier. De fleste banker har fået afskrevet de dårlige lån fra 2008/09, hvilket betyder at tabsrisiciene p.t. er meget lave.

Som udenbyes investor vil en stigende rente sandsynligvis – hvis alt går efter bogen – betyde stigende USD.

Den stigende USD kan lægge et låg over udviklingen; men væksten og de positive finanspolitiske tiltag / skattelettelser som forventes efter 20. januar

Forudsætningerne for ”a perfect bull” er absolut til stede!!

Detailsalget for november skuffede med en stigning på blot 0,1 pct. Årsagen kan naturligvis skyldes netsalget.

Dow Jones lukkede onsdag med et fald på 0,6 pct. (118,68 point) i indeks 19.792,53.

S&P500 falder med 0,8 pct. (18,44 point) i 2.253,28.

Nasdaq Composite falder med 0,5 pct. (27,16 point) i 5.436,67.

 

 

S&P500: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.253), fik vi et tilbageslag, hvilket er helt naturligt efter en stigningsperiode. Trenden skal testes. BørsUdsigten nåede vores konsolideringszone i 2.250 niveauet, og der skal samles lidt kræfter til et angreb på 2.300 niveauet.

Tertiært / spekulativt blev der udløst et salgssignal ved bruddet af 2.160 niveauet (oppefra)

Sekundært udløses salgssignal ved brud af 2.233 niveauet.

Sekundært er der fortsat tale om en ”kaosformation” på chartet med højere sekundære toppe og lavere bunde.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af den stigende trend i 2.260 niveauet ( købt i 2.198 niveauet), og der er åbnet en spekulativ shortposition. en lang position i 2.198 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.210 niveauet, og åbnes short. Strategi: Sælg. (ændret).

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt i 2.140 niveauet. Der hjemtages gevinst, og åbnes short ved brud af 2.233 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.126 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er vendt i oversolgte vendeniveauer, og trækker mod syd.

Signalmodellerne ligger i rent Køb.

BørsUdsigten mindsker sin korte beholdning af amerikanske aktier

15spch

S&P500: Dagschart

 

 

Rente

Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,23 pct. højere i 2,57 pct. Den toårige rente stiger med 0,16 pct. i 1,26 pct., og den 30årige noteres 0,15 pct. lavere i 3,17 pct.

Det er tale om en voldsom reaktion på en forventet begivenhed. Stigningerne i renten ligger i den høje ende.

Årsagen til stigningerne skal findes i de opskrevne forventninger til rentestigninger i 2017, hvor pengemarkedsrenten forventes at stige til 1,4 pct. hvilket er højere end forventet.

Antallet af låneansøgninger faldt med 4,0 pct. fordelt med et fald på 3 pct. på finansiering af boliger, og et fald på 4,0 pct. på refinansieringsdelen.

Renten på den tyske 10årige Bund falder med 0,04 pct. til 0,30 pct. Den 2årige rente noteres 0,07 pct. lavere til minus 0,77 pct., og den 30årige noteres 0,05 pct. højere i 1,06 pct.

BørsUdsigten noterer, at den tyske rente er før ændringen af renteforventninger i USA.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 07,09 i 7,074 (6,991) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,051 (1,064). USD/JPY noteres i 117,4 (115,3). EUR/JPY noteres i 123,4 (122,6). EUR/DKK noteres til 7,436 (7,437) og GBP/DKK i 8,873 (8,847).

 

 

USD/DKK: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (7,075), er der udløst et rent købesignal på USD ved bruddet af 7,05 niveauet. Der er tale om en tertiær såvel som en sekundær accelererende trend.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 7,00 niveauet, og lukket (taget gevinst) af en short. Der udløses gevinsthjemtagning og åbning af spekulativ short ved brud af 7,05 niveauet Strategi: Køb. (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en position i 6,65 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 6,96 niveauet. Der åbnes en sekundær shortposition ved brud af 6,92 niveauet. Strategi: Køb.

De korte indikatorer er vendt i oversolgte vendeniveauer. Der er yderligere plads til begejstring (stigninger).

Signalmodellerne ligger uensartet.

BørsUdsigten noterer, at USD er tilbage på samme niveau som i 2003.

15usddkk
USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld: Vurdering og Strategi

Guldprisen noteres til morgen, torsdag i 1.143 (1.160) USD pr troy ounce (31.1 g).

Fundamentalt bliver Guld ramt af en stigende USD, og en stigende rente. Der skal inflation til før vi kan få en guldpris, der outperformer aktivgrupperne. Dark horse er naturligvis ændringen i sharialovgivningen, der nu tillader spekulation i guld, hvilket kan understøtte guldprisen.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.143), fortsætter nedtrenden, og det er umuligt at finde en bund på det nuværende guldchart. Opbremsning ved brud af den faldende trendlinie i 1.160 niveauet.

Benyt guldprisen/chartet til eksponering mod guldmineaktier.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt en lang position i 1.185 niveauet. Der er åbnet en short ved bruddet af 1.180 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 1.160 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position af 1.277 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.160 niveauet. Der er åbnet en short i 1.250 niveauet. Shortpositionen lukkes (hjemtages gevinst) ved brud af 1.160 niveauet. Strategi: Sælg.

De korte momentumindikatorer er konsoliderer sig i negative territorier, hvilket er et svaghedstegn.

Signalmodellerne ligger i Sælg – bortset fra et langvarigt købesignal i MacD, som BørsUdsigten vælger at overse.

15guld

Guld: Dagschart

 

 

Olie: Vurdering og Strategi

Olieprisen noteres lavere til morgen, torsdag.

De amerikanske olielagre viser et fald 2,6 mio. tønder til 483,2 mio. tønder. Benzinlagrene steg med 0,5 mio. tønder, og øvrige destillater (nafta) faldt med 0,8 mio. tønder.

Nymex Crude, er senest noteret i 50,99 (52,29) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 53,94 (55,10) USD pr. tønde.

Handel med olieaktier på brentsignalerne!!!

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (53,9), er der ved bruddet af 55 niveauet udløst salgssignal på det tertiære / spekulative trend.

BørsUdsigten har spekulativt / tertiært solgt en lang position i 55 niveauet, og åbnet en shortposition. Der genkøbes og lukkes short (gevinsthjemtagning) ved brud af 54,5 niveauet. Strategi: Sælg. (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en position og lukket short i 47 niveauet. Gevinsthjemtagning og åbning af short ved brud af 53 niveauet (oppefra). Strategi: Køb.

Momentumindikatorerne er på vej mod oversolgte niveauer, og ligger p.t. ud for nullinien.

Signalmodellerne ligger overvejende i Køb.

15oilch

UK Brent: Dagschart

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere til morgen, torsdag.

Det er primært ejendomsmarkedet i Hong Kong, der trækker ned. Der er tale om stigende finansieringsomkostninger – og det smitter af på de øvrige aktiemarkeder.

Nikkei225 stiger med 0,1 pct. (9 point) i indeks 18.274. Hang Seng falder med 2,0 pct. (445 point) i indeks 22.012. Kina’s CSI300 falder med 1,3 pct. (44 point) i indeks 3.335. Sydkoreas Kospi stiger med 0,1 pct. (3 point) i indeks 2.039. Australien ASX200 falder med 0,8 pct. (46 point) i 5.539.

Alle noteringer en god time før lukketid.
Analyse & Graf: Vikingen

 
Allan Thestrup – BørsUdsigten

allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

 

Få Styr på Markedsrisikoen?

Mere aktuel end nogensinde – Timing is everything

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

 

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.