Har renten toppet?

Mandagen startede i grønt. NNIT opjusterede forventningerne søndag og forventer nu en vækst i omsætning på 15 pct. for hele året og overskudsgraden rammer 5 pct. Teknisk har aktien været i en svagt stigende tendens siden oktober, hvor aktien bundede i 49-50. I dag handles aktien i niveauet 81,3 – 81,5. Toppen var tilbage i 2016 i niveauet 290. Aktien ser interessant ud på niveauet.

NKT meddelte mandag, at man havde reserverer kapacitet til produktion til SSEN Transmission. Teknisk ser det ud til, at NKT fandt en bund i 360 og dermed i en stigende tendens og holder trendkanalen. Stigningen har dog ikke udløst købssignaler på ugebasis endnu. RSI er over 40 og i en stigende tendens, mens Momentum fortsat er i en faldende tendens. Afvent udviklingen.

Tirsdag var der fokus på Bavarian Nordic og Vestas. Bavarian Nordics aktiekurs er faldet tilbage efter regnskabet i sidste uge, hvor aktien steg pænt. Gappet fra stigningen er dog ikke lukket og er i niveauet 149,30-159. Endvidere er gappet fra de dårlige vaccinedata RS også åbent endnu i 152- 186,80. Momentum bevæger sig vandret, mens RSI er svagt stigende og har ramt 31. Har aktien i Millionærklub-porteføljen og privat. Selskabet er gået fra biotek til medicinalselskab med en omsætning på 3,2 mia. kr. og er EBITDA på 1,1 mia. kr. Forventer dog en forsat Bavarian Nordic vil bruge store ressourcer på forskning. Aktien er på kandidatbænken.

Scandinavian Tobacco Group nedjusterer forventningerne til omsætningen for hele året fra 9,0-9,3 mia. kr. til 8,7-9,0 mia. kr. Meddelelsen fik aktien til at falde med over 2 pct. Det betyder, at Bollingerkanalen er gået i salg på ugebasis. RSI er faldende fra 58 til 47. Momentum er fortsat stigende. Afvent udviklingen.

Onsdag var der fokus på Ørsted som nedjusterer værdien af tre amerikanske havvindprojekter med 5 mia. kr. Det skyldes den stigende rente og forsinkelser, at man er nødsaget til at nedskrive på en række projekter. Teknisk har aktien været i en faldende tendens siden toppen i 2021, hvor aktien blev handlet i niveauet 1400 mod det nuværende niveau på 435.
Bollingerkanalen har været i salg siden begyndelsen af juli og har været det flere gange i den faldende tendens. RSI er under 40. Momentum er i en faldende tendens og har været i en faldende tendens siden slutningen af juni. Aktien ser ikke interessant ud på niveauet.

Firstfarms var med regnskab onsdag morgen, hvor selskabet kunne fortælle om svære markedsforhold, da prisen på afgrøder er faldet, mens prisen på grisekødet er steget. Det gør, at trods en omsætningsfremgang på 31 pct. i dette kvartal så er resultatet lavere, da lønningerne er stigende. Teknisk er aktien i en faldende tendens og der er etablerede salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger. Der er en faldende tendens i Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt 31. Afvent udviklingen.

Der var fokus på Rockwool og Ambu. Rockwool sendte deres kvartalsregnskab på gaden sent onsdag, men reaktionen kom torsdag med en stigning på over 4,5 pct.
På dagsniveauet er der etableret købssignal i Bollingerkanalen torsdag. De glidende gennemsnit er blevet brudt at den stigende tendens i aktiekursen, men der er endnu ikke etableret et Golden Cross. Der er fortsat salgssignal i modellerne Bollinger og kursgrafen på ugebasis. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. RSI stiger og har ramt 58. Momentum er faldende og aktien ser interessant ud.

I næste uge er der regnskab fra Agat Ejendomme og Brøndby IF. Fra Sverige er det Sectra og Clas Ohlson og ellers er der ikke flere regnskaber.

C25-indekset har etableret salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på dagsniveauet. På ugebasis er der salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen har etableret et Death Cross i begyndelsen af august. Der er en mindre positiv tendens i både Momentum og RSI. RSI har ramt 45. Momentum er endnu ikke brudt igennem de glidende gennemsnit nedefra endnu. MACD er fortsat i en faldende tendens og har været det siden årsskiftet og dermed er sidste uges etablering af bundformation blevet brudt.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1900 og herefter i niveau 2000. Nærmeste støtteniveau er ved 1750 og herefter i niveauet 1700.

Har renten toppet i USA?
Om renten har toppet i USA vil man kunne se i løbet af de kommende uger. Færre nytilmeldt ledige end ventede torsdag. Antallet blev på 228.000 mod forventer 235.000.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.