De kommende par uger bliver ekstra interessante, for kan den gode stemning holdes gående eller skal markedet en tur ned for at samle kræfter igen? Aftalen mellem Kina og USA kan rykke ved markedet. Derudover bliver det interessant at følge centralbankernes reaktion på opbremsningen i væksten. Renten kan ikke blive lavere, så spørgsmålet er hvad de så gør.
Sanistål leverer mandag et regnskab, der viste en stigning i omsætningen, men driftsresultatet var noget svagere end året før og årets resultat endte lavere end året før. Selskabet har været igennem et frasalg af en række forretningsområder, som ikke har givet et overskud. For 2019 forventer selskabet en højere indtjening for de tilbageværende aktiviteter i 2019.
Teknisk har aktien etableret en stigende tendens og handles nu i niveauet 72 mod 62 ved årsskiftet. Den stigende tendens har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt niveauet 80 og MACD er over 0. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” på ugebasis for 8 uger siden. Signalmodellerne har været i køb siden slutningen af december. Momentum på månedsniveauet er stigende. Nærmeste modstandsniveau er ved 82, mens nærmeste støtteniveau 65. Mangler man en small cap-aktie i porteføljen, ser Sanistål interessant ud på niveauet.
ALK-Abello har etableret et ”Golden Cross” i de glidende gennemsnit for 3 uger siden og herefter er det lange glidende gennemsnit blevet testet som en støttelinie og har bestået prøven og fortsætter den stigende tendens. Signalmodellerne Bollingerkanalen og Parabolic er begge i køb på ugebasis. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI holder fast i den stigende tendens og har ramt niveauet 65, mens MACD bevæger sig vandret og Momentum falder. På månedsniveauet har Momentum fortsat en faldende tendens, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.
Gode nyheder for aktionærerne i Højgaard Holding og Monberg & Thorsen idet man vælger at fusionere selskaberne med Højgaard Holding som det fortsættende selskab. Den positive historie har trukket op i kursen på både Højgaard Holding og Monberg & Thorsen. Anbefaler at man afventer udviklingen.
G4S holder overordnet fast i den stigende tendens, men på dagsniveauet er der etableret et salgssignal i dagsgrafen i Bollingerkanalen, mens der fortsat er køb i modellen på ugebasis. Momentum har tabt pusten og er faldet tilbage. RSI er faldet tilbage til niveauet omkring 60.
Anbefaler at man afventer regnskabet i den kommende uge.
Tivoli slutter ugen af med deres årsregnskab og aktien ser teknisk interessant ud ved at det i øjeblikket tester modstandsniveauet 680-700 for 3. gang. De glidende gennemsnit har netop etableret et ”Golden Cross”. Bollingerkanalen har etableret et købssignal for 8 uger siden. Momentum fortsætter den stigende tendens på ugebasis, hvilket bekræfter den positive tendens i aktien.
Af regnskaber i den kommende uge er der tirsdag fra G4S, Onxeo, Roblon og Torm, onsdag fra Columbus og torsdag er det Skako. Fredag slutter af med Andersen & Martini, H+H og Tivoli.
C25-indekset har som de øvrige internationale markeder tabt Momentum. Falder markedet i dag under 1100, går Bollingerkanalen i salg og den stigende trendkanal vil på kort sigt være brudt. På ugebasis er der ikke noget at se endnu på de danske grafer. RSI har ramt 91, mens Momentum har etableret en topformation. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en faldende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 1040 og herefter i niveauet 1020, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1130-1140.
Anbefaler at man afventer udviklingen og holder fast i den nuværende portefølje man har medmindre der kommer en nedjustering fra selskabet.
DK portefølje
Hold øje med stop-loss
Nordisk portefølje
Har hævet stop-loss for CLX og Hexatronic.
Det står stille
Torsdagens amerikanske nøgletal viser en lille styrkelse. Antallet af nytilmeldt ledige var lavere end forventet og produktiviteten steg til 1,9 pct. mod forventede 1,7 pct. Derudover steg lønomkostningerne med 2 pct. mod forventede 1,5 pct.
Den kommende uge byder på regnskab fra Adobe, Dollar General, Ulta Breauty, ADT Inc., Pivotal Software, Coupa Software samt Syneos Health Inc.
Dow Jones Industial Average har etableret en topformation og er gået fra 26.000 til 25.500. Faldet betyder, at det korte glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger på dagsniveauet som en støttelinie. På ugebasis holder købssignalet fortsat, men fortsætter den faldende tendens, vil det ændre signalet til salg. De tre indikationsmodeller er også ramt af en faldende tendens på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 27.000 og nærmeste støtteniveau er ved 25.000.
S&P 500 har etableret en topformation og på dagsniveauet er det korte og lange glidende gennemsnit blevet brudt af den faldende tendens og holder den tendens, bliver der etableret et ”Death Cross”.
Bollingerkanalen har etableret et salgssignal på dagsniveauet. På ugebasis betyder faldet i indekset, at den øvre kanallinie bliver ramt af tilbagefaldet. Det korte glidende gennemsnit er blevet ramt af den faldende tendens i indekset, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2650.
Momentum er faldet tilbage på ugebasis og det samme er RSI. Nærmeste støtteniveau er ved 2700 og herefter i niveauet 2600. Nærmeste modstandsniveau er ved 2900.
Nasdaq Composite er ligeledes faldet i denne uge og på dagsniveauet er de glidende gennemsnit blevet brudt oppefra og Bollingerkanalen er gået i salg.
På ugebasis betyder faldet i kursen, at den øvre trendlinie i Bollingerkanalen bliver testet. De tre indikationsmodeller har tabt pusten, hvilket indikerer, at indekset er lidt træt.
Nærmeste støtteniveau er ved 7000 og herefter i niveauet 6800, mens nærmeste modstandsniveau er ved 7800 og herefter i niveauet 8000.
Strategi: Hold.
Stærke nøgletal fra Japan
Det kom gode nøgletal fra Japan her til morgen, som viste en vækst i husholdningen, der var større end ventet og samtidig var der et stort betalingsoverskud og BNP-væksten var også højere end i fjerde kvartal.
Fredagens marked var dog negativt, hvilket betyder, at det korte og lange glidende gennemsnit på dagsniveauet er blevet brudt oppefra, hvilket giver en negativ indikation på kort sigt. Bollingerkanalen gik ligeledes i salg på dagsniveauet. På ugebasis er det korte glidende gennemsnit blevet brudt, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 21.000. Signalmodellerne er fortsat i salg på ugebasis. De tre indikationsmodeller har overordnet en stigende tendens på ugebasis, men kortsigtet har Momentum og RSI etableret en topformation. Nærmeste støtteniveau er ved 20.500, mens nærmeste modstandsniveau er ved 23.000.
Strategi: Anbefaler at man afventer udviklingen
OMX Stockholm 30 har etableret en topformation på dagsniveauet og faldet betyder, at de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra på dagsniveauet og det gælder både det korte og lange glidende gennemsnit.
På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic og først ved brud af niveauet 1490 ændres disse til salg. Faldet i indekset trækker ned i de tre indikationsmodeller. Mindst påvirket er MACD, men der er en faldende tendens i Momentum og RSI på ugebasis.
Den faldende tendens i indekset har også ramt Momentum på månedsniveauet. Nærmeste støtteniveau er ved 1500 og herefter i niveauet 1400-1420, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1600 og herefter i niveauet 1640-1660.
Strategi: Ændre til hold på svenske aktier.
Elekta holder overordnet fast i den stigende tendens efter bundformationen ved månedsskiftet november/december. Men udsvingene gør, at signalmodellerne har svært ved at holde fast i købssignalet på ugebasis og indikationsmodellerne har også tabt tendensen på kort sigt.
De glidende gennemsnit er netop brudt igennem oppefra efter et ”Golden Cross”. På dagsniveauet er der et ”gap” i niveauet 118-129. Den spekulative investor samler op på niveauet og den langsigtede investor afventer.
Frankfurt Dax 30 er gået i salg på dagsniveauet, idet Bollingerkanalen er gået i salg og det korte glidende er blevet brudt, mens det lange glidende ligger i niveauet 11.400 som en støttelinie. På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis og Momentum har etableret en mindre topformation.
De glidende gennemsnit er tæt på et ”Golden Cross” og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 11.250 som et støtteniveau. Nærmeste støtteniveau er ved 11.000 og herefter i niveauet 10.400, mens nærmeste modstandsniveau er ved 12.000 og herefter i 13.000.
Strategi: Brug tilbagefaldet til at samle i indekset.
Teknisk kommentar til 3 aktier
De 3 aktier er: Chr.Hansen Holding, Per Arsleff og Zealand Pharma.
Chr. Hansen Holding nærmer sig en test af modstandsniveauet 690-700, som er blevet testet 2 gange tidligere i henholdsvis august, oktober/november og nu er kursen på vej op i det samme niveau, mens nærmeste støtteniveau er ved niveauet 580.
De glidende gennemsnit 8 og 24 har på ugebasis etableret et ”Golden Cross” for 3 uger siden. Den positive tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 91- 92, hvilket indikerer, at aktien er overkøbt. Afventer et brud af niveauet 700.
Per Aarsleff holder fast i den stigende tendens og købssignalerne fra januar er fortsat intakt. Signalmodellerne er i køb og har været det siden årsskiftet og de glidende gennemsnit har netop etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD og RSI stiger på ugebasis, mens Momentum er i en faldende tendens.
Nærmeste støtteniveau er ved 200 og herefter i niveauet 180, mens nærmeste modstandsniveau er ved 250-260 og herefter i niveauet 295. Anbefaler køb på niveauet.
Zealand Pharma ser interessant ud på niveauet. Teknisk har aktien testet støtteniveauet 80-82. På ugebasis etablerede Bollingerkanalen købssignal i december. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” på ugebasis for 4 uger siden. Den stigende tendens i indekset har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 78 og MACD er over 0.
Der er overordnet en positiv tendens i Momentum på månedsbasis, hvilket bekræfter, at aktien ser interessant ud på det nuværende niveau.
Nærmeste modstandsniveau er ved 120 og herefter i niveauet 140145, mens nærmeste støtteniveauet er ved 90 og herefter i niveauet 80. Den spekulative investor bør samle op på niveauet.
Guldet står stille
Guld har fundet støtte i niveauet 1280-1290, som også var et støtteniveau tilbage i midten af januar. Faldet har giver et salgssignal på dagsniveauet, mens købssignalet holder på ugebasis.
På ugebasis er det korte glidende gennemsnit blevet brudt, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1260 som en støttelinie. RSI er faldet tilbage og er under 60 på ugebasis. Guldet ser svagt ud og det ser ikke ud som om investorerne er nervøse nok til at flytte over i guldet.
EUR/USD: Har ramt niveauet 1,12 og dermed i laveste niveau i de sidste mange år. Der er salgssignal på både dags- og ugeniveauet.
SEK/DKK: Er igen under 70,5 og der er fortsat salg på både dags- og ugeniveauet. RSI er nede i 20-25, hvilket også var tilfældet i foråret 2018. Der er lagt op til en rebound-mulighed.
Metalvaremarkedet: Holder fast i den positive tendens og det er kun aluminum, som ikke har fået etableret en stigende tendens.
Landbrugsmarkedet: har mistet den positive tendens i flere afgrøder. Majs, sojabønner, havre og kakao er faldende. Den positive tendens i tømmer er afløst af en faldende tendens i træ.
Brent Spot er gået i salg på dagsniveauet, mens købssignalerne fortsat er intakt på ugebasis. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet Momentum har toppet og RSI har ramt 80, mens MACD fortsætter den stigende tendens.