Regnskab i sigte

Så skal vi igen i gang med regnskabssæson i USA og Sverige. Det bliver interessant at se, hvad de enkelte selskaber forventer af de kommende halvår – kan væksten holde?

Tirsdag var der fokus på D/S Norden, som opjusterede forventningerne, da raterne har udviklet sig gunstigt siden årsskiftet. Den positive meddelelse får aktiekursen til at stige med over 5 pct. Aktiekursen på D/S Norden har bevæget sig vandret i niveauet 170-185 og nu testes niveauet 185 og et brud af det niveau er nærmeste modstandsniveau ved 190, som blev testet tilbage i 2013.

NNIT nedjusterede sine forventninger efter at have indgået en ny aftale med Novo Nordisk. Det satte aktien lidt under pres i onsdagens handel. Tilbagefaldet i aktien betyder, at der er etableret et salgssignal på dagsniveauet, mens købssignalet på ugebasis fastholdes.

Scandinavian Tobacco Group har mistede Momentum og aktien har nu været i en faldende tendens de sidste 8 uger. Den faldende tendens betyder at der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Der er fortsat et ”gap” i niveauet 116,3-121,2 og det samme ”gap” så man også i marts og faldet i april lukkede det. Spørgsmålet er, om tilbagefaldet skal gentage sig, så ”gappet” bliver lukket.

Onsdag kom der gode nyheder fra de to største grønne danske virksomheder Ørsted og Vestas. Vestas modtog en række ordrer grundet kvartalsslutningen, blandt andet fra Finland, Portugal, USA, Japan og Belgien. Den positive ordreindgang fik torsdag aktien til at stige og teknisk blev der etableret nyt købssignal i aktien på ugebasis. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er under 0 og RSI er under 50. Nærmeste modstandsniveau er ved 280 og herefter i niveauet 320, mens der er støtte i niveauet 230 og i niveauet 205.

Ørsted kunne efter børsens lukning onsdag meddele, at man havde vundet kontrakt på New Jersey på 1148 MW. Den positive nyhed fik aktien til at stige med over 3 pct. Den positive udvikling har fået Bollingerkanalen til at gå i køb på ugebasis. De tre indikationsmodeller på ugebasis er ligeledes i en stigende tendens, men RSI har ramt 40 og MACD er under 0, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen indtil man får bekræftet en eventuelt dobbelt bund i kursgrafen. Kursgrafen har fundet støtte i niveauet 840 i maj og i juni.

Ambu nedjusterer forventningerne til regnskabet torsdag aften. Selskabet forventer nu en vækst på 17 pct. mod tidligere 17-20 pct. Fredag faldt aktien med over 10. pct. og fastholder derfor salgssignalet på ugebasis og faldet har sendt RSI under 10. Hold øje med aktien.

Bang & Olufsen bevæger sig vandret i niveauet 30-40. Den positive meddelelse fra begyndelsen af juni er glemt og aktien er faldet tilbage til støtteniveauet. På dagsniveauet er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen, mens modellen på ugebasis stadig viser salg.

I denne uge kommer der regnskab fra Bang & Olufsen og onsdag og torsdag er der regnskab fra Chr. Hansen og fredag er Tryg med regnskab.

C25-indekset holder fast i den stigende tendens og den positive udvikling i de grønne aktier er med til at trække det danske indeks op igen.
Indekset har i denne uge ramt niveauet 1850 mod 1847,5 i sidste uge. Den positive tendens kan dog ikke ses i Momentum eller RSI på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1725 som en støttelinie. Markedet er over modstandsniveauet 1860 og nærmer sig modstandsniveauet 1895, mens næste modstandsniveau er ved 1925, mens der er støtte i niveauet 1800 og herefter i niveauet 1700.

DK Portefølje
Afkastet i den danske portefølje år til dato er 13,1 pct., mod C25-indekset, som i år til dato har givet et afkast på 12,4 pct.

Nordisk portefølje
Faldet i Volvo i denne uge skyldes blandt andet udbytte. Hæver målkursen på New Wave se analysen mandag. 

Det fortsætter op i USA
De amerikanske markeder fortsætter den stigende tendens efter renterne og inflationen er igen normaliseret.
Torsdagens nytilmeldt ledige faldt til 364.000 mod 411.000 i sidste uge. Der er stadig mange ledige i USA, hvilket viser, at samfundet ikke er helt tilbage på sporet efter corona.

Amerikanske regnskaber i den kommende uge: Levi Strauss, Duck Creek Technologies, Price Smart samt SMART Global Holdings.

S&P 500 er brudt igennem modstandsniveauet 4250 og handles nu i niveauet 4300. På dagsniveauet ligger det lange glidende gennemsnit i niveauet 4250 som en støttelinie, mens det på ugebasis ligger i niveauet 4050. Bollingerkanalens nedre kanallinie ligger på ugebasis i niveauet 4175. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD bevæger sig vandret og RSI stiger. Momentum er stigende på ugebasis, men faldende på månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 4350 og ved niveauet 4395, mens der er støtte i niveauet 4000-4150 og i niveauet 4000. Momentum på månedsbasis er i en faldende tendens.

Nasdaq Composite er brudt igennem 14.400 og nærmer sig modstandsniveauet 14.500. På dagsniveauet ligger det lange glidende gennemsnit i niveauet 14.200 som en støttelinie og det samme gør Bollingerkanalens nedre støttelinie. Der er købssignaler i alle modeller på ugebasis. MACD har etableret en dobbelt bund og RSI har ramt 65. Der er en positiv tendens i Momentum på ugebasis. Momentum på månedsbasis er fortsat i en faldende tendens. Nærmeste modstandsniveau er 15.500 og herefter i niveauet 16.000, mens der er støtte i niveauet 14.000-14.200 og herefter i niveauet 13.800.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.

 

Store udsving i Japan
Det japanske marked er fortsat i salg på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” for dage siden.

På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis og de glidende gennemsnit ligger side om side.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum bevæger sig vandret, mens RSI er i en stigende tendens. RSI har ramt 46.
Nærmeste støtteniveau er ved 28.000 og herefter i niveauet 26.800, mens nærmeste modstandsniveau er ved 30.000 og herefter i niveauet 30.500.
Strategi: Afvent udvikling på det japanske marked.

OMX Stockholm 30 bevæger sig vandret i niveauet 2200-2300 og det har stået på i 3 måneder. Den vandrette formation betyder, at signalet har skiftet flere gange mellem køb og salg. Den vandrette formation betyder, at de glidende gennemsnit ligger side om side på dagsniveauet.

På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2175. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens, mens RSI har fundet en bund og er handlet op i niveauet 58. Nærmeste modstandsniveau er ved 2325 og herefter i niveauet 2395, mens der er støtte i niveauet 2200 og ved niveauet 2150.
Strategi: Hold på det svenske marked.

Bayn har skiftet navn til Humble Group og har foretaget en række opkøb de seneste måneder og er gået fra hovedområdet sødemidler via deres egen udvikling EUREBA til i dag at eje Kopper Candy, der producerer maskiner til slikindustrien, Amerpharma som producerer sukker og kalorireducerende sovs, syltetøj og sirup, Slender Chef som producerer forskellige dressinger, Green Sales, Grahns Konfektyr, Wellibites som producerer slik med et lavt kalorieindhold og Monday 2 Sunday, som er en e-handelsplatform. Derudover består Humble Group af Kryddhuset i Ljung, som producerer krydderiblandinger samt The Eco Gang, der producerer produkter til mundhygiejne.

Teknisk har aktien etableret en dobbelt bund i niveauet 20 og der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen både på dags- og ugeniveauet. De tre indikationsmodeller har etableret en positiv tendens og er alle stigende, hvilket giver et positivt billede af situationen i aktien. Bryder kursen igennem 25, så bør man samle op i aktien.

Frankfurt DAX 30 holder fast i den stigende tendens og det har fået Bollingerkanalen til at gå i køb igen på dagsniveauet, mens de glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger side om side.
På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og den nedre kanallinie er ved niveauet 15.369. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 15.000 som en støttelinie.

Der er divergens mellem Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt 65 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 15.800 og herefter i niveauet 16.000, mens der er støtteniveau i niveauet 15.000 og herefter i niveauet 14.800.
Den tyske forbrugertillid fortsatte i den stigende tendens viser tal i sidste uge. Den positive tendens er med til at trække markedet op.
Strategi: Ændre fra hold til køb.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier 
De 2 aktier er Lundbeck og Ambu.
Lundbeck har nu for 3. gang testet niveauet 190 og første gang var ved coronaudbruddet i februar/marts og igen i november og nu for tredje gang i månederne maj/ juni. På dagsniveauet er der etableret et købssignal efter 6 dage med stigninger i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. På ugebasis er der ligeledes etableret et købssignal i Bollingerkanalen og det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra.

Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 65, mens MACD er under 0. Momentum er ligeledes i en stigende tendens på månedsbasis.
Der er nu fire ”gap” i grafen. De første ”gaps” er tilbage fra 2018 i niveauet 465,9-467,8; 425-442,4 og de nyeste er fra marts og april i niveauet 225,4-227,4 og i niveauet 225,4-227,4. Anbefaler køb på niveauet og fastholder aktien i porteføljen.

Ambu havde netop genfundet sit Momentum. I midten af maj var kursen under 220 og onsdag blev aktien handlet i niveauet 245,2. Den positive tendens i aktiekursen har etableret et købssignal i Bollingerkanalen og i de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”, men med nedjustering torsdag er der vendt om til et salgssignal på dagsniveauet.
På ugebasis har der været salgssignal i Bollingerkanalen siden midten af maj og det samme signal ser man i Parabolic.

De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og der er etableret et ”Death Cross” i midten af juni. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 10. Momentum på månedsbasis er i en faldende tendens. Der er nu 2 ”gaps” i grafen på dagsniveauet. Aktien har ramt støtteniveauet 205, hvor aktien også blev handlet i november og næste støtteniveau er ved 190. Nærmeste modstandsniveau er ved 255 og herefter i niveauet 290.
De store fald giver opsamlingsmuligheder i aktien.

Er der fundet en bund i guldet?
Guldet bevæger sig vandret i niveauet 1760-1780 og er i salg. Den samme tendens ses på ugebasis, hvor både Bollingerkanalen og Parabolic er i salg. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.

SEK/DKK: bevæger sig vandret i niveauet 73,2-73,6. Den nuværende regeringskrise ændrer ikke meget ved valutaen. Forventer en konsolidering i niveauet 73-74 hen over sommeren.

EUR/USD: fortsætter den faldende tendens og har ramt niveauet 1,185. Nærmest støtteniveau er ved 1,175. De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og er ved at etablere et ”Death Cross”.

Metalmarkedet: fortsætter konsolidering og de fleste bevæger sig vandret.

Landbrugsmarkedet: Der er divergens på landsbrugsmarkedet, hvor kakao falder, mens sukker og orangejuice stiger. Kaffe konsoliderer sig i niveauet 150-160. Kornafgrøderne har taget et lille hop op i ugen, der er gået.

Brent Spot har tabt en smule Momentum i ugen der er gået, men der er endnu ikke er etableret et salgssignal i graferne hverken på dags- eller ugeniveauet. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i en faldende tendens, mens Momentum bevæger sig vandret, hvilket man også ser i MACD-modellen. Momentum på månedsbasis fortsætter den stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau 76 og herefter i niveauet 77,5, mens der er støtte i niveauet 74 og i niveauet 73.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.