Oplæg til Fools Rally?

BØRSUDSIGTEN: Extremt Oversolgt! Ægte ”Death Cross”! JPY ”Safe Haven”! Guld konsoliderer.

 

C20 indekset lukkede i går, tirsdag med et fald på 2,4 pct. (20,01 point) i indeks 833,31.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 1,0 pct. og 1,7 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med fald på mellem 0,1 pct. og 0,4 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder, der holder åbent, noteres lavere til morgen, onsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,2 pct. og 0,4 pct.

Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med fald på mellem 0,1 pct. og 0,4 pct., hvis Wall Street åbnede nu.

 

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er sælg.

BørsUdsigten har solgt den lange position i 968 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 900 niveauet (nedefra).

Strategi: Sælg.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten en salgsstrategi.

BørsUdsigten har solgt en lang position i 892,5 niveauet, og åbnet en short. Der hjemtages gevinst ved brud af 885 niveauet (nedefra), hvor den spekulative short lukkes.

Strategi: Sælg.

Primært er BørsUdsigten’s langsigtede strategi er sælg for C20. Der er solgt en lang position i brud af 971 niveauet (200 dages glidende gennemsnit). Der genkøbes ved brud af 968 niveauet.

Strategi: Sælg.

Niveau for indeksvurdering: 833.

 

 

Dagens C20 Udsigt.

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lidt højere, nu til morgen, onsdag.

I dag offentliggøres regnskab fra Mærsk; DSV; Lundbeck; Carlsberg; og Spar Nord.

 

Aktiemarkederne falder på trods af flotte regnskaber

Recession behøver ikke give faldende aktiekurser – men faldende aktiekurser er et forvarsel om at økonomien vil blive afdæmpet 6 til 12 måneder i fremtiden.

Banksektoren har størst korrelation til den økonomiske udvikling, og faldende i denne sektor giver varsel om tabsrisici i oliesektoren, på landeplan Venezuela, og måske en genopfriskning af den europæiske gældskrise, hvor der ud over Grækenland, vil være fokus på Portugal og Frankrig.

Rentestigninger vil betyde, at bankerne skal nedskrive deres obligationsbeholdninger, og kommer rentestigningerne ud af kontrol, kan det gøre meget ondt.

PS! Deutsche Bank har meddelt, at de begynder at købe nogle af deres fordringer tilbage.

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede uforandret til lidt lavere i går, tirsdag.

De amerikanske selskaber overrasker fortsat med positive regnskabsresultater. Senest offentliggjorde Walt Disney koncernen tal der med en indtjening på 1,63 USD viste en flot fremgang på 28 pct. i forhold til samme tid sidste år. Analytikerne havde forventet en indtjening på 1,45 USD pr. aktie.

Twitter, der i sidste uge afviste, at der skulle være tale om salg af selskabet til en kapitalfond, er regnskabsaktuel i dag (efter Wall Streets lukning).

Er det et teknisk trendbrud, der har udløst miseren?

Noget kunne tyde på det, da det faldende ikke er begrundet ud fra fundamentale vurderinger.

Den tekniske handel med ETF’er og andre redskaber, bevirker at den tekniske handel bliver mere udbredt.

Derved opstår der skævheder i aktiemarkedet, og individuelle aktier får ikke den analytiske dækning de fortjener.

Eksempelvis er indtjeningen flere bilfabrikker og tankskibsrederier ned at sælge til p/e på 5 og derunder

Centralbankchef Janet Yellen holder sin halvårlige pengepolitiske rapport til kongressens finansielle komite kl. 16:00 dansk tid. Kl. 14:30 offentliggøres talen. Mon ikke der bliver spurgt ind til fremtidige renteforhøjelser. Torsdag er det Senatets tur til at få redegørelsen.

Dow Jones lukkede tirsdag med et fald på 0,1 pct. (12,67 point) i indeks 16.014,38.

S&P500 falder med 0,1 pct. (1,23 point) i 1.852,21.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,4 pct. (14,99 point) i 4.268,76.

 

S&P500 (Markedsteknisk vurdering)

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (1.852), er der en vis lighed mellem den nuværende chartformation, og den vi så tilbage i september 2015.

Der er ingen panik og momentumindikatorerne ligger nogenlunde neutralt, hvilket indikerer, at vi godt kan se en konsolidering. S&P500 er på ingen måde oversolgt.

Brud af 1860 niveauet vil give første indikation på en sådan udvikling / konsolidering.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt / åbnet short ved bruddet af 1.905 niveauet. Brud af 1.860 niveauet vil udløse køb af en lang position, og lukning af short.

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 2.075 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.940 niveauet.

Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten solgt en lang position i 2.061 niveauet. Der genkøbes ved brud af 2.038 niveauet.

Strategi: Sælg.

De korte momentumindikatorer ligger nogenlunde neutralt; men i negativt territorium.

Signalmodellerne ligger i sælg

10SPCH

S&P500: Dagschart

 

 

Rente

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,01 pct. højere i 1,70 pct. Den toårige rente op med 0,05 pct. i 0,69 pct., og den 30 årige stiger med 0,01 pct. til 2,53 pct.

Den tyske 10 årige Bund stiger med 0,01 pct. til 0,23 pct., og den 2 årige noteres ned med 0,01 pct. i minus 0,53 pct., og den 30årige stiger med 0,01 pct. til 0,91 pct.

 

Valuta

USD noteres kl. 06:23 i 6,61 (6,661) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,129 (1,121). USD/JPY noteres i 114,5 (114,5). EUR/JPY noteres i 129,4 (128,4). EUR/DKK noteres til 7,464 (7,464) til morgen.

JPY agerer ”safe haven” på trods af negativ 10 årig rente, og en tidligere meget ekspansiv pengepolitik.

 

USD/DKK

Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,61), fik vi et udbrud fra vores tertiære trendkanal ved bruddet af 6,64 niveauet – fornyet salgssignal.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt den lange position i 6,82 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,64 niveauet. Der er åbnet en shortposition i 6,80 niveauet.

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten solgt en position i 6,83 niveauet. Der er åbnet en shortposition i 6,80 niveauet. Der genkøbes lukkes short ved brud af 6,75 niveauet.

Strategi: Sælg.

Momentumindikatorerne ligger oversolgt.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.

10USDDKK

USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld

Guldprisen noteres til morgen, onsdag i 1.190 (1.193) USD pr troy ounce (31.1035 g).

BørsUdsigten noterer, at guldprisen konsoliderer sig i målzonen 1.170-200 niveauet.

Bryder guldprisen 1.200 niveauet bekræftet har BørsUdsigten et nyt prisobjektiv i 1.300-20 niveauet.

Købesignaler indikerer, at man skal finde nogle lukrative guldmineaktier, eller ETF’er, der bygger på guldmineaktier.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 1.090 niveauet. Der hjemtages gevinst i 1.175 niveauet, hvor der ved brud også åbnes en short (sælg).

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 1.070 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.140 niveauet.

Strategi: Køb.

 

 

Olie

Olieprisen noteres lavere til morgen, onsdag.

Nymex Crude, er senest noteret i 28,57 (30,05) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 31,05 (33,04) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten er der sket et brud ned gennem trendkanalen. Det betyder en bevægelse / test af den gamle bundnotering i 27,5 niveauet. Noteres det ikke ny bund vil der være tale om en midlertidig bundformation i form af et W.

Brud af 27,5 niveauet betyder EXIT af alle positioner.

BørsUdsigten har spekulativt / tertiært solgt (stop) i 33,5 niveauet. Der genkøbes ved brud af 34 niveauet (nedefra) eller i 27,5 niveauet (vær hurtig til at vende rundt). Der er ikke åbnet en shortposition. Der åbnes short ved brud af 27,5 niveauet.

Strategi: Sælg

Sekundært har BørsUdsigten solgt en lang position i 32,5 niveauet. Der genkøbes ved brud af 32,5 niveauet.

Strategi: Køb

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere, nu til morgen, onsdag.

Nikkei225 falder med 2,5 pct. (396 point) i indeks 15.689. Hang Seng holder lukket i 19.288. Kina’s CSI300 holder lukket i indeks 2.964. Sydkoreas Kospi holder lukket i indeks 1.918. Australien ASX200 ned med 1,2 pct. (56 point) i 4.776.

Alle noteringer et par timer før lukketid.

 

Teknisk Vurdering OMX C20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (833), er der tale om en accelererende nedtrend. Endvidere er der lagt op til et ægte ”Death Cross”, hvor det 50 dages glidende gennemsnit skærer det 200 dages oppefra. Begge glidende gennemsnit er faldende, hvilket indikerer en lidt længere nedtur.

Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten solgt en position i 892,5 niveauet, og åbnet en short. Der genkøbes ved brud af 885 niveauet, og shortposition lukkes.

Strategi: Sælg.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten solgt en lang position i 968 niveauet. Der genkøbes ved brud af 900 niveauet.

Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten en salgsstrategi. BørsUdsigten har solgt i 971 niveauet, og der genkøbes ved brud af det 200 dages glidende gennemsnit i 968 niveauet.

Strategi: Sælg.

10C20CH
C20: Dagschart

De korte momentumindikatorer ligger ekstremt oversolgt.

Det åbner op for en bounce / fools rally, hvor man prøver at dække tabene ind.

Signalmodellerne ligger i sælg.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten

allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen?

Mere aktuel end nogensinde – Timing is everything

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med konkrete vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.