Lerøy Seafood med købssignal
Lerøy Seafood ligger i en stigende trendkanal både på dags- og ugeniveauet. Aktien bundede i 40 i oktober og fredag lukkede den i 56,35.
På dagsniveauet etablerede de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage et Golden Cross i slutningen af marts. Bollingerkanalen har etableret et købsignal i midten af marts. På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal for en uge siden.
Det lange glidende gennemsnit på 24 uger lige over det korte glidende gennemsnit på 8 uger. Men det korte glidende gennemsnit er tæt på at bryde igennem det lange glidende gennemsnit nedefra og så er der etableret et Golden Cross på ugebasis.
Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 50. Momentum stiger og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket giver et positivt signal. MACD er ligeledes i en stigende tendens og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra og modellen er over middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 64-65 og herefter i niveauet 80, mens der er støtte i niveauet 45 og herefter i niveauet 40. Aktien ser interessant ud op niveauet.
Lerøy Seafood leverer fisk og skaldyr i mere end 80 forskellige lande. De har produktionsfacilitet i flere europæiske lande og salgskontor i USA, Kina og Japan.
Selskabet omsatte for 26,6 mia. NOK mod 23,0 mia. NOK i 2021. Resultat efter skat i 2022 blev 3,1 mia. NOK mod 2,7 mia. NOK.