Galt eller genialt?

Der er fortsat stor usikkerhed på markedet, hvilket kan ses i de daglige udsving i markedet. Markedsdeltagerne mangler afklaring på flere fronter. Tirsdag var Mari0 Draghi på banen igen. ECB er klar til nye opkøb af statsobligationerne igen for at få gang i den europæiske økonomi, hvis det var nødvendigt og Donald Trump ønsker stadig rentesænkning i USA. Historisk er renterne på det laveste niveau, man har set og derfor skal man overveje, om det er nødvendigt.

En ”Fat finger” ramte markedet mandag morgen, da Chr. Hansen tabte 10 pct. på få sekunder efter starten af dagen og blev handlet i 655 mod åbningen i 726,60. Faldet i Chr. Hansen-aktien kan også ses i indekset. Aktien rettede sig i løbet af dagen og sluttede stort set uforandret.

Mandag aften tikkede der to nedjusteringer ind hos fondsbørsen fra henholdsvis Ambu og IC Group. IC Group nedjusterer forventningerne, men da aktien er på vej af børsen, betyder det ikke noget. Nedjusteringen fra Ambus ledelse er sjusk og dårlig ledelse, da bestyrelsen ikke har haft mere styr på det. Faldet har sendt aktien tilbage til niveauet fra 2017 i kursniveauet 80-90. Faldet betyder, at der er tre ”gaps” i grafen på dagsniveauet, hvilket på sigt skal lukkes.

En af de mest stigende aktier i denne måned har været Firstfarms. Aktien er steget 23,5 pct. og flere insiders har købt op i aktien. Teknisk banker aktien på modstandsniveauet 70, hvilket er 3. gang.  Bryder kursen igennem 70, så er nærmeste modstandsniveau ved 80, mens nærmeste støtteniveau er ved 55.

NKT tog onsdag en rebound  og aktien handles nu i niveauet 100-102. Stigningen betyder, at der er etableret et ”købssignal” i Bollingerkanalen på dagsniveauet og det korte glidende gennemsnit og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 105. På ugebasis er der divergens mellem de tre indikationsmodeller, idet Momentum stiger og både RSI og MACD fortsætter den faldende tendens. RSI har ramt niveauet 25. Signalmodellerne er i salg og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” for en uge siden. Momentum på månedsniveauet er i en stigende tendens og nærmeste modstandsniveau er ved 120 og herefter i niveauet i 160-170, mens nærmeste støtteniveau er ved 90. Anbefaler at man tager aktien med på kandidatbænken.

FLSmidth har modtaget en ordre på 335 mio. kr. fra Marokko på en cementfabrik til en ny kunde i Marokko. Teknisk har FLS-aktien testet bunden ved niveauet 260. På dagsniveauet har stigende betydet, at der er etableret købssignal i både Bollingerkanalen og i de glidende gennemsnit og der er ligeledes etableret et ”Golden Cross” torsdag med dagens stigning. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Der er en faldende tendens i RSI, mens MACD forsøger at etablere en bundformation, mens Momentum er svagt stigende. Kursen skal igennem 320, før den overordnede tendens vender. Anbefaler at man afventer udviklingen.

I den kommende uge byder på regnskab fra Harboes Brygg. og om tirsdagen og onsdag bliver det KappAhl og Diamyd Medical. Harboes Brygg. fortsætter den vandrette formation i niveauet 76-88. Signalmodellerne Bollingerkanalen og Parabolic er begge i salg på ugebasis. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved niveauet 75-76, mens nærmeste modstandsniveau er ved 93-95. Anbefaler at man afventer udviklingen.

C25 på ugebasis.

25-indekset har rettet sig de sidste par dage og handles nu i niveauet 1120-1140. På dagsniveauet er der etableret købssignal i Bollingerkanalen og glidende gennemsnit. På ugebasis ligger det glidende gennemsnit i niveauet 1110 som en støttelinie. Holder tendensen, bliver der etableret nyt købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis.

DK portefølje
Demant er solgt da stop-loss er blevet brudt. Alm. Brand er på salgslisten. Har hævet stop-loss og målkursen på Coloplast. 

Nordisk portefølje
Schibsted er justeret i forhold til splittet af Adevinta. Hæver stop-loss og målkursen på Sectra. 

Mulighed for sommerrally?
Har den amerikanske nationalbank FED givet mulighed for et sommerrally? Meget kunne tyde på det, men det vil vi kunne se i markedet de kommende dage. Torsdagens amerikanske nøgletal var noget blandede, idet Philadelphia faldt mere end ventet, mens der var lidt færre nytilmeldte ledige.

Regnskaber fra USA i den kommende uge: Nike, Accenture, Walgreens Boots Alliance, FedEx, Micron Technology, Carnival samt General Mills.

Tæt på ny all time high.

S&P 500 er handlet op i niveauet 2900-2950 og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2820 som en støttelinie på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 2950 og herefter i niveauet 3100, mens nærmeste støtteniveau er ved 2800. På ugebasis er Bollingerkanalen fortsat i salg og kursen skal igennem 2950, før signalet bliver ændret. På dagsniveauet har Bollingerkanalen etableret et købssignal for 9 dage siden.

Nasdaq på ugebasis.

Nasdaq Composite er handlet op i niveauet 8000. Det lange glidende gennemsnit handles i niveauet 7650 på ugebasis og er en støttelinie. Omsætningen i indekset er lidt svagere i denne uge end de foregående – spørgsmålet er om det er sommeren, som er ved at melde sig eller om det er markedsdeltageren, som ikke er helt overbeviste om situationen i markedet. Bollingerkanalen på ugebasis er fortsat i salg og kursen skal over 8200. Momentum på ugebasis peger nedaf, så man skal fortsat være forsigtig.

Strategi: Afvent udviklingen.

 

Der sker ikke meget i Japan
Det japanske marked fandt lidt Momentum fredag og indekset er brudt igennem 21.400. På dagsniveauet er der købssignal i både Bollingerkanalen, og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. Stigningen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis i både MACD, Momentum og RSI. Kursen skal over 21.900, før der etableres et købssignal i indekset.

Japan med lidt fart igen.

Momentum på månedsniveauet er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 22.200, mens nærmeste støtteniveau ved 20.400.

Strategi: Afvent udviklingen lidt endnu.

Stabil udvikling i Sverige.

OMX Stockholm 30 har fået styrken tilbage og er kommet op over det lange glidende gennemsnit på ugebasis. Bollingerkanalen er fortsat i salg på ugebasis og kursen skal op over 1650, før der kommer købssignal i modellen. De tre indikationsmodeller ser interessante ud, idet MACD er ved at etablere en bundformation, mens der er en svagt stigende tendens i Momentum og RSI.
Strategi: Afvent udviklingen.

Lifco fortsætter i den stigende trendkanal og det har stået på siden introduktionen i 2014. Der har været store og små korrektioner på mellem 5 og 20 pct. Det var korrektion i 2016, som gik fra juli til november og i 2018, hvor aktien faldt fra september til december.

Lifco i en stærk trendkanal.

De tre indikationsmodeller er alle ved at etablere en topformation på ugebasis, og det betyder, at man skal tage aktien med på kandidatbænken og slå til, når den begynder at stige igen.               

Frankfurt Dax 30 tester modstandsniveauet 12.400 og stigningen betyder, at Bollingerkanalen er gået i køb efter 2 uger i salg. Parabolic har været i køb siden slutningen af februar. Det lange glidende gennemsnit er i niveauet 11.700 som en støttelinie på ugebasis. Momentum fortsætter den stigende tendens på månedsniveauet. Nærmeste støtteniveau er ved 11.600 og der er modstand i niveauet 12.800.

Strategi: Ændre til køb på Dax.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier 
De 2 aktier er Per Aarsleff og RTX.
Per Aarsleff fortsætter i den stigende tendens, som har stået på siden efterårets korrektion. Aktien toppede i 260 i august, mens den i dag handles i niveauet 230-240. Der er købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic, og det har der været siden januar. Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 65.

Per Aarsleff på ugebasis.

Det glidende gennemsnit i Momentum på ugebasis er blevet brudt nedefra og holder fast i den stigende tendens. Momentum har etableret et dobbelt W. Nærmeste modstandsniveau er ved 260 og herefter i niveauet 290. Nærmeste støtteniveau er ved 220 og herefter i niveauet 200. Anbefaler at man samler op i aktien på niveauet.

RTX har været i en faldende tendens siden sommeren 2018, hvor aktiekursen toppede i 205-210. I denne uge ramte aktien niveauet 146, hvilket fik investorerne til at købe op i aktien. Torsdag gik aktien fra 148,2 til 160 og der var stor omsætning i aktien og fredag er tendensen fortsat og aktien handles i niveauet 165.

Ser interessant ud. En sommer rally aktie?

Stigningen betyder, at den faldende tendens er brudt. Stigningen har udløst flere købssignaler på blandt andet dags- og ugeniveauet Stigningen i aktiekursen har ligeledes sendt de tre indikationsmodeller opad. RSI har ramt og MACD har etableret en bund. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra på ugebasis og signalmodellerne er gået i køb.
Momentum på månedsniveauet er ligeledes stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit i modellen. Brug et tilbagefald i aktien til at samle op.  

Guldet fortsætter den stigende tendens   
Guldet tog et hop op i niveauet 1380 onsdag efter den amerikanske nationalbanks rentekommentar. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb, hvis de kan holde niveauet. De glidende gennemsnit har etablerer et ”Golden Cross” og der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.

Det stiger.

SEK/DKK: Bevæger sig vandret i niveauet i niveauet 70-70,5 og signalmodellerne er stadig i salg på ugebasis.

EUR/USD: er igen på vej op og teste niveauet 1,14, hvilket viser, at det er en styrkelse og det trækker op i Momentum på ugebasis.

Metalmarkedet: Forbedringerne i markedet har bredt sig til tin i denne uge. Der er stadig en negativ tendens i aluminium, kobber og zink.

Landbrugsmarkedet: der er stigende tendens i flere landbrugsafgrøder. Der er en faldende tendens i bomuld som et af de få produkter.

Dobbelt bund.

Brent Spot fandt støtte i niveauet 60 og er handlet op i niveauet 64-65. Trods stigningen så er der fortsat en faldende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 68-70.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.