Stærke Regnskaber

 

 

 

BørsUdsigten: Der Spores lidt Usikkerhed! Flot fra Microsoft! USD Bomstærk!

 

C20 indekset lukkede, torsdag, med en stigning på 0,4 pct. (3,53 point) i indeks 916,01.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 0,1 pct. og 0,5 pct., for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40).

Wall Street lukkede med fald på mellem 0,1 pct. og 0,2 pct. for de tre aktieindeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, fredag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne uforandret plus / minus 0,1 pct. når vi lægger morgenens handel med indexfutures til grund.

De amerikanske futures ses åbne med fald på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.

 

 

C20: Strategi og Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet (916), er vi fortsat i gang med en rebound fra bundniveauet i 875 niveauet. Umiddelbart ligner det starten på en mulig W-formation eller som den ser ud nu en negativ fortsættelsesformation.

Ligegyldigt hvilken formation, der er tale om, er det bruddet af der tertiære optrend i 910 niveauet, der i dag vil være afgørende. BørsUdsigten ser lidt modstand / konsolidering i 915-20 niveauet.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 883 niveauet, og taget gevinst af 2 short positioner. Der er åbnet yderligere en shortposition ved bruddet af 890 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af den stigende tertiære trendlinie i 910 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten solgt en lang position i 992,5 niveauet (købt i 908 niveauet). Der er genkøbt ved brud af 900 niveauet. Stop loss ved brud af 900 niveauet (oppefra). Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten solgt en lang position i 962 niveauet. Der genkøbes ved brud af 945 niveauet. Strategi: Sælg.

De korte momentumindikatorer er på vej mod overkøbte vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i køb!

21c20ch

C20: Dagschart

 

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds-risiko / potentiale.

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret nu til morgen, fredag.

 

I øvrigt spørger BørsUdsigten igen – igen – igen

Hvornår reguleres C20Cap for faldet i Novo Nordisk? Så kan vi endelig komme tilbage til C20 indekset – SOM BØRSUDSIGTEN STÆDIGT – HAR HOLDT FAST I!!!

Efter faldet i Novo er C20Cap indekset ikke længere retvisende!

Spændende at se de tekniske signaler, når det manipulerede C20Cap index justeres!!!!

 

Wall Street

Wall Street lukkede lavere i går, torsdag.

Q3 regnskabet fra Microsoft udviste en stigning i indtjeningen til 0,76 USD, hvilket var væsentligt over markedets forventninger. Microsoft steg i eftermarkedet med 6 pct. til 60,63 USD. BørsUdsigten noterer en stigning i de cloudbaserede tjenester og erhvervelsen af LinkedIn. BørsUdsigten noterer, at der nu sælges abonnementer i stedet for programpakker. Programpakkerne blev ikke altid fornyet – men det gør de NU! ”Gratisterne er begyndt at betale – og Microsoft kan stille og roligt begynde at ”skrue” priserne op (;-D)

Regnskabssæsonen har indtil videre overordnet været særdeles positiv, og er belvet overdøvet af den uskønne præsidentvalgkamp.

HUSK! Det er selskabernes indtjening og ikke præsidenten, der skaber den økonomiske vækst!

Med stigningerne i indtjeningen in mente, er der god grobund for stigende aktiekurser fremadrettet – når man tager en fundamental betragtning – og uforandrede multipler (p/e).

Så må vi se om chartene er enige. P.t. er der tryk på støttelinien i 2.120 i en kileformation – og brud af den lange trendlinie, der betyder mindst en opbremsning.

Handelen med boliger steg med 3,2 pct. til 5,47 mio. enheder, hvilket er positivt for den økonomiske vækst. Onsdag fik vi tal for antallet af på begyndte boliger, der faldt med 9 pct. Dette tal trække i negativ retning – så ingen klar tendens.

Antallet af førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse steg med 14K til 260K. Det indikerer, en lille tilbagegang i beskæftigelsen; men der er fortsat gang i jobskabelsen.

Dow Jones lukkede torsdag med et fald på 0,2 pct. (40,27 point) i indeks 18.162,35.

S&P500 lukkede med et fald på 0,1 pct. (2,95 point) i 2.141,34.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,1 pct. (4,58 point) i 5.241,83.

 

S&P500: Strategi og Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagchartet for S&P500 (2.141) er der tale om en tertiær bounce tilbage imod den faldende sekundære trendlinie i 2.160. Brud af dette niveau vil delvist neutralisere presset mod bundlinien i 2.120 niveauet. Endelig neutralisering ved brud af 2.192 niveauet.

EXIT for alle lange positioner ved bekræftet brud (ved lukning – eller en lukning under synes uundgåeligt) af 2.120 niveauet.

BørsUdsigten noterer, at den lange optrend fra februar 2016 brudt i 2.135 niveauet, hvilket indikerer mindst en opbremsning i den lange trend. Der er tale om et salgssignal.

Udbrud af kileformation skal følges.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position, og lukket en shortposition i 2.135 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.140 niveauet horisontalt og stigende tertiære trend. Der åbnes endnu en short ved brud af 2.120 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 2.155 niveauet (købt i 2.040 niveauet). Der genkøbes ved brud af 2.160 niveauet. Der åbnes short ved brud af 2.120 niveauet. Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 2.016 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.120 niveauet. Strategi: Køb

De korte momentumindikatorer er vendt, og trække op.

Signalmodellerne ligger i rent Sælg. MacD lægger an til et køb.

21spch

S&P500: Dagschart

 

Renten

Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres uforandret i 1,75 pct. Den toårige rente noteres 0,02 pct. højere i 0,82 pct., og den 30årige rente noteres 0,02 pct. højere i 2,49 pct.

Renten på den tyske 10årige Bund noteres 0,03 pct. lavere i 0,0 pct. Den 2årige bund noteres uforandret i minus 0,68 pct., og den 30årige noteres 0,06 pct. lavere i 0,59 pct.

Som forventet holdt ECB renten og pengepolitikken uforandret. Der forventes først at ske noget i marts 2017, hvis der ikke sker noget ekstraordinært.

 

Valuta

USD noteres kl. 06:06 i 6,821 (6,785) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,09 (1,097) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 104,1 (103,6). EUR/JPY noteres i 113,5 (114,0). EUR/DKK noteres i 7,44 (7,442).

 

 

USD/DKK: Strategi og Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,821), blev konsolideringen næsten ikke eksisterende.

Gentagelse fra BørsUdsigten onsdag

Det ligner en længere optur for USD – og alle terminsforretninger bør være lukket ned. BørsUdsigten udstikker et nyt mål for USD/DKK i 7,00 niveauet, når / hvis 6,80-82 niveauet brydes

Og det ser ud til at ske netop nu.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 6,765 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 6,80 niveauet. Der åbnes en short position ved brud af 6,78 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en position i 6,65 niveauet. Stop loss og åbning af shortposition ved brud af den stigende trendlinie i 6,65 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer konsoliderer sig i overkøbte vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i rent køb.!

21usddkk

USD/DKK: Dagschart.

 

Guld: Strategi og Vurdering

Guldprisen noteres i 1.263 (1.272) USD pr troy ounce (31.10 g (troy ounce).

Ser BørsUdsigten på guldchartet var der tale om et udbrud fra en base med en toplinie i 1.260-62 niveauet. Der er tale om et tilbageslag og en test af det gamle modstandsniveau, nu støtte i 1.262-60 niveauet. Tilbageslaget kan benyttes til køb af en lang position; men BørsUdsigten afventer et brud af den faldende trendlinie i 1.268 niveauet. BørsUdsigten ser en bounce op imod 1.300 niveauet – men nu må vi se hvad chartet viser.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 1.262 niveauet. Der er hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.265 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.268 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 1.250 niveauet. Strategi: Sælg. (ændret).

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 1.335 niveauet. Der er åbnet en short ved bruddet af 1.300 niveauet. Der er genkøbt / lukkes short ved brud af 1.266 niveauet. Stop loss ved brud af 1.250 niveauet. Strategi: Sælg.

De korte momentumindikatorer er vendt i oversolgte niveauer og er på vej mod overkøbt niveau.

Signalmodellerne ligger overvejende i køb.

21goldch

Guld: Dagschart

 

 

Olie: Strategi og Vurdering

Olieprisen noteres lavere til morgen, fredag.

De amerikanske olielagre steg med 4,9 mio. tønder til 474 mio. tønder. Derimod faldt derivaterne benzin med 1,9 mio. tønder, og andre produkter (Nafta m.v.) faldt med 3,7 mio. tønder. For året er olielagrene steget med 8,6 pct.

WTI, er senest noteret i 50,39 (51,63) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 51,24 (52,56) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (51,3), er der tale om en sidelæns konsolidering med en toplinie i 53 niveauet og en bundlinie i 51 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 52,5 niveauet. Der er udløst stop loss ved bruddet af 52 niveauet. Der åbnes en spekulativ shortposition ved brud af 51 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 48,5 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 51 niveauet. Der åbnes en sekundær shortposition ved brud af 51 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer ligger for øjeblikket neutralt.

Signalmodellerne ligger overvejende i køb, bortset fra et rimeligt stærkt salgssignal i MacD.

21brent

UK Brent: Dagschart.

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, fredag.

Hong Kong lukket på grund af en tyfon.

Nikkei225 falder med 0,5 pct. (77) point i indeks 16.159. Hang Seng Lukket i indeks 23.374. Kina’s CSI300 stiger falder med 0,0 pct. (0 point) i indeks 3.318. Sydkoreas Kospi falder med 0,5 pct. (9 point) i indeks 2.031. Australien ASX200 falder med 0,2 pct. (12 point) i 5.430.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen?

BørsUdsigten er blevet mere vigtig end nogensinde på grund af den øgede fokusering på ETF’er

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.