I sidste uge så det lyst ud, men denne uge har tvivlen om hvor langt man er i forhandlingerne ramt markedet og aktierne har tabt pusten.
Zealand Pharma er kommet godt afsted i år og aktien er steget med over 180 pct. i år. Der er flere ”gaps” i den bagvedliggende graf i både niveauet 133,4-137 og niveauet 157,6-165,2 skal over tid lukkes. Aktien er steget meget og hurtigt og derfor er der få støtteniveauer, som aktien kan falde tilbage til. Nærmeste støtteniveau er ved 215-220 og herefter i niveauet 200 og ved 185, mens nærmeste modstandsniveau er ved 295. Anbefaler at man afventer udviklingen.
Orphazyme har tirsdag meddelt, at man har fået en ”Breakthrough” af de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA for Arimoclomol til den livstruende sygdom Niemann-Pick Disease Type C. Teknisk har aktien været kedelig og der har ikke været meget afkast til de nye aktionærer. Aktien tester nu modstandsniveauet fra august og slutningen af efteråret 2018 ved niveauet 70 og herefter er der modstand i niveauet 80. Stigningen ændrer salgssignalet til købssignal på ugebasis. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, hvilket er et positivt signal. Den positive kursreaktion kan også ses i MACD, Momentum og RSI. RSI har ramt 45 og MACD er stadig under 0. Anbefaler at man afventer udviklingen.
NKT fremlagde torsdag deres kvartalsregnskab, hvor de sænkede forventningerne til årsregnskabet. Det fik markedet til at reagere negativt men i løbet af dagen rettede aktien sig og sluttede med en stigning på 3,4 pct. Den stigende tendens er intakt og RSI holder fast i niveauet omkring 70-80.
Easyjet vil sænke sin kapacitet og vil holde billetpriserne oppe. Det er godt nyt for de øvrige flyselskaber, hvilket fik aktiekursen til at stige i både SAS, Norwegian Air samt Finnair. SAS ramte modstandsniveauet 13,5, men blev i første omgang afvist og handles nu i niveauet 12,4-12,8. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og stiger, hvilket indikerer, at der overordnet er en positiv tendens i aktien. Nærmeste modstandsniveau er ved 14 og herefter i niveauet 16, mens nærmeste støtteniveau er ved 12. Aktien ser interessant ud på niveauet (Bemærk jeg har den selv i Millionærklubbens portefølje).
Danske regnskaber i den kommende uge: F. E. Bording kommer mandag. Tirsdag er det Firstfarms og RTX. Fredag sluttes af med German High Street Properties samt Intermail.
RTX – aktien har bevæget sig vandre i niveauet 150-200 siden 2017. Aktien har været stigende de sidste 2 uger og tester nu modstandsniveauet 175 og næste modstandsniveau er ved 195-200, mens nærmeste støtteniveau er ved 155 og herefter i niveauet 145. Afvent regnskabet i næste uge.
Firstfarms skal i den kommende uge aflægge kvartalsregnskab. Selskabet startede med fokus på kvægbrug, men har de seneste år købt landbrug med fokus på grise og det har været en god forretning, da svinepriserne er steget pænt grundet svinepest i flere lande. Teknisk har aktien været i en stigende tendens siden marts og aktien handles nu i niveauet 68-70. Signalmodellerne er i køb og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 68 som en støttelinie. Aktien ser interessant på niveauet (bemærk jeg ejer selv aktier i selskabet).
C25-indekset har tabt pusten og handles nu i niveauet omkring 1180. Faldet i indekset betyder, at det korte glidende gennemsnit på dagsniveauet er blevet brudt og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1180 som en støttelinie. På ugebasis er signalerne intakt med købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit holder fast i den stigende tendens. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1140. Nærmeste støtteniveau er ved 1150 og herefter i 1100, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1250 og herefter i niveauet 1300. Indekset ser fortsat interessant ud.
DK Portefølje
Bavarian Nordic er stadig på salgslisten.
Nordisk portefølje
Catena Media på salgslisten.
Var det korrektion?
Det amerikanske marked har taget en pause i den stigende tendens, da der er skabt usikkerhed om hvor langt forhandlingerne er mellem USA og Kina.
Torsdagens amerikanske nøgletal var igen noget blandede med en stigning i nytilmeldt ledige, mens Philadelphia Fed-indekset steg noget mere end ventet og boligsalget var stort set som ventet.
Regnskaber fra USA i den kommende uge: VMware, Deere & Co., Analog Devices, Dell Technologies, Brown-Forman, Dollar Tree samt Palo Alto Networks.
Dow Jones Industrial var kortvarigt over 28.000, men er blevet afvist i første omgang og handles nu i niveauet 27.766. Den overordnede tendens er fortsat positiv og nærmeste modstandsniveau er ved 29.000 og herefter i niveauet 29.500, mens der er støtte ved niveauet 26.600.
S&P 500 holder fast i den stigende tendens og på dagsniveauet ligger det lange glidende gennemsnit i niveauet 3080 som en støttelinie.
På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic. Det lange glidende gennemsnit er ved 2980. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller, idet RSI er faldende, mens Momentum og RSI begge er stigende. Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation, hvilket giver en positiv indikation. Nærmeste modstandsniveau er ved 3200, mens nærmeste støtteniveau er ved 3000.
Nasdaq Composite holder fast i den stigende tendens, men kan ikke komme igennem modstandsniveauet 8500. Markedet har brug for en pause, da indekset er steget i 6 uger. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. RSI er faldende, mens Momentum og MACD er stigende.
Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og langsigtet ser det interessant ud. Nærmeste modstandsniveau er ved 8575 og herefter i niveauet 8625, mens der er støtte i niveauet 8400 og herefter i niveauet 8300.
Strategi: Køb på det amerikanske indeks.
Nikkei taber pusten
Det japanske marked har tabt pusten som flere af de andre internationale markeder og indekset er brudt igennem 23.000 og dermed er ”gappet” fra for 2 uger siden blevet lukket. Næste ”gap” er nede i niveauet 21.820-22.049. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 21.750 som en støttelinie.
Bollingerkanalen har sin nedre kanallinie i niveauet 22.000. Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 24.000. Momentum på månedsniveauet peger fortsat opad, hvilket gør, at indekset ser interessant ud.
Strategi: Giver en hold-anbefaling på det japanske marked.
OMX Stockholm 30 er faldet tilbage i takt med de andre internationale har mistet pusten og det er hovedsageligt de cykliske aktier, som har tabt pusten i denne uge, hvilket er med til at trække de svenske markeder ned og samtidig har de svenske banker igen været i fokus med hvidvaskning i denne uge. Nærmeste modstandsniveau er ved 1650 og herefter i niveauet 1600, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1800 og herefter i niveauet 1825.
Den faldende tendens i indekset betyder, at de tre indikationsmodeller falder tilbage og RSI er under 60, mens MACD stadig er over 0. Momentum på
Strategi: Ændre fra Køb til Hold.
Hvem er blevet interesseret i Millicom International? Aktien er steget under stor omsætning de sidste par dage. På dagsniveauet er de glidende gennemsnit blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross”. Bollingerkanalen har etableret et købssignal på dagsniveauet for 3 dage siden.
På ugebasis er alle modeller fortsat i salg. Det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 440 som en modstandslinie, mens det lange glidende gennemsnit er i niveauet 480. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller, idet Momentum og RSI begge er stigende, mens MACD bevæger sig vandret. Momentum er ligeledes faldende på månedsbasis. Tager aktien med på kandidatbænken.
Frankfurt DAX 30 er faldet tilbage de sidste to dage og det betyder, at Bollingerkanalen er gået i salg på dagsniveauet og det lange glidende gennemsnit testes som en støttelinie ved niveauet 13.100. På ugebasis er der divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD stiger, mens Momentum og RSI falder. RSI er under 70.
Momentum på månedsniveauet fortsætter den stigende tendens og det giver et positivt signal for den langsigtede tendens. Nærmeste modstandsniveauet er ved 13.500 og herefter i niveauet 13.900, mens nærmeste støtteniveau er ved 12.850-12.900 og herefter i niveauet 12.700.
Strategi: Ændre til hold.
Teknisk kommentar til 3 aktier
De 3 aktier er: DSV Panalpina, Brdr A&O Johansen samt MT Højgaard Holding.
DSV Panalphina tester modstandsniveauet 750, men er i første omgang blevet afvist og er handlet ned i niveauet 730-735 og slutter kursen under 730, bliver der etableret et salgssignal på dagsniveauet. På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic.
Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 660 som en støttelinie. Der er fortsat en positiv tendens i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 70 og MACD er over 0. Momentum på månedsniveauet er ligeledes i en stigende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 700 og herefter i niveauet 640-660. Nærmeste modstandsniveau er ved 800. Brug tilbagefald i aktien til at samle op i.
Brdr A&O Johansen er et dansk small-cap selskaber, som ofte går under radaren for de fleste. Aktien har været i en svagt faldende tendens siden toppen i 2017, men i år har aktien stabiliseret sig i niveauet 300-360. Niveauet 300 er siden december 2018 testet 3 gange, men er ikke blevet brudt, hvilket indikerer, at der er stærk bund i aktien på det niveau. Omvendt har aktien testet modstandsniveauet 350-360 i maj-juni og nu igen i november.
Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis MACD er over 0 og RSI har ramt 75. Der er en positiv tendens i Momentum på både uge- og månedsniveauet. Aktien har været stigende de sidste to uger og det er med pæn omsætning.
Bryder kursen igennem 360, så er næste modstandsniveau ved 410, som var bunden af topformation fra 2017. Nærmeste støtteniveau er ved 300. Aktien ser interessant ud og mangler man en Small-Cap-aktie til ens portefølje, er der en interessant mulighed.
MT Højgaard Holding er brudt ud af den faldende tendens og der er etableret købssignal både på dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i midten af november og begge de glidende gennemsnit er blevet brudt på ugebasis og holder den positive tendens, så bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af 2-3 uger. Den positive tendens trækker op i både MACD, Momentum og RSI på ugebasis.
Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation og falder tilbage. Nærmeste støtteniveau er ved 65 og herefter i niveauet 55, mens nærmeste modstandsniveau er ved 90 og herefter i niveauet 120. Der er en række ”gaps” i grafen i niveauet 105-111 og i niveauet 136-138 og til sidst i niveauet 330,50-331 tilbage i august 2016. Anbefaler køb for den spekulative investor. Bemærk jeg ejer selv aktier i selskabet.
Ny styrke i olien
Guldet har genvundet lidt af styrken i ugen, der er gået, men salgssignalerne er stadig intakte på ugebasis.
De glidende gennemsnit på ugebasis er tæt på at blive brudt på ugebasis. Momentum er på månedsbasis brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, hvilket giver et negativt signal. Nærmeste støtteniveau er ved 1400 og herefter i niveauet 1350.
SEK/DKK: holder fortsat fast i den stigende tendens og stigningen i den svenske krone betyder, at det glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. De tre indikationsmodeller på ugebasis er alle stigende. Nærmeste modstandsniveau er ved 70,5 og herefter i niveauet 71.
EUR/USD: Fortsætter med at konsolidere sig i niveauet 1,1-1,115. Der er købssignal både på dags- og ugeniveauet og Momentum på månedsniveauet er ligeledes stigende.
Metalmarkedet: det har været tilbage i både bly, nikkel, tin og zink, mens der fortsat er en stigende tendens i kobber.
Landbrugsmarkedet: holder en stabil og rolig udvikling i de fleste afgrøder. Kaffe er gået i køb, mens sukker bevæger sig vandret.
Brent Spot handles vandret i niveauet 61-64. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 61,50 som en støttelinie. Den vandrette formation i prisen har fået Momentum til at bevæge sig vandret, mens RSI er ved 56. MACD er stadig over 0. Momentum er i en stigende tendens på månedsnvieauet. Oliemarkedet ser på nuværende tidpunkt roligt ud.