BørsUdsigten: Tænkepause! Rentestigning Udsat! Spørgsmålstegn ved opgørelse af BNP – oprevidering på vej? Corydon(g) igen, igen!
C20 indekset lukkede, onsdag, med en stigning på 0,2 pct. (2,39 point) i indeks 984,75.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med fra en stigning på 0,3 pct. til et fald på 0,0 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede uforandret fra et fald på 0,2 pct. til en stigning 0,0 pct. for vores 3 toneangivne indeks.
De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, torsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct. når man lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.
De amerikanske futures ses åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct, såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.
NB! NB! BørsUdsigten udkommer ikke 26. til 29. maj p.g.a. ferie.
Strategi C20
BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er køb.
BørsUdsigten har købt i 970 niveauet, og stop loss ved brud af 945 niveauet.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er køb.
BørsUdsigten genkøbte ved bruddet af 965 niveauet. BørsUdsigten tager gevinst ved brud af 970 niveauet. Ved brud af dette niveau åbnes en shortposition.
BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb. Gevinsthjemtagning ved brud af 809 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko/potentiale.
P.t. har vi en All In eksponering.
Niveau for indeksvurdering: 985.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret til lidt højere nu til morgen, torsdag.
Der offentliggøres kvartalsregnskaber fra ISS, DFDS, Rockwool, Brøndby og ØK nu Santa Fe Group.
Corydon(g)
Som læserne vil vide at BørsUdsigten lige fra første færd har været imod salget af DONG, da det skete til en alt for billig pris – dette har været behandlet flere gange.
Nu afviser Corydon(g) arrogant, at følge de demokratiske spilleregler, og dækker sig ind under at beskytte de investorer, der har afgivet bud på selskabet.
BørsUdsigten vurderer, at der er tale om magtmisbrug.
De investorer, der har handlet med Corydong, støtter – ikke overraskende – finansministeren.
Nu lever vi i et demokrati – og finansministeren – skal følge de demokratiske spilleregler.
Investorer, der handler med staten (os), er bekendt med de demokratiske spilleregler – og der er med handel med staten (os) ikke de samme spilleregler, som når man handler mellem private.
Investorerne er bekendt med, at de handler med et demokratisk folkestyre, og kan således ikke efterfølgende påberåbe sig rettigheder, der går ud over de demokratiske spilleregler.
Først var der mørklægningsloven – hvor journalister bliver forment adgang til dokumenter. Det skete af bekvemmelighed. Dernæst prøver regeringen at mørklægge en handel med en investeringsbank og nogle pensionskasser.
BørsUdsigten mener at den eneste måde man kan undgår korruption og magtmisbrug, er ved at have fuld indsigt og adgang til offentlig myndighed!!
Wall Street
Wall Street lukkede uforandret i går, onsdag.
FED offentliggjorde referat af det seneste FOMC møde, og intet tyder på en rentestigning ved næste møde. Baggrunden er opbremsningen i økonomien, hvor BNP kun viste en vækst på 0,2 pct. Der er dog stillet spørgsmålstegn ved opgørelsen, og mon ikke vi vil se en stigning ved næste revision (seneste tal fra Californien indikerer i hvert fald en revidering op). Referatet vil med al sandsynlighed blive holdt op mod centralbankchef Janet Yellen’s tale om den amerikanske økonomis helbredstilstand nu på fredag kl. 19 dansk tid.
Der kommer tal for bolighandelen for april kl. 16:00, og vi skal helst se en stigning i antallet af bolighandler, for at det rigtigt underbygger den økonomiske vækst.
Desuden er der de obligatoriske førstegangsansøgere til arbejdsløshedsunderstøttelse.
Dow Jones lukkede onsdag med et fad på 0,2 pct. (26,96 point) i indeks 18.285,40.
S&P500 lukkede med et fald på 0,1 pct. (1,98 point) i 2.125,85.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,0 pct. (1,71 point) i 5.071,74
S&P500 Teknisk Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.126), er situationen uforandret i forhold til de sidste par dage. Der er sket en opbremsning / mindre konsolidering, og dermed en tænkepause.
Umiddelbart er der en meget stærk støtte i 2.120-17 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt i 2.089 niveauet. Take Profit ved brud af 2.120-17 niveauet.
Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten købt en position ved bruddet af 2.090 niveauet. Stop loss udløses ved bruddet af 2.080 niveauet.
Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten en købestrategi. Gevinsthjemtagning ved brud af 2.037 niveauet.
Strategi: Køb.
De korte indikatorer viser opbremsning uden at være nået overkøbte vendeniveauer. Det indikerer en lille volatilitet, og en behersket udvikling i chartet.
Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra Bollinger, der først skal konsolideres lidt mere.
BørsUdsigten ser dog gode muligheder i ”a perfect bull” hvor der både er stigninger i S&P500 og i USD. Primært vil BørsUdsigten se på de amerikanske boligbyggere, der ikke er afhængig af udviklingen i USD.
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,03 pct. til 2,24 pct. Den toårige rente faldt med 0,03 pct. til 0,58 pct., og den 30 årige rente faldt med 0,02 pct. til 3,04 pct.
Antallet af låneansøgninger til finansiering af boliger i USA faldt i sidste uge, hvorimod der var nogle ”nervøse”, der skulle have lukket refinansiering, der viste en lille stigning.
Den tyske 10 årige Bund stiger med 0,04 pct. til 0,63 pct. – og den 5 årige bund ligger i en rente på 0,07 pct.
De tyske statsobligationer ligger fortsat ekstremt lavt
Valuta
USD noteres kl. 06:25 i 6,707 (6,643) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,112 (1,124) for 1 USD. USD/JPY noteres i 121,1 (119,9). EUR/JPY noteres i 134,7 (134,7). EUR/DKK noteres til morgen i 7,459 (7,464).
BørsUdsigten vurderer, at der igen vil komme pres på DKK, og at Nationalbanken endnu ikke har vundet slaget.
Problemet er, at den danske økonomi med fastkurspolitikken bliver overophedet. Danmark har ikke brug for en devaluering p.t. på 20-25 pct. overfor USD. Heldigvis følger Danmark ikke op med opkøb af obligationer (hvilket vi ville hvis vi var i eurozonen).
Spørgsmålet er som sædvanlig, hvornår?
Der er dog tale om en lang process, og der kan ikke gives et svar – da der ikke er et punkt/benchmark, der siger: Nu sker det!
USD/DKK Teknisk
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,705), sker der en opbremsning i bouncen.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt ved bruddet af 6,54 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 6,70 niveauet.
Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten købt en position ved bruddet af 6,70 niveauet. Stop loss udløses ved brud af samme (6,70)
Strategi: Køb.
De korte indikatorer trækker en smule ned fra positive territorier; men der er plads til yderligere begejstring.
Signalmodellerne ligger i sælg, bortset fra vores lille sladrehank – MacD – der har givet køb.
Guld
Guldprisen noteres til morgen i 1.212 (1.208) USD pr troy ounce (31.1035 g)
Guldprisen tester for øjeblikket den horisontale støtte i 1.210 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget gevinst i 1.210 niveauet, og der genkøbes ved brud af 2.112 – og det kan være nu. Købes der lægges umiddelbart stop loss ved brud af 1.208 niveauet.
Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten taget gevinst ved bruddet af 1.210. Der genkøbes ved brud af 1.215 niveauet.
Strategi: Sælg
Olie
Olieprisen noteres lidt højere til morgen, torsdag.
WTI, er senest noteret i 59,12 (58,68) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 65,19 (64,75) USD pr. tønde.
Opbremsningen i opbygningen af de amerikanske olielagre fortsatte, og viste en tilbagegang på 2,7 mio. tønder til 482,2 mio. tønder fra. Olielagrene var som højest på 491 mio. tønder.
Der er tale om en fantastisk bedrift, at lukke så mange oliekilder ”så hurtigt”. Ved en åbning af embargoen for eksport af amerikansk olie, vil det betyde at amerikanerne har et nyt ”økonomisk” våben.
BørsUdsigten vurderer fortsat, at faldet i olielagrene vil være med til at stabilisere prisen på olie.
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, torsdag.
Nikkei225 stiger med 0,1 pct. (24 point) i indeks 20.221. Hang Seng falder med 0,4 pct. (118 point) i indeks 27.467. Kina’s CSI300 stiger med 0,9 pct. (44 point) i indeks 4.799. Sydkoreas Kospi falder med 0,8 pct. (17 point) i indeks 2.123. Australien ASX200 stiger med 0,9 pct. (49 point) i 5.659.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Teknisk Vurdering OMXC20
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (985), er der p.t. tale om en positiv tertiær kileformation, og en sekundær negativ fortsættelsesformation.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten i 965 niveauet genkøbt den lange position. Take Profit ved brud af 970 niveauet. Ved brud af 970 niveauet, åbnes en spekulativ shortposition.
Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt sin lange position ved bruddet af 970 niveauet. Stop loss ved brud af 945 niveauet.
Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten køb af danske aktier, og der tages gevinst ved brud af 809 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).
Strategi: Køb
C20: Dagschart
De korte indikatorer ligger med pæn acceleration, og trækker op mod vendeniveauer. Der er dog plads til nogle dages yderligere begejstring.
Signalmodellerne ligger i køb hele vejen rundt.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126 bedst mellem 10:00 og 11:00
BørsUdsigten’s opgave er at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.
Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.
Om valg af indeks!
Der skal retvisende og ikke manipulerede input (C20 cap) til, for at give retvisende signaler!
Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.
Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.
Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!

