BØRSUDSIGTEN: Nedtrenden Etableret! Aktiemarkederne river sig løs fra den Græske Krise!
C20 indekset lukkede i går, tirsdag med et fald på 0,4 pct. (3,77 point) i indeks 944,82. For måneden blev det til et fald på 3,8 pct. (36,92 point) og for halvåret en stigning på 26,9 pct.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 1,3 pct. og 1,6 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,6 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres højere, nu til morgen, onsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,5 pct. og 0,8 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.
Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,5 pct., hvis Wall Street åbnede nu.
Strategi C20
BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er køb.
BørsUdsigten har købt i 950 niveauet. Stop loss ved brud af 945 niveauet.
Strategi: Køb
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten en salgsstrategi.
BørsUdsigten har hjemtaget gevinst i 968 niveauet, og der genkøbes ved brud af 968 niveauet nedefra. Der er åbnet en shortposition i 972 niveauet, og der genkøbes ved brud af 968 niveauet.
Primært er BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb for C20. Der er hjemtaget gevinst ved brud af 840 niveauet (200 dages glidende gennemsnit).
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen (risikostyring) af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Niveau for indeksvurdering: 945.
Dagens C20 Udsigt.
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne højere, nu til morgen, onsdag.
Der forventes regnskab fra Chr. Hansen til morgen
Grexit
Hvad Nu?
Grækerne misligholdt et afdrag på et lån til IMF – og har dermed demonstreret, at de ikke har evnen eller viljen til at honorere deres gæld.
Det betyder, at der ikke længere er nogen, der på markedsvilkår vil låne grækerne penge.
Grækerne har dog ikke haft evnen til at betale deres gæld tilbage i de seneste 25 år.
Grækerne har nemlig haft underskud på finansbudgettet de seneste 25 år, af varierende størrelse.
EU burde som foreslået af BørsUdsigten have lukket allerede i 2010/2011. som aktieinvestor ved man at det første tab altid er det ”billigste”.
Problemet er blot at rigtig mange EU og eurozonelande heller ikke lever op til stabilitetspagtens – nu udvandede – krav.
Det gælder Italien, Portugal, Spanien og ikke mindst Frankrig. Reformer har været i gang i Portugal og Spanien, der er ved at få styr på deres finansbudgetter – Frankrig mangler store arbejdsmarkeds- og pensionsreformer som Hollande ikke kan få igennem, da kun har 10 pct. støtte i befolkningen, og leder Frankrig på dekreter.
Den græske situation udstiller EU’s og eurozonens svagheder – men gør forhåbentlig EU stærkere på lang sigt – og så kan man glæde sig over, at det denne gang var et af de mindre lande, der skabte problemerne. Næste gang kunne det være Frankrig – selvom det nok ville gå ud over franskmændenes selvforståelse.
EU og eurozonen har vist, at de ikke har noget værktøj til at håndtere kriser på lande, der skifter system. Det er skræmmende, at man ikke i konstruktionen har taget højde for den nuværende situation, med et systemskifte.
BørsUdsigten vurderer fortsat at Grækenland / den græske regering burde have besøg af ”Luxusfælden” fra kanal 3 (;-D)
Det kan meget vel være ”Begyndelsen til Enden” for den euro og EU, som vi kender det i dag, ligegyldigt resultatet af forhandlingerne og et eventuelt ”haircut” (nedskrivning af gæld), når viljen og evnen til tilbagebetaling mangler.
Gad vide om den enkelte græker egentlig ved hvad de skal stemme om på søndag, når den græske regering ikke spiller med åbne kort i et meget komplekst spørgsmål!
Robert Storm P:
– Tragedien regnes for en større kunst end komikken
– Ja, er det ikke komisk
Når man ser på den græske situation minder Tsipares og Varufakis lidt om komiske Ali under Iraq krisen. Det er som om realitetssansen ikke rigtig er til stede.
Wall Street
Wall Street lukkede højere i går, tirsdag.
USA har et helt eget Grækenlandsproblem.
Costa Rica er ved at gå fallit ligesom Grækenland, og det kan få indflydelse på den amerikanske økonomi på den korte bane. Mange amerikanske obligationsfonde er eksponeret mod Costa Rica. I alt er der investeret ca. 11,3 mia. USD i Costa Ricanske fordringer.
Huspriserne i Case Shiller indekset (20 metropoler) viste en kraftig opbremsning, hvilket er positivt for den fremtidige handel med boliger.
I dag varmes der op med ADP beskæftigelsestal til morgendagens beskæftigelsestal (fremrykket p.g.a. 4. juli festlighederne). Endvidere får vi tal for forbrugertilliden i form af automobilsalget.
Dow Jones lukkede tirsdag med en stigning på 0,1 pct. (23,16 point) i indeks 17.619,51. For måneden blev det til et fald på 2,2 pct. og for halvåret et fald på 1,1 pct.
S&P500 stiger med 0,3 pct. (5,47 point) i 2.063,11. for måneden blev det til et fald på 2,3 pct. og for halvåret en stigning på 0,2 pct.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,6 pct. (28,40 point) i 4.986,87. For måneden blev det til et fald på 1,9 pct. og på halvåret en stigning på 5,3 pct.
S&P500 (Markedsteknisk vurdering)
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.063), formåede chartet ikke at bryde tilbage over 2.080 niveauet. Det betyder, en midlertidig top, og en sandsynlig test af 2.000 niveauet.
Der er tale om et trendskifte fra en sidelæns konsolidering til en faldende trend. Dermed ændres handels- og timingstrategierne.
Bruddet betyder også, at vi skal sælge på bounces – i første omgang mod 2.080 niveauet – den nye modstand.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt i 2.110 niveauet. Der genkøbes ved brud af 2.095 niveauet. Der er åbne en shortposition ved det bekræftede brud af 2.080 niveauet.
Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten købt i 2.110 niveauet. Stop loss er exercised (udløst) ved det bekræftede brud af 2.080 niveauet, hvor der er åbnet en reverse (modsatrettet position).
Strategi: Sælg.
Primært (lang sigt)har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.056 niveauet.
Bemærk at brud af 2.056 niveauet (200 dages glidende gennemsnit) indikerer en ændring af den lange trend
Strategi: Køb
De korte indikatorer er ved at nå oversolgte vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger i sælg.
S&P500: Dagschart
Rente
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation stiger med 0,04 pct. til 2,36 pct. Den toårige rente stiger med 0,01 pct. til 0,64 pct., og den 30 årige stiger med 0,04 pct. til 3,13 pct.
Den tyske 10 årige Bund falder med 0,03 pct. til 0,76 pct., og den 2 årige falder med 0,01 pct. til minus 0,23 pct., og den 30årige falder med 0,02 pct. til 1,57.
Valuta
USD noteres kl. 06:20 i 6,698 (6,669) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,114 (1,119). USD/JPY noteres i 122,5 (122,3). EUR/JPY noteres i 136,5 (136,9). EUR/DKK noteres til 7,460 (7,461) til morgen.
USD/DKK
Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,70), er vi faldet tilbage til konsolideringen mellem 6,64 og 6,70 niveauet, efter et enkelt vildt ridt op til 6,80 niveauet. Udbruddet viser, dog hvilken vej ”krydset” vil.
Gentagelse:
BørsUdsigten ser et kritisk faresignal ved et brud af 6,50 niveauet, da vi i givet fald vil have både en dobbelt top i 7,10 niveauet samtidig med en s-h-s formation. Der er tale om et EXIT niveau for all lange USD positioner – og vi skal pludselig til at tænke anderledes med vores USD aktieeksponeringer.
Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten taget gevinst ved bruddet oppefra af 6,70 niveauet – og der blev åbnet en reverse (short) i 6,70 niveauet. Positionen lukkes ved brud af 6,70 nedefra.
Strategi: Sælg.
Sekundært er BørsUdsigten taget gevinst i 6,74 niveauet for den lange position, der blev købt i 6,60 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,70 niveauet.
Strategi: Sælg.
Guld
Guldprisen noteres til morgen, tirsdag i 1.174 (1.177) USD pr troy ounce (31.1035 g).
Ser vi på timechartet ligner det mest af alt en negativ fortsættelsesformation, så det ligner en test af 1.170 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 1.180 niveauet. Der udløses stop loss, og åbnes en shortposition ved brud af 1.170 niveauet
Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en position i 1.185 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 1.170 niveauet, og der åbnes en shortposition ved bekræftet brud.
Strategi: Køb.
Olie
Olieprisen noteres højere til morgen, onsdag.
Nymex Crude, er senest noteret i 58,77 (58,25) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 63,04 (62,12) USD pr. tønde.
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres højere, nu til morgen, onsdag.
Nikkei225 stiger med 0,4 pct. (89 point) i indeks 20.324. Hang Seng noteres op med 1,1 pct. (283 point) højere i 26.250. Kina’s CSI300 falder med 0,0 pct. (0,19 point) i 4.473. Sydkoreas Kospi op med 1,1 pct. (24 point) i indeks 2,098. Australien ASX200 op med 0,7 pct. (39 point) i 5.498.
Alle noteringer en god time før lukketid.
Teknisk Vurdering OMXC20
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (945), ligger vi fortsat i en negativ sekundær trend. Brud af 968 niveauet vil udløse købesignal.
BørsUdsigten noterer et lille gap mellem 955,50 og 957,99 niveauerne, der forventes lukket i nærmeste fremtid.
Der er tale om en midlertidig topformation (dobbelt top), og bruddet af 945 niveauet udløste bekræftet salgssignal.
Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 968 niveauet. Der genkøbes ved brud af 968 niveauet nedefra. Der er åbnet en shortposition i 972 niveauet, og der afdækkes ved brud af 968 niveauet nedefra.
Strategi: Sælg.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten købt i 950 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 945 niveauet – og det er NU niveauet testes.
Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved bruddet af det 200 dages glidende gennemsnit i 840 niveauet.
Strategi: Køb

C20: Dagschart
De korte indikatorer ligger neutralt.
Signalmodellerne ligger overvejende i sælg.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126 bedst mellem 10:00 og 11:00