Trods den seneste tids kedelige udvikling på aktiemarkedet så har tre danske aktier udviklet sig interessant. De tre selskaber er D/S Norden, IC Group og Lundbeck.
D/S Norden har etableret et købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen. Den positive tendens i aktiekursen har fået de tre modeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. MACD er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket indikerer, at aktien er meget interessant på niveauet. Momentum er stigende på uge- og månedsbasis. De glidende gennemsnit har etableret et købssignal med et ”Golden Cross”.

D/S Norden er brudt igennem modstandsniveauet 155 og næste modstandsniveau er ved 175. Anbefaler køb på niveauet.
IC Group holder fast i den stigende tendens, der blev etableret i februar. Da IC-aktien startede den stigende tendens, blev der etableret et købssignal i Bollingerkanalen. Der er en positiv tendens i Momentum på månedsbasis, mens modellen på ugebasis er faldende. Bryder kursen igennem modstandsniveauet 195-200 og nærmeste støtteniveau er ved 210 og herefter i niveauet 230.

Den nedre støttelinie er ved niveauet 180. Anbefaler at man afventer udviklingen i IC Group.
Lundbeck har testet støtteniveauet 128 og den har bestået test to gange. Siden har aktien taget en rebound og handles nu i niveauet 136-138. Med den anden test af niveauet 128 så blev ”gappet” i niveauet 132,5-145,3 lukket.

Stigningen betyder, at der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet, mens Bollingerkanalen på ugebasis har været i køb siden september og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i december. Der er en positiv tendens i Momentum både på uge- og månedsniveauet, mens der fortsat er en faldende tendens i RSI og MACD på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er 145, som var en bundformation tilbage i april.
Anbefaler køb ved brud af niveauet 137. Jeg har selv aktier i Lundbeck.