Aktier kan købes hos din bank, hvor et særskilt depot tilknyttes din aktiebeholdning. Eller hos internetmæglerne som blandt andet Nordnet, eTrade eller Saxo Bank. Kurtage, som er den afgift man betaler, når man handler, kan være en afgørende faktor ved udvælgelse af bank eller internetmægler.
Ved handel gennem internetmæglerne indsendes relevante blanketter for at oprette en konto. Herefter overføres midler til internetmægleren via din bank.
Når dine midler er overført til en konto hos en internetmægler, kan du gå i gang med at handle på nettet ved at logge ind med tilsendt brugernavn, password osv. Der kan også downloades et specielt handelssystem, hvor man kan indrette sin egen brugerflade, og dermed gøre aktiv handel med aktier lettere.
Efter køb af en aktie plejes investeringen på baggrund af den strategi og de retningslinier, man har bestemt for aktieinvesteringen. Nyheder om selskabet og økonomien kan bruges til at løbende at have kontrol over situationen vedrørende aktieinvesteringen, og man kan på den baggrund vurdere, om strategien og retningslinierne for investeringen skal ændres. Der betales kurtage ved både køb og salg af aktier.
Internetmæglerne tilbyder desuden forskellige belåningsmuligheder, så man kan handle for mere end det beløb, man har overført til kontoen – det kaldes gearing, hvilket er en væsentlig del af risikoprofilen (Læs mere om risikoprofil i lektion 3). Desuden findes der metoder, der muliggør, at man kan tjene penge på faldende aktiekurser.
Naviger i alle artikler fra aktieskolen.
Lektion 0 – Tjen mere på aktier
Lektion 1 – Ny på aktiemarkedet
Lektion 2 – Strategi på aktiemarkedet
Lektion 3 – Hvor stor risiko skal jeg tage?
Lektion 4 – Hvad er aktier?
Lektion 5 – Hvad er en investeringsforening?
Lektion 6 – Hvor og hvordan køber jeg en aktie?
Lektion 7 – Nøgletal: Hvad betyder tallene og hvordan påvirker de min aktie?
Lektion 8 – Nyheder og analytikere