Uropræget billede

Det startede ellers stille og roligt ud, men et referat fra FED onsdag aften satte gang i nervøsiteten hos markedsdeltagerne og sendte markedet ned torsdag.
I den anden ende er den finansielle sektor, som er kommet godt fra start. Jyske Bank, Spar Nord og Sydbank er alle steget med mere end 7 pct.

Vestas’ ordreindgang mellem jul og nytår skuffede. Dermed startede ugen med et mindre fald i Vestas. Er fortsat i en faldende tendens og der er salgssignal i flere modeller. RSI er under 30 og MACD er under 0. Momentum på ugebasis er faldende, men tendensen er stigende. På månedsbasis er der etableret en bundformation. Der er et ”gap” i niveauet 242,9-266,5, som over tid skal lukkes. Afvent udviklingen.

Matas har bevæget sig vandret i niveauet 115-130 siden midten af august, men siden begyndelsen af december har der været en stigende tendens i aktiekursen. Den positive tendens i aktiekursen nærmer sig en test af modstandsniveauet 130. MACD er ved at bryde igennem 0 og RSI er over 50. Momentum stiger på ugebasis, mens modellen på månedsbasis er i en faldende tendens. Køb ved brud af niveauet 130. Bemærk jeg ejer selv aktier i Matas.

Denne uge er der etableret nye købssignaler i Torm og FLSmidth. FLSmidth har bevæget sig vandret i niveauet 220-270 i det meste af 2020 og nu testes modstandsniveauet 260 igen, hvilket er fjerde gang siden februar. Stigningen har fået Bollingerkanalen til at gå i køb og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i november. Den positive tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 58 og MACD er over 0. Momentum på månedsbasis er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Aktien er på kandidatbænken.

Torm har etableret købssignal på både dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i midten af december på dagsniveauet, mens det mangler på ugebasis. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er over 0 og RSI er 55, mens Momentum har tabt pusten på ugebasis, mens der er en stigende tendens på månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er 55-56 og herefter i niveauet 59-60. Nærmeste støtteniveau er ved 48 og herefter i niveauet 44-45. Aktien er på kandidatbænken (bemærk jeg ejer selv aktier i Torm).

I den kommende uge er der ikke regnskaber fra danske selskaber og i Sverige havde de halv uge grundet Helligtrekonger i går torsdag, så fra de svenske selskaber kommer de første regnskaber i uge 2.

Salgssignal på det danske marked.

C25-indekset har genetableret sit købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i slutningen af december. Bemærk at det danske marked svinger mere end mange andre europæiske markeder, da der er mange udenlandske investorer som handler i markedet.
På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen, mens der er etableret købssignal i Parabolic. De glidende gennemsnit ligger side om side.
I de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI er der divergens, idet Momentum og RSI falder. RSI har ramt 48, mens der er etableret en dobbelt bund MACD, som stiger men er under 0. Nærmeste modstandsniveau er 2020 og herefter i niveauet 2050, mens der er støtte i niveauet 1820- 1840 og 1750. Køber et selskaber til porteføljen og sælger et andet. Den danske portefølje er ikke helt fyldt op og vi mangler de sidste modeller på ugebasis.

DK Portefølje
Tager gevinsten i Novo Nordisk. Tager Spar Nord med i porteføljen.  Hæver stop-loss på Boozt og NKT Holding.  cBrain er på salgslisten. Afkastet i den danske portefølje år til dato -5,2 pct., mod C25-indekset, som i år til dato har givet et afkast på -6,3 pct. 

Nordisk portefølje
Hæver stop – loss på New Wave og SCA B. Munters Group er på salgslisten.

FED-referatet ødelagde den gode stemning
Onsdagens referat fra det seneste FED-møde ødelagde lidt den gode stemning på markedet og sendte de amerikanske indeks ned. Ser man på den private jobmarkedsrapport fra onsdag, så viste den, at flere var kommet i job, hvilket er positivt for den amerikanske økonomi, mens det kan være med til at presse inflationen op.
Torsdagens nytilmeldte ledige ramte 207.000 og der var forventet 195.000.

Regnskaber i den kommende uge: JPMorgan Chase, Wells Fargo, BlackRock, Citigroup, Delta Air Lines, KB Home, Tilray samt AZZ Inc.+

Det lange glidende gennemsnit lige som en støttelinie.

S&P 500 holder fast i den stigende tendens og der er købssignal i Bollingerkanalen. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 4550 som en støttelinie.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. RSI er under 60 og i en faldende tendens, mens Momentum er stigende på ugebasis. MACD bevæger sig vandret.
Nærmeste modstandsniveau er ved 4850 og herefter i niveauet 4900, mens der er støtte i niveauet 4600 og herefter i niveauet 4500.

Salgssignal i Nasdaq.

Nasdaq Composite er gået i salg på ugebasis i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og fortsætter tendensen, bliver der etableret et ”Death Cross” på ugebasis.
Momentum bevæger sig vandret, mens RSI har været i en faldende tendens og har ramt 45. MACD er fortsat over 0, men i en faldende tendens.
Nærmeste modstandsniveau er ved 16.000 og herefter i niveauet 16.200, mens der er støtte i niveauet 15.000 og herefter i niveauet 14.500.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.

De amerikanske renter på 10 og 30 år.

 

Japan holder niveauet 
Mens Hang Seng-indekset fortsætter ned, så ser det ud til, at der er kommet bund under det japanske indeks. Torsdagens fald fik Bollingerkanalen til at gå i salg og de glidende gennemsnit blev brudt oppefra, men der er ikke etableret  ”Death Cross”.

Det japanske marked

På ugebasis ligger det korte glidende gennemsnit over det lange glidende gennemsnit, så grøn er stadig over rød, hvilket giver en positiv indikation. Der er divergens mellem Parabolic og Bollingerkanalen på ugebasis, idet førstnævnte er i køb og sidstnævnte er i salg. Der er divergens mellem modellerne på ugebasis. MACD er ved at etablere en bundformation, men er fortsat under 0. RSI er i en stigende tendens og har ramt 56-58, mens Momentum på ugebasis bevæger sig vandret.

På månedsbasis er det glidende gennemsnit blevet brudt ned af Momentum-modellen. Nærmeste modstandsniveau er ved 29.500-30.000 og herefter i niveauet 30.500, mens der er støtte i niveauet 27.000 og herefter i niveauet 27.500.
Strategi: Hold på det japanske marked.

OMX Stockholm 30 har etableret nyt købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage i slutningen af december. Der er to ”gaps” i grafen på dagsniveauet i niveauet 2291,26-2302,51 og i niveauet 2334,81-2345,97.

Det svenske marked.

På ugebasis er der ligeledes etableret et købssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross”, hvis det svenske marked ikke slutter alt for negativt fredag.
Der er en positiv tendens i Momentum og RSI på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2440-2460 og herefter i niveauet 2500, mens der er støtte i niveauet 2350 og herefter i 2250.
Strategi: Afvent udviklingen på de svenske aktier.

Porteføljeaktien VBG Group fandt en bund i oktober i niveauet 160 og i dag handles aktien i 195. Niveauet 190-200 har tidligere været modstandsniveau i maj/juni og i august/september og nu testes det igen. Den positive tendens i aktien trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 75 og MACD er over 0. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.

Modstandsniveauet tests.

Der er etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt på et ”Golden Cross”.
Der er etableret købssignal på dagsniveauet i midten af december i de glidende gennemsnit og Bollingerkanalen. Fastholder aktien i porteføljen med et købssignal.

 

Frankfurt DAX fastholder købssignalerne i de glidende gennemsnit og Bollingerkanalen, som blev etableret i slutningen af december på dagsniveauet. På ugebasis er der gået køb i Bollingerkanalen i ugen der er gået, og det samme er sket i Parabolic-modellen. De glidende gennemsnit ligger side om side på ugebasis.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens, mens MACD har etableret en bundformation og modellen er under 0. RSI har ramt niveauet 58.
Momentum på månedsbasis har etableret en bundformation, men er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.
Der er mange ”gaps” i grafen under den nuværende kurs så en test af 15.600 kan komme på tale.
Strategi: Hold på det tyske marked.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er Chr. Hansen og Coloplast.
Chr. Hansen har været i en faldende tendens siden sommeren 2020, hvor aktien blev handlet i niveauet 710-720. På dagsniveauet er der købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i midten af december.

På ugebasis er der etableret købssignal i Parabolic-modellen, mens der fortsat er salgssignal i Bollingerkanalen . Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 530 som en modstandslinie.
De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. MACD er under 0 og RSI er under 60. Momentum har tabt pusten og er faldende. Aktien er med på kandidatbænken.

Coloplast fastholdes i porteføljen. Aktien er fortsat i en stigende trend. De sidste par dages faldende tendens har fået Bollingerkanalen til at gå i salg og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og der er etableret et ”Death Cross” i løbet af 2-3 dage.
På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af december.
De tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI har alle etableret topformationer. RSI har ramt 52 og MACD er over 0.
Momentum på månedsbasis har ligeledes etableret en faldende tendens. Stop-loss er ved 1050.

Olieprisen – rammer den 85?  
Guldet holder fast i den svagt stigende tendens. Der er købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 60. Momentum er faldende på månedsbasis.

SEK/DKK: bevæger sig vandret i niveauet 72-72,5. Der er salgssignal i Bollingerkanalen og det har stået på siden slutningen af november. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 30 og MACD er under 0.

EUR/USD: I en svagt stigende tendens. MACD er under 0 og RSI har ramt 30. Momentum er i en faldende tendens på månedsbasis.

Metalmarkedet: De fleste industrimetaller handles fortsat vandret. Der er dog en interessant udvikling i kobber og nikkel, som er i en stigende tendens. Nikkel tester modstandsniveauet 20.500, som blev testet allerede i november og i første uge af januar, mens zink er faldet tilbage og fortsat holder sig fortsat indenfor den nedre støttelinie.

Landbrugsmarkedet: Fortsat en uensartet tendens på landbrugsområdet. Nu er det majs, ris og sojabønner, der stiger i pris, mens hvede- og havrepriserne falder tilbage. Kakao- og kaffeprisen bevæger sig vandret. Der er en stigende tendens i orangejuiceprisen og tømmerpriserne.

Brent Spot fortsætter den stigende tendens og tester nu modstandsniveauet 80 og næste modstandsniveau er ved 83,5. Der er etableret købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic og samtidig har de glidende gennemsnit etableret et ”Death Cross”. Momentum har etableret en bundformation på månedsbasis. Seneste top er fra oktober i niveauet 85.