Er bunden fundet?

C20-indekset på ugebasis

Det tyske superbrand Volkswagen fortsætter den faldende tendens. Man skal generelt holde sig fra bilproducenten i den kommende tid, da man ikke kender omfanget af skandalen endnu.

Gode nyheder fra flere af medicinal-aktierne. Novo Nordisk har modtaget de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse af lanceringen af Tresiba, hvilket er positivt for den fremtidige indtjening for Novo Nordisk.

Teknisk har aktien bevæget sig vandret i niveauet  360-400 siden juni, mens den langsigtede trend fortsat er stigende. RSI har ramt niveauet 23, hvilket er det laveste niveau siden 2008, hvor RSI var i 18. Der er divergens mellem signalmodellerne på ugebasis, idet Parabolic er i salg og Bollingerkanalen er i køb. Momentum er svagt stigende og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Det indikerer, at man skal afvente udviklingen.

Endvidere kom Alk-Abello med en positiv nyhed om, at deres japanske partner Torii har fået godkendt tabletvaccine mod husstøvmideallergi i Japan. Det betyder, at selskabet opjusterer forventningerne til EBITA fra 250-300 mio. kr. til 350-400 mio. kr. Teknisk har aktien etableret et nyt købssignal på dagsniveauet i blandt andet Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt på et ”Golden Cross”. Der er etableret en bundformation i Momentum og RSI på ugebasis, hvilket giver en positiv indikation for en test af niveauet 850-860. Bliver modstandsniveauet brudt, er næste modstandsniveau ved 950. Anbefaler køb på niveauet.

Lundbeck blev torsdag opjusteret af et amerikansk finanshus, hvilket fik aktien til at stige med 5,5 pct. Teknisk har de tre indikationsmodeller etableret en topformation på ugebasis. RSI er faldet under af det overkøbte niveau og handles nu i neutral zone. Nærmeste støtteniveau er ved 170, mens nærmeste modstandsniveau er ved 210-215, som var en top i slutningen af august. Momentum på månedsniveauet fortsætter den stigende tendens, hvilket er positivt.

Bang & Olufsen viste i selskabets første kvartalsregnskab onsdag en fremgang i omsætningen og bundlinien. Omsætningen gik fra 434 mio. kr. i 1. kvartal sidste år til 506 mio. kr. og EBIT gik fra

-171 mio. kr. til -105 mio. kr. Aktien bevæger sig vandret i niveauet 42-46. Der er fortsat en faldende tendens i Momentum, MACD og RSI på ugebasis. Bryder kursen igennem 45, etableres der et nyt købssignal i Bollingerkanalen. Selskabet selv mener, at de i den kommende uge vil lancere et nyt produkt, der bliver en game changer.

Den kommende uge byder på regnskab fra Tryg, der kommer fredag den 9/10 og så er sæsonen i gang for 3. kvartals regnskaberne. Næste runde bliver den 21/10, hvor Chr. Hansen, Expedit og Ringkjøbing Landbobank kommer med regnskab.

Tryg-aktien har været i en faldende tendens siden toppen i slutningen af marts og har givet et negativt afkast på 6 pct. Aktien har fundet støtte i niveauet 130. Der er en positiv tendens i MACD på ugebasis. Bryder kursen igennem 135, så er der en mulig trendvending i gang,

Ringkjøbing Landbobank er steget over 30 pct. i år, men de seneste 4 måneder har aktien bevæget sig vandret i niveauet 1480-1560.

C20-indekset på ugebasis
C20-indekset på ugebasis

C20 bevæger sig fortsat vandret i niveauet omkring  950, og det betyder, at RSI er faldet tilbage på ugebasis og modellen har ramt niveauet 41. RSI-modellen er nede i det nærheden af det oversolgte niveau, hvilket indikerer et svagt indeks.

De glidende gennemsnit på ugebasis etablerede ”Death Cross” for 3 uger siden og Bollingerkanalen er i salg på 7 uge. Momentum på ugebasis er ligeledes i en faldende tendens og har været det siden slutningen af april, hvor modellen toppede, mens markedet først etablerede sin top i slutningen af juli.

Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 1000 og nærmeste støtteniveau er ved 900. Momentum på månedsniveauet er fortsat i en faldende tendens, så afvent med de helt store opkøb.

 

DK Portefølje
Afventer udviklingen i markedet, da der fortsat er store usikkerhed om retningen.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Jyske Bank 150417 316,10 367,40 400 365 16% -6%
Novo Nordisk 140131 216,50 358,30 415 385 65% 43%
Pandora ( ½ position) 130227 148,35 773,50 825 760 421% 70%
TopDanmark 150612 181,60 184,30 195 179 1% -6%
Torm 150803 95,23 95,55 107,5 95 0% -9%
William Demant 150818 562,00 553,50 610 525 -2% -9%
Zealand Pharma 150916 148,00 149,00 165 140 1% -2%
Solgt
Vestas 141110 224,00 338,90 399 365 51% 27%
D/S Norden 150623 163,50 164,00 200 175 0% -2%
Chr. Hansen 131011 193,00 334,10 390 365 73% 67%

Nordisk portefølje
De øvrige nordiske markeder er faldet mere end det danske og har givet et negativt afkast. Det giver et interessant potentiale i forbindelse med en rebound i markedet, og derfor er flere svenske, norske og finske selskaber på kandidatbænken. ICA-gruppen bliver solgt på mandag. Basctiguard og Elekta bliver på salgslisten en uge mere.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Bactiguard 150807 10,90 9,00 12 10 -17% -8%
Elekta 150612 55,60 55,35 75 58 0% -6%
ICA-Gruppen 150417 303,70 279,00 340,0 295 -8% -7%
Rockwool B 150205 759,00 993,5 1100 945 31% 17%
Swedish Match 150807 267,50 252,5 295 250 -6% -9%
Swedol 150213 15,80 19 25 17 20% 15%
Wihlborg 150710 152,50 145 165 143 -5% -6%
Solgt
ConCordia 150529 17,80 16,60 25 18 -7% -4%
Cloetta 120111 16,00 24,60 28 25 54% 134%
Husqvarna B 141107 54,00 60,35 74,5 63 12% 32%
SSAB A 150508 50,20 41,35 58 46 -18% 6%

 

Svag jobrapport

Tirsdagens amerikanske jobtal viste en positiv tendens, mens torsdagens nytilmeldte ledige viste en mindre stigning,  mens antallet af solgte biler viste en stigning i september. Fredagens svag jobrapport udskyder renteforhøjelsen.

Joy Global hvis du tør. Den amerikanske producent af mineudstyr er faldet med over 60 pct. i år. RSI har været i nul på ugebasis, men har en svag stigende tendens på ugebasis nu. MACD bevæger sig vandret, hvilket indikerer, at der er en bundformation under etablering. På dagsniveauet skal Bollingerkanalen igennem 16.5, før der bliver etableret et købssignal. Aktien tages med på kandidatbænken.

Den kommende uge byder på regnskaber fra Pepsico, Monsanto, Yum! Brands, Alcoa, Global Payment samt Domino´s Pizza.

Dow Jones
Dow Jones

Dow Jones-indekset holder sig fortsat over støtteniveauet 16.000. Der er divergens mellem Momentum og RSI på ugebasis, idet førstnævnte bevæger sig vandret, mens RSI falder på ugebasis. RSI er nede i det oversolgte niveau, hvilket er anden gang indenfor 7 uger.

Bollingerkanalen er i salg på ugebasis og har været det siden begyndelsen af juni og kursen skal igennem 17.200 for at signalet ændrer sig til køb. Nærmeste modstandsniveau er ved 16.600 og herefter i niveauet 16.800.

S&P 500
S&P 500

S&P 500 har været en tur i støtteniveauet 1900 og det har bestået testen i første omgang. Sidst indekset var i niveauet 1900 var i oktober 2014. Der er en faldende tendens i Momentum og RSI på ugebasis. RSI er under 30 på ugebasis. Bollingerkanalen er i salg og går først i køb ved brud af niveauet 2060.

Nasdaq Comp.
Nasdaq Comp.

Nasdaq Composite er kommet op på støtte 4600 igen efter en kort tur i niveauet 4500. De to indikationsmodeller Momentum og RSI falder begge på ugebasis og har været i en faldende tendens siden toppen i februar/marts. Bollingerkanalen har et salgssignal og det er først ved brud af niveauet 5000, at signalet ændres. Nærmeste modstandsniveau er ved 4800-4900.

Strategi: Anbefaler afvent.

 

Nikkei bevæger sig vandret

Det japanske marked forsøger at holde fast i niveauet omkring 18.000, men har i ugens løb testet niveauet 17.000, men er kommet tilbage. Der er fortsat en faldende tendens i RSI, Momentum og MACD på ugebasis. Signalmodellerne på ugebasis er i salg og på dagsniveauet er købssignalet også blevet elimineret. Momentum på månedsniveauet fortsætter ligeledes den faldende tendens.
Strategi: Afvent i japanske aktier.

Nikkei
Nikkei

OMX S30 har i ugens løb været en tur under 1400, men er igen over og holder fast i det vigtige støtteniveau, der tilbage i september var en top. Der er fortsat ikke nogen købssignaler at spore i signalmodellerne på dags -eller ugeniveauet. Der er ligeledes en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.

S30
S30

Momentum på månedsniveauer fortsætter den faldende tendens, hvilket indikerer, at det fortsat er for tidligt at samle op i svenske aktier. Nærmeste modstandsniveau er 1450 og herefter i niveauet 1525. Nærmeste støtteniveau er ved 1325.
Strategi: Afvent udviklingen.

Autoliv i Bollingerkanalen.
Autoliv i Bollingerkanalen.

Autoliv har etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen på både dags- og ugeniveauet. Der er en positiv tendens i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation.
I grafen er det korte glidende gennemsnit blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet 950. Anbefaler at man samler op ved tilbagefald til niveauet 870, da den nedre støttelinie ligger i det niveau.

DAX 30
DAX 30

Frankfurt, Dax 30 holder fast i støtteniveauet omkring 9500. Der er fortsat salgssignal i signalmodellerne på både dags- og ugeniveauet. Første model der har etableret en bund er RSI, mens der fortsat er en faldende tendens i MACD og Momentum på ugebasis. Momentum er ligeledes i en faldende tendens på månedsniveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 10.000 og herefter i niveauet 10.500 og 10.800.
Strategi: Afvent.

 

Royal Unibrew holder fast i den stigende trend

Sensommeren har her i Norden vist sig fra den positive side, hvilket er positivt for Royal Unibrew. Det seneste kvartalsregnskab viste en vækst i salget af maltdrikke og på eksportområdet har der været vækst i Americas-området grundet ændret produktmix og en positiv udvikling i valutaen giver det et skub i den rigtige retning, mens salget i Baltikum og Finland er gået tilbage påvirket af den kolde sommer de første par måneder.

EBIT-margin er steget fra 12,1 pct. i 1 halvår 2014 til 14,6 pct. i 1 halvår 2015. Resultat før skat sluttede på 413 mio. kr. mod 343 mio. kr. året før.

Royal Unibrew
Royal Unibrew

Teknisk stiger aktiekursen og nærmer sig modstandsniveauet 260. Stigningen i kursgrafen betyder, at Bollingerkanalen og Parabolic er i køb. De glidende er brudt nedefra, men der er endnu ikke etableret et ”Golden Cross”, men det er tæt på, hvis kursen fortsætter op. Bryder kursen igennem 260, anbefales køb på niveauet.

 

Rockwool ændre fokus

Rockwool har i den uge meddelt at man ændre fokus og vil lægge hovedvægten på Nordamerika og Europa mens man sænker ambitionsniveauet i Asien.

I Europa vil man fokuser på indtjening inden for isoleringsforretningen og i Nordamerika vil man ligeledes sætte fokus på profitabel vækst. I Asien vil man have en selektiv tilgang til udvalgte segmenter og lande.

Endvidere vil man fokuserer på indkøb, pris –og produktstyring samt kundetilfredshed hvor man vil skabe en række synergieffekter.

Rockwool vil reducerer antallet at kontor og lager hvilket betyder afskedelse af 500 funktionærer hvor de 80 kommer fra den danske forretning.

Rockwool
Rockwool

Teknisk har aktien været i en faldende tendens siden juli hvor aktien toppede i 1100 mod bund i den omgang ved 850. De sidste par dages stigninger betyder der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. Der er en positiv tendens i Momentum, MACD og RSI på ugebasis. RSI er gået fra det oversolgt til den neutral zone.

På ugebasis er der fortsat salgssignaler i Bollinger og Parabolic og der er langt til et ”Golden Cross” på ugebasis. Momentum på månedsniveauet stiger fortsat og faldet fra august til september har ikke ødelagt den stigende tendens. Afvent et køb.

 

Ugens short solgte aktier i det danske marked

BlueCrest Capital Management Limited har en short position på 1,92 pct. i GN Store Nord.

BlueCrest Capital Management Limited har en short position på 0,58 pct. i Genmab.

Marble Arch Investments, LP har en short position på 1,32 pct. i FLSmidth.

TT Internationale har reduceret deres short i GN  Store Nord.

WorldQuant LLC har en short position på 1,07 pct. i Zealand Pharma.

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.