Mandag var der fokus på Coloplast og Alm. Brand. Der var fokus på Coloplast på grund af deres køb af Atos Medical til 16 mia. kr. Teknisk har aktien etableret et købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen og Parabolic-modellen. Den positive udvikling trækker op i de tre indikationsmodeller og de har alle etableret bundformation. Fastholder aktien i porteføljen med anbefalingen køb.
Tirsdag var der fokus på Ambu og Boozt, der begge var med regnskab. Ambu startede dagen i minus, men efter telekonferencen steg aktien 6,4 pct. Aktien er en af de mest shortede aktier på det danske marked, så en smule panik fik trukket aktien op og aktien lukkede med en stigning på 6,4 pct. Der er fortsat salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis, og der er divergens mellem de tre indikationsmodeller, idet RSI falder, mens Momentum stiger. Afvent udviklingen.
Boozt startede dagen i minus, men i løbet af formiddagen blev aktien handlet op i et plus. Aktien har bevæget sig vandret siden slutningen af september i niveauet 105-115. Den vandrette formation får signalmodellerne til at skifte signal hele tiden. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD bevæger sig vandret og RSI falder, mens Momentum stiger. Afvent udviklingen.
ALK-Abelló overgår forventningerne, hvilket er med til at holde aktien over kurs 3000. Der er etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. Der er en positiv tendens, der trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 50 og MACD nærmer sig 0. Den seneste bund i Momentum ligger over den foregående. Momentum stiger på månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 3300 og herefter i niveauet 3450, mens der er støtte i niveauet 2900-2950 og herefter i niveauet 2750. Anbefaler køb på niveauet.
FLSmidth leverede et stærkt regnskab torsdag, hvilket fik aktien til at stige med 6 pct. Der blev etableret købssignal i midten af oktober i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross”. Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 72. Aktien ser interessant ud på niveauet.
Onsdag kunne The Drilling Company af 1972 meddele, at de vil fusionere med amerikanske Noble Corp. Fusionen mellem de to selskaber vil kunne skabe synergier for 125 mio. USD. Nyheden fik aktien til at stige med 17,7 pct. Der er etableret købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt på et ”Golden Cross”. Aktien ser interessant ud på niveauet.
I den kommende uge er der regnskab fra Jeudan mandag. Tirsdag er der Brdr. Hartmann og Lån & Spar Bank. Onsdag er der regnskab fra DFDS og NKT.
C25-indekset er gået i køb på dagsniveauet for 2 dage siden. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1950 som en støttelinie. På ugebasis er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 1930.
Der er en positiv udvikling i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 50. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.
Momentum på månedsbasis er i en sivende tendens og det glidende gennemsnit er tæt på at blive brudt oppefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 2020 og herefter i niveauet 2075, mens der er støtte i niveauet 1920 og herefter i niveauet 1890.
DK Portefølje
cBrain og Rockwool er på salgalisten.
Nordisk portefølje
Munters Group er på salgslisten.
Regnskabssæson lakker mod enden
Den amerikanske regnskabssæson lakker mod enden og så vil der være fokus på nøgletallene. Denne uges store chok var de amerikanske inflationstal, der var højere end ventet, hvilket gav frygt i markedet for en hurtig renteforhøjelse.
Regnskaber i den kommende uge: Alibaba, Walmart Inc., The Home Depot, Cisco Systems, Sea Limited, Applied Materials, JD.com, Target og Palo Alto.
S&P 500 testede 4700, men havde ikke Momentum til at bryde igennem i første omgang og nu handles indekset i niveauet 4650. Der er stadig købssignal i Bollingerkanalen både på dags- og ugeniveauet. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 4450 som en støttelinie.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. MACD stiger, mens de to andre modeller har etableret en topformation og falder. RSI har ramt 60.
Momentum på månedsbasis har etableret en topformation og falder tilbage.
Nærmeste modstandsniveau er ved 4750 og herefter i niveauet 4800, mens der er støtte i niveauet 4550 og herefter i niveauet 4300.
Nasdaq Composite testede 16.000, men havde ikke Momentum til at bryde igennem niveauet. Der er købssignal i Bollingerkanalen på både dags- og ugeniveauet. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 15.000 som en støttelinie.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, som man så det i S&P 500. MACD stiger, mens RSI og Momentum falder.
Nærmeste modstandsniveau er ved 16.200 og herefter i niveauet 16.400, mens der er støtte i niveauet 15.300 og herefter i niveauet 14.500.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.
Det japanske marked tester 30.000
Det japanske marked tester igen 30.000. På dagsniveauet er der købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i slutningen af oktober.
På ugebasis er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen ved månedsskiftet august/ september. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” ved månedsskiftet september/oktober,mens der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 55. Momentum på månedsbasis har etableret en bundformation.
Nærmeste modstandsniveau er ved 30.500 og herefter i niveauet 31.000, mens der er støtte i niveauet 27.000-27.500 og herefter i niveauet 25.000.
Strategi: Strategien er hold på det japanske marked.
Cloetta-aktiekursen fandt en bund i niveauet 26,5 og er siden handlet op i niveauet 28-28,5. På dagsniveauet er der etableret et købssignal for 8 dage siden og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” for 11 dage siden.
På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit ligger side om side.
De tre indikationsmodeller er ved at etablere en bundformation på ugebasis, mens Momentum på månedsbasis er i en faldende tendens.
Nærmeste støtteniveau er ved 26,5 og herefter i niveauet 25, mens der er modstand i niveauet 29,5- 30 og herefter i niveauet 30,5-31. Aktien er taget med på kandidatbænken.
OMX Stockholm 30 holder fast i den stigende tendens og der er igen etableret købssignal i Bollingerkanalen og det ”Golden Cross”, der blev etableret i midten af oktober. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2325.
På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit ligger side om side.
Den positive tendens i aktiekursudviklingen trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 48, mens MACD er under 0. Den seneste bund i Momentum ligger over den foregående bund, så der er en positiv tendens i modellen. Momentum på månedsbasis er i en faldende tendens.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2380-2390 og herefter ved niveauet 2420-2425, mens der er støtte i niveauet 2220 og herefter 2150-2160.
Strategi: Afvent udviklingen.
Frankfurt DAX har lagt sig i niveauet 16.000 og er kommet over den tidligere top, som var i niveauet 15.900 i midten af august. Der har været købssignal i Bollingerkanalen siden midten af oktober og på samme tidspunkt etablerede de glidende gennemsnit et ”Golden Cross”.
På ugebasis er Bollingerkanalen og Parabolic i køb og har været det de sidste 2-3 uger. De glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross”. Den positive tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er over 0 og RSI er tæt på 59. Den seneste bund for Momentum på ugebasis er over den foregående.
Momentum på månedsbasis har været i en faldende tendens siden begyndelsen af juli. Nærmeste modstandsniveau er ved 17.000 og herefter i niveauet 17.200, mens der er støtte i niveauet 15.600 og herefter i niveauet 15.200. Der er et åbent ”gap” i niveauet 15.689,66-15.760, som ved en korrektion skal lukkes.
Strategi: Køb det tyske marked ved brud af niveauet 16.000.
Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er Royal Unibrew og Brdr. Hartmann.
Royal Unibrew er på dagsniveauet i køb og har været det siden slutningen af oktober, hvor Bollingerkanalen gik i køb, mens de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i begyndelsen af oktober, hvor det korte glidende gennemsnit på 8 dage skærer igennem det lange glidende gennemsnit nedefra.
På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, som blev etableret for 5 uger siden. De glidende gennemsnit ligger side om side.
De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens. RSI har dog ikke så meget fart på og er under 50. Momentum er faldende på månedsbasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 870 og herefter i niveauet 920, mens der er støtte i niveauet 780 og herefter i niveauet 750, Aktien ser fortsat interessant ud og fastholder køb på aktien.
Brdr. Hartmann fandt støtte i niveauet 350 og er handlet op i niveauet 380-390. Der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross” i løbet af de næste par dage.
På ugebasis er Bollingerkanalen fortsat i salg, men bryder kursen igennem 390, så bliver der etableret et købssignal i modellen. Det korte glidende gennemsnit på ugebasis ligger side om side med kursudviklingen, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 450 som en modstandslinie.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er stadig under 0 og RSI har ramt 38. Momentum bevæger sig vandret efter at modellen har været faldende siden slutningen af 2020. Nærmeste modstandsniveau er ved 420 og herefter i niveauet 460, mens der er støtte i niveauet 360 og herefter i niveauet 335. Aktien er med på kandidatbænken.
Nyt købssignal i guldet
Guldet er vågnet lidt op og brudt ud af den faldende tendens og handles nu i niveauet 1860. Stigningen betyder, at der er købssignal i Bollingerkanalen. Holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. RSI er over 50 og MACD er over 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 1870 og herefter i niveauet 1890.
SEK/DKK: Er faldet tilbage og der var ikke Momentum til at bryde igennem 0,753. På dagsniveauet er der etableret et salgssignal, mens der fortsat er et købssignal på ugebasis. Tilbagefaldet trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 70. Nærmeste støtteniveau er ved 74 og nærmeste modstandsniveau er ved 75.
EUR/USD: er faldet yderligere i ugen der er gået og dermed er euro blevet svagere overfor den amerikanske dollar, hvilket er med til at styrke den europæiske konkurrenceevne.
Metalmarkedet: Industrimetallerne har oplevet en stabilisering i de nuværende niveauer. Generelt er der fortsat en faldende tendens i Momentum på månedsbasis.
Landbrugsmarkedet: Bomuld fortsætter den stigende tendens, mens kaffe og sukker bevæger sig vandret i deres nuværende kursniveauer.
Blandt kornafgrøderne er der en uensartet tendens, idet hvede stiger sammen med havre og majs. Sojabønner har en faldende tendens.
Brent Spot er igen blevet afvist i niveauet 86. Der er etableret salgssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet, mens signalet på ugebasis holder fast i købssignalet. RSI har ramt 80. Momentum er i en faldende tendens på ugebasis, mens der er etablere en bundformation på månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er fortsat 86 og herefter i niveauet 88, mens der er støtte i niveauet 81 og herefter i niveauet 79.