BørsUdsigten: Køb på Trods! Genbrug!
C20 indekset lukkede, torsdag, med et fald på 0,3 pct. (2,44 point) i indeks 929,43.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,7 pct. og 1,2 pct., for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40).
Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,5 pct. og 0,6 pct. for de tre aktieindeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, fredag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,3 pct. når vi lægger morgenens handel med indexfutures til grund.
De amerikanske futures ses åbne med rundt nulstregen plus / minus 0,1 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.
C20: Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet (929) er der tale om en konsolidering.
Det oversolgte niveau betyder, at BørsUdsigten ser et tertiært / spekulativt købesignal på bundlinien i basen på 928 niveauet. Brud af 927 niveauet vil forstærke salgssignalet.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt / lukket short i 940 niveauet. Der genkøbes endnu en position i støtteniveauet i 930 niveauet. 2XStop loss / åbning af en shortposition ved brud af 927 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten solgt en lang position i 992,5 niveauet (købt i 908 niveauet). Der genkøbes ved brud af 1.005 niveauet. Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten solgt en lang position i 962 niveauet. Stop loss ved brud af 962 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer ligger i oversolgte vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger i sælg.
BørsUdsigten har et spekulativt købesignal på trods!
C20: Dagschart
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko/potentiale.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne højere nu til morgen, fredag.
Der offentliggøres regnskab for AP Møller – Mærsk her til morgen.
Historisk S&P500
Genbrug
BørsUdsigten gentager vores historie fra sidste fredag, selvom vi er gået et ”lille” trin op på vores chart – konsoliderer S&P500 sig fortsat indenfor en snæver range.
Kommer undskyldningen til at købe eller sælge i dag, fredag?
I snart en måned (16 + 5 = 21 børsdage) har S&P500 været handlet indenfor en range af 1 pct. Det er den længste (- og kedeligste?) periode, hvor der har været handlet indenfor så snævert et range – og volatileteten er gået totalt ud af markedet!
De optionsinvestorer, der sælger put og calls – har tjent kassen – men man kan ikke fundere sine investeringer på ”historiske” begivenheder.
Umiddelbart ligner det er ”bull flag”, og dermed er også indikeret, at sandsynligheden for at aktiemarkedet skal yderligere op, er den største – men alt kan ske i denne chartformation.
Mange investorer vil ligge forkert, når markedet igen bevæger sig, og skal ud og afdække deres positioner. Det betyder, at et udbrud fra range sandsynligvis vil blive kraftigt.
Laver man et bet (væddemål), kan man med fordel købe calls og puts – out of money, og endda med en strikepris, der ligger langt væk – med en overvægt mod om man mener markedet skal op eller ned!
Der er tale om et særdeles ”billigt” væddemål, da volatiliteten er gået helt ud af aktierne.
Husk! Ved køb af optioner arbejder tiden imod dig, og ved udløb er prisen nul, hvis optionen ikke bliver udnyttet.
I øvrigt noterer BørsUdsigten, at Donald Trump har solgt alle sine aktier op til valget i november. Måske kender han alligevel konsekvensen af den økonomiske politik, der vil blive lagt – såfremt han bliver valgt.
Han er ikke så dum endda (;-D)
Der er tale om en historisk lang konsolidering indenfor et meget snævert handelsinterval.
Wall Street
Wall Street lukkede højere i går, torsdag.
Regnskabet fra internethandelsfirmaet Alibaba overraskede stort. Omsætningen steg med 60 pct. i forhold til samme tid sidste år, og ende på 4,8 mia. USD. Alibaba har 427 mio. aktive brugere (mobile) – en stigning på 40 pct. Det vil sige at hver 3die kineser handler på Alibaba – hvilket umiddelbart synes som et meget højt tal. Befolkning anslåes til 1,4 mia. Indtjeningen nåede 73 cent pr. aktie. Alibaba steg med 5,1 pct. til 91,77 USD pr. aktie.
Regnskabet indikerer, at det kinesiske hjemmemarked udvikler sig særdeles positivt.
Antallet af førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse ligger nogenlunde stabilt, med et fald på 3K til 266K; hvilket stort set er uforandret. Det indikerer, fortsat jobskabelse.
Dow Jones lukkede torsdag med en stigning på 0,6 pct. (117,86 point) i indeks 18.613,52.
S&P500 lukkede med en stigning på 0,5 pct. (10,30 point) i 2.185,79.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,5 pct. (23,81 point) i 5.228,40.
S&P500: Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.186), fortsætter den historiske konsolideringsformation med et handelsinterval på godt 1 pct. Konsolideringsformationen har indtil videre varet over 4 uger. Volatiliteten er fortsat gået helt ud af markedet.
BørsUdsigten vurderer fortsat, at vi står overfor et større udbrud!
Toplinien ligger p.t. i 2.187 niveauet og bundlinien i 2.158 niveauet.
Børsudsigten kan desværre kun gætte på om chartet bryder op eller ned, selvom vi finder det mest sandsynligt, at vi skal yderligere op!
En ting er dog sikkert – udbruddet SKAL følges – enten med køb eller salg. Falske udbrud er altid en risiko, men samtidig giver de også et signal om en revers udvikling.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en position i 2.183 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 2.175. Der åbnes en spekulativ shortposition ved brud af 2.158 niveauet. Strategi: Køb. (ændret).
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt i 2.040 niveauet. Der hjemtages gevinst i 2.155 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 2.016 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.044 niveauet. Strategi: Køb
De korte momentumindikatorer ligger neutralt med en meget lille pil op.
Signalmodellerne ligger i rent køb, når MacD senere i dag, fredag ændres til køb.
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,03 pct. højere i 1,54 pct. Den toårige rente noteres 0,05 pct. højere i 0,73 pct., og den 30 årige rente noteres 0,03 pct. højere i 2,26 pct.
Der var auktion over 15 mia. USD i 30 årige statsobligationer. Der var god efterspørgsel efter varen, og renten landede på 2,27 pct.
Den tyske 10 årige Bund noteres til en rentestigning på 0,01 pct. til minus 0,10 pct. Den 2 årige bund noteres 0,01 pct. højere i minus 0,63 pct., og den 30 årige noteres 0,03 pct. højere i 0,41 pct.
Valuta
USD noteres kl. 06:15 i 6,679 (6,659) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,114 (1,117) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 102,1 (101,4). EUR/JPY noteres i 113,7 (113,3). EUR/DKK noteres i 7,439 (7,439).
USD/DKK: Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,68), blev der udløst et lille spekulativt købesignal ved bruddet af den fadende trendlinie i 6,67 niveauet. Sekundært begynder det at ligne en konsolidering mellem 6,71 niveauet, og 6,62 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt / lukket short ved bruddet af den faldende trendlinie i 6,67 niveauet. Der udløses stop loss ved brud af 6,65 niveauet. Der åbnes shortposition ved brud af 6,62 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten fået udløst stop loss ved bruddet af 6,73 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,72 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer ligger i normale vendeniveauer, og pilen er op.
Signalmodellerne ligger i rent sælg; men der er tegn å opbremsning.
Guld: Strategi og Vurdering
Guldprisen noteres i 1.340 (1.343) USD pr troy ounce (31.1035 g).
Ser BørsUdsigten på guldchartet er der igen tale om et tilbageslag mod den sekundært stigende trendlinie 1.340 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en position i 1.350 niveauet. Der udløses stop loss ved brud af 1.340 niveauet (testes NU). Der åbnes en short ved brud af den sekundære trendlinie i 1.337 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved i 1.215. Der hjemtages gevinst / åbnes short ved brud af den stigendes sekundære trendlinie i 1.337 niveauet. Strategi: Køb.
Olie: Strategi og Vurdering
Olieprisen noteres højere til morgen, fredag.
WTI, er senest kl. 06:53 noteret i 43,92 (41,58) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 46,36 (43,91) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (46,4) er der igen udløst et købesignal, og den positive trendkanal genetableret.
Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten genkøbt / lukket short ved bruddet af 45 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 45 niveauet. Åbning af short ved brud af 44 niveauet. Strategi: Køb.(ændret)
Sekundært har BørsUdsigten købt en lang position i 44 niveauet. Stop loss ved brud af 44 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 42 niveauet. Strategi: Køb.
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, fredag. Japan er med igen.
Nikkei225 stiger med 1,2 pct. (197) point i indeks 16.932. Hang Seng stiger med 0,8 pct. (172 point) i indeks 22.752. Kina’s CSI300 falder med 0,3 pct. (10 point) til indeks 3.244. Sydkoreas Kospi stiger med 0,0 pct. (0,38 point) i indeks 2.049. Australien ASX200 stiger med 0,0 pct. (1 point) i 5.509.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126 bedst mellem 10:00 og 11:00
Vigtigt! (gentagelse nu igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen?
BørsUdsigten er blevet mere vigtig end nogensinde på grund af den øgede fokusering på ETF’er
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med daglige vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.


