BØRSUDSIGTEN: C20 og S&P500 tester Støtteniveauer – To Strategier! Bliver “gappet” lukket i dag? Strukturel Risiko!
C20 indekset lukkede i går, tirsdag med et fald på 1,9 pct. (17,63 point) i indeks 911,65.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 0,3 pct. og 0,8 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede fra en stigning på 0,3 pct. til et fald på 0,6 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres højere, nu til morgen, onsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,7 pct. og 0,9 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.
Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med stigninger på mellem 0,7 pct. og 1,0 pct., hvis Wall Street åbnede nu.
Strategi C20
BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er sælg.
BørsUdsigten har hjemtaget gevinst i 950 niveauet. Der genkøbes ved brud af 960 niveauet.
Strategi: Sælg.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten en salgsstrategi.
BørsUdsigten har fået udløst et stop loss i 932 niveauet. Genkøb ved brud af den faldende tertiære trendlinie i 935 niveauet. Åbning af shortposition ved brud af 912-13 niveauet.
Alternativt kan man vælge at købe spekulativt for en lukning af gappet mellem 920 og 930 niveauet, og sælge på den forventede bounce. Her skal man være hurtig til at vende positionen såfremt 912-13 niveauet brydes.
Strategi: Sælg.
Primært er BørsUdsigten’s langsigtede strategi køb for C20. Der er hjemtaget gevinst ved brud af 912-13 niveauet (200 dages glidende gennemsnit).
Strategi: Køb. (støtten testes i dette øjeblik).
Niveau for indeksvurdering: 912.
Dagens C20 Udsigt.
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne højere, nu til morgen, onsdag.
Der offentliggøres kvartalsresultat fra B&o. Endvidere skal IC Companys holde Generalforsamling og beslutning om udbytte op DKK 4,00 – men mon ikke den er klappet af med hovedaktionæren.
Systemisk Risiko
Der tales nu om en systematisk risiko i det store mine og råvarehandelsselskab Glencore, og flere økonomer taler om en nu finanskrise ved en evt. konkurs. Man sammenligner nu med Enron, og Lehman, blot i råvarebranchen.
Glencore er højt gældsat og en konkurs vil ramme banksektoren hårdt. Der skal refinansieres 13 mia. USD i slutningen af 2016.
Det er i det lys man skal se et aktiekursfald på 78 pct. i løbet af de sidste 5 måneder. Det får tankerne til at gå tilbage til Enron, Bear Sterns, Worldcom og Lehman Brothers.
Endvidere er Mitsui (komatsu) under pres. Dels i forbindelse med manipulering af ædelmetaller, sammen med blandt andet Morgan Stanley. Derudover er det japanske tørlastrederi Daiichi Chou Kisen gået konkurs, og det går ud over Mitsuis rederi MOL, der får ekstraordinære store tab i størrelsesorden på 210 mio. USD. En ulykke kommer sjældent alene.
Oven i det komme VW skandalen, der forventes at medføre tab af vækst i Tyskland, hvor bilindustrien står for 10 pct. af den samlede tyske økonomi. Økonomer ser risikoen i VW som større end nedgangen i Kina’s økonomiske vækst. Desuden stiger CDS’erne (kreditorers forsikring mod tab) for VW’s gæld er firdoblet på en uge.
Den længerevarende konsekvens er tab af tillid til ”brandet”.
Problemet med VW er at der er tale om en situation, som ingen så komme – en såkaldt Black Swan.
Ovennævnte er kendt af aktiemarkedet; men er en årsagsforklaring, på den udvikling vi har set på aktiemarkederne (læs indregnet)
Wall Street
Wall Street lukkede uensartet rundt nullet i går, tirsdag.
I dag varmes der op til fredagens arbejdsløshedstal med ADP rapporten om jobudviklingen på det private arbejdsmarked. Opgørelsen er præget af usikkerhed, da den bygger på lønudbetalinger fra et privat lønfirma, og kun udgør en del af det amerikanske arbejdsmarked. Tallet forventes nogenlunde uforandret rundt en vækst å 190K plus minus.
Dow Jones lukkede tirsdag med en stigning på 0,3 pct. (47,24 point) i indeks 16.049,13.
S&P500 stiger med 0,1 pct. (2,32 point) i 1.884,09.
Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,6 pct. (26,65 point) i 4.517,32.
S&P500 (Markedsteknisk vurdering)
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (1.884), var vi nede og teste den gamle bund i 1.870 niveauet. Brud af bundlinieniveauet SKAL følges.
Det åbner op for to muligheder – spekulation i en bounce og spekulation i et brud af støtteniveauet.
For førstnævnte taler en extremt oversolgt situation i RSI9 indikatoren, og et normalt vendeniveau i momentumindikatoren.
Det vil sige, at man spekulativt skal købe på støtteniveauet, og en handelsstrategi i en sidelæns konsolidering. Vær hurtig til åbning af en reverse (modsatrettet position) ved brud af støtteniveauet i 1.870 niveauet, da der i givet fald vil være bekræftelse på en yderligere nedtrend.
En fortsættelse af den negative trend, vil i givet fald kunne bringe os ned i 1.600-1.500 niveauet. Der er tale om worst case på den nuværende chartformation.
Det svære i den nuværende situation er ikke at lade sig rive med, og være tålmodige (tålmod er en dyd). Benytte bounces til at sælge på (grådighed er en last), og først købe (gå langt) når der foreligger et købesignal.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget gevinst i 1.990 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1920 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 1.870 niveauet.
Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten solgt i 2.086 niveauet, og der er åbnet en shortposition ved bruddet af 2.079 niveauet. Der genkøbes og lukkes shortposition ved brud af 2.000 niveauet (horisontal modstand).
Strategi: Sælg.
Primært (lang sigt)har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.079 niveauet. Der genkøbes ved brud af 2.065 niveauet.
Strategi: Sælg.
De korte indikatorer ligger extremt oversolgt, og i vendeniveauer, hvilket underbygger en bounce.
Signalmodellerne ligger i rent sælg.
Rente
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation falder med 0,01 pct. til 2,07 pct. Den toårige rente falder med 0,01 pct. til 0,65 pct., og den 30 årige falder med 0,07 pct. til 2,87 pct.
Den tyske 10 årige Bund uforandret i 0,58 pct., og den 2 årige uforandret i minus 0,26 pct., og den 30årige uforandret i 1,31.
Valuta
USD noteres kl. 06:41 i 6,627 (6,629) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,126 (1,126). USD/JPY noteres i 119,9 (119,6). EUR/JPY noteres i 135,0 (134,6). EUR/DKK noteres til 7,461 (7,462) til morgen.
USD/DKK
Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,63), er der fortsat tale om en kileformation, med en stigende bundlinie.
Tertiært/spekulativt har BørsUdsigten solgt i 6,68 niveauet, og der genkøbes ved brud af 6,65 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 6,57 niveauet.
Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten købt en position i 6,60 niveauet. Stop loss løgges ved brud af 6,57 niveauet.
Strategi: Køb
De korte indikatorer ligger i positivt territorium; med en overvægt i plus.
Signalmodellerne ligger i rent køb
USD/DKK: Dagschart
Guld
Guldprisen noteres til morgen, tirsdag i 1.125 (1.132) USD pr troy ounce (31.1035 g).
BørsUdsigten ser fortsat en konsolidering i form af en positiv fortsættelsesformation.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 1.140 niveauet. Det genkøbes ved brud af 1.130 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 1.100 niveauet.
Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten købt i 1.115 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.120 niveauet.
Strategi: Køb.
Olie
Olieprisen noteres lidt højere til morgen, onsdag.
Nymex Crude, er senest noteret i 44,87 (44,42) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 47,94 (47,34) USD pr. tønde.
Olieprisen har konsolideret sig i en kileformation. Brud af 47,5 niveauet vil udløse tærtiært salgssignal og brud af 49,5 niveauet vil udløse tertiært købesignal.
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres højere, nu til morgen, onsdag.
Nikkei225 stiger med 2,9 pct. (491 point) i indeks 17.422. Hang Seng noteres op med 1,8 pct. (369 point) i 20.926. Kina’s CSI300 stiger med 1,3 pct. (42 point) i 3.221. Sydkoreas Kospi op med 0,7 pct. (14 point) i indeks 1.957. Australien ASX200 op med 1,9 pct. (92 point) i 5.010.
Alle noteringer en god time før lukketid.
Teknisk Vurdering OMXC20
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (912), tester vi for øjeblikket det 200 dages glidende gennemsnit, helt som forventet.
Samtidig er der opstået et gap mellem 920,98 og 929,18, der forventes lukket indenfor nærmeste fremtid. Det stemmer meget godt med en afvisning / bounce af støtten.
Spekulativt kan man købe på niveauet; men være hurtig til at vende rundt ved et evt. brud.
Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten fået udløst stop loss ved bruddet af 932 niveauet. Der genkøbes ved brud af den faldende tertiære toplinie i 935 niveauet. Der er åbnes en shortposition ved et brud af 912-13 niveauet.
Strategi: Sælg.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten taget gevinst i 950 niveauet. Der genkøbes ved brud af 960 niveauet.
Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved bruddet af det 200 dages glidende gennemsnit i 912-13 niveauet.
Strategi: Køb
De korte indikatorer har pil ned i et lettere oversolgt vendeniveau.
Signalmodellerne ligger i rent sælg.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126 bedst mellem 10:00 og 11:00

