Tør man slå til nu?

Efter en periode med usikkerhed omkring handelskrig og øgede spændinger omkring Korea så blæser der mildere vinde, hvilket har fået aktierne til at stige. Der er dog fortsat uoversstemmelser mellem Rusland og USA, men de har altid været der og da Rusland ikke betyder noget på handelssiden for USA, giver det ikke nogen effekt i markedet.

Ringkjøbing Landbobank og Nordjyske Bank arbejder på en fusion således, at man undgår, at Jyske Bank køber Nordjyske Bank. Nordjyske Bank-aktien er steget med 54 pct. i år, mens Ringkjøbing Landbobank er steget 12,1 pct. efter de i sidste uge fremlagde regnskab, der overgik forventningerne i markedet. Teknisk ser aktien interessant ud og målkursen er 400-410.

Der sker noget på allergifronten og onsdag var der meddelelser fra både Chr. Hansen og ALK-Abello på den front.

For ALK-Abello kunne man meddele, at den japanske partner Torii havde indgået prisaftale med de japanske myndigheder om prisen for tabletvaccinen mod japanske cedertræsallergi. Teknisk har aktiekursen bevæget sig vandret siden slutningen af november dog med en enkelt undtagelse i januar, hvor aktien kørte op og testede niveauet 860. Siden er aktien handlet i niveauet 700-770. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt niveauet 70 og MACD er næsten over 0. Momentum på månedsniveauet står stille. Hold øje med brud af 780.

Chr. Hansen toppede i midten af januar i niveauet 590-595 og er siden faldet tilbage til støtteniveauet 490-500, men har siden bevæget sig opad og handles nu i niveauet 540-550. Det har givet købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, hvilket giver en positiv indikation. Den positive indikation ses i ligeledes i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 580 og herefter i 640. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundformation, hvilket bekræfter den positive tendens i aktien.

Ørsted skal fremlægge sit kvartalsregnskab i næste uge. Aktien holder fortsat fast i den stigende trendkanal, men Momentum-modellen viser, at hastigheden er aftagende og derfor kan støttelinien i den stigende trendkanal komme under pres i den kommende tid. Nærmeste støtteniveau er ved 370 og herefter nede i niveauet 340. Anbefaler at man afventer udviklingen og ser kvartalsregnskabet.

SP Group konsoliderer sig i niveauet 1000-1200 og efter den kommende generalforsamling foretages tages der et aktiesplit, hvilket kan øge omsætningen i aktien.

Den kommende uge byder på en række danske kvartalsregnskaber. Mandag er det SP Group, Tivoli og Topdanmark. Tirsdag kommer Columbus, Royal Unibrew samt Solar. Onsdag er det Novozymes, Sydbank samt Össur. Torsdag slutter det danske marked af med Danske Bank og Ørsted.

C25-indekset ser ud til at have fundet støtte i niveauet 1100. På dagsniveauet er der etableret købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”.  På ugebasis er der fortsat divergens mellem indikationsmodellerne, idet RSI stiger, mens Momentum og MACD falder på ugebasis. Der er ligeledes divergens mellem signalmodellerne Bollinger og Parabolic på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie på ugebasis i niveauet 1130. Nærmeste støtteniveau er ved 1060-1070, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1180-1190. Kursen skal bryde igennem det lange glidende gennemsnit på ugebasis, før man skal have alle sejl oppe i porteføljen.

DK portefølje
Novo Nordisk og Scandinavian Tobacco Group er sat på salgslisten.

 

Nordisk portefølje
KABE Husvagnar er på salgslisten.

 

Positiv kommunikation løfter markedet

Den seneste tid forbedret kommunikation mellem Trump, Kina og Nordkorea har løftet stemningen på markedet.

Torsdagens amerikanske nøgletal var lidt blandede, idet antallet af nytilmeldt ledige var lidt højere end forventet, hvilket indikerer, at arbejdsmarkedet ikke er så opkogt. Philadelphia Fed steg mere end ventet, hvilket indikerer, at erhvervsklimaet er godt et af de 12 distrikter under den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Den kommende uge byder på regnskaber fra Amazon, Google, Microsoft, Facebook, Exxon Mobil, Visa, Intel samt Chervon for bare at nævne de største.

Dow Jones Industrial Average har haft en positiv udvikling de sidste 2 uger og i første omgang ser det ud til, at støtteniveauet 24.000 har modstå presset. Bollingerkanalen er fortsat i salg på ugebasis og det glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og det giver en negativ indikation.

Stigningen i indekset de sidste to uger har givet en bundformation i Momentum og MACD, hvilket giver en positiv indikation for yderligere stigninger i indekset.

Hold støtteniveauet?

S&P 500 har haft en positiv tendens siden starten af april, hvor indekset var nede i niveauet omkring 2600 og i øjeblikket handles indekset i niveauet 2700. Den postive tendens har givet købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har ligeledes etableret et ”Golden Cross”. Det lange glidende gennemsnit ligger ved niveauet 2650 som en støttelinie, der muligvis skal testes i den kommende tid.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit ligger side om side. Der er etableret bundformation i både Momentum og MACD på ugebasis, hvilket indikerer, at der er en stabilisering i øjeblikket i indekset i det nuværende niveau.

Stadig med købssignal.

Nasdaq Composite holder fast i den stigende tendes på ugebasis og købssignalet i Bollingerkanalen er fortsat intakt. Der er etableret bundformation i MACD og Momentum på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er omkring 6800, mens nærmeste modstandsniveau er ved 7500-7600. Der er ”gap” i niveauet 7421,23- 7463,16.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.

Japan i positiv udvikling

Det japanske marked fortsætter den positive udvikling og er nu kommet igennem 22.000. Der er en positive tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er fortsat under 0, mens RSI er fortsat under 60. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 22.400.

Ny trend i Japan.

Signalmodellerne er fortsat i salg på ugebasis. Bollingerkanalen kan etablere købssignal ved brud af niveauet 22.300 og Parabolic går i køb ved brud af niveauet 22.700.
Strategi: Køb det japanske marked via investeringsforeninger.

OMX Stockholm 30 har haft 4 gode dage og nu handles indekset i 1560-1580. Den positive tendens i indekset trækker de tre indikationsmodeller op på ugebasis, hvilket giver en positiv indikation for yderligere stigning i indekset. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt på ugebasis, mens det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandlinie i niveauet 1580.

4 dage med fart på i S30.

Momentum på månedsniveauet fortsætter den positive udvikling, hvilket bekræfter, at det svenske marked ser interessant ud. Nærmeste modstandsniveau er ved 1600 og herefter i niveauet 1640, mens nærmeste støtteniveau er ved 1500.

Strategi: Hold på de svenske aktier.

Holmen fortsætter dem stigende tendens og er brudt igennem modstandsniveauet ved 450-460. Stigningen betyder, at der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen. Aktien holder sig ligeledes ind i den stigende trendkanal. Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er oppe i det overkøbte niveau på ugebasis.

Stærk aktie – prisen på træ fortsætter op.

Momentum fortsætter den stigende tendens på månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 530-550, mens nærmeste støtteniveau er ved 440. Køb på niveauet.

Frankfurt Dax 30 tester modstandsniveauet 12.600, hvilket også var tilfældet i slutningen af februar. Den sidste tids stigning har givet købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”.

Mangler fortsat Momentum.

Signalmodellerne er fortsat i salg på ugebasis. De tre indikationsmodeller har alle etableret en bundformation og er i stigende tendens. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundform og den stigende tendens er brudt igennem det glidende gennemsnit i modellen nedefra. Nærmeste støtteniveau er ved 12.000, mens nærmeste modstandsniveau er ved 12.800-13.000,

Strategi: Afvent udviklingen.

Alm. Brand – ny vækst i sigte
Alm. Brand kunne igen i 2017 vise fremgang både i top og bund. Den samlede omsætning ramte 7,7 mia. kr. mod 7,4 mia. kr. Resultat før skat blev på 811 mio. kr. mod 826 mio. kr. året før. Det var investeringsresultat og de fremadrettede bankaktiviteter, som klippede lidt af overskuddet i 2017.
Alm. Brand koncernen er en et-i-alt finanskoncern, som kun mangler et realkreditinstitut.

Bankforretningen var i årene efter finanskrisen ved at tage livet af hele koncernen, da man havde store udlån til blandt andet landbruget. I februar meddelte Alm. Brand, at man erhvervede Saxo Privatbank, som på det tidspunkt havde godt 50.000 kunder. Det bliver interessant at se hvor mange af disse det er lykkedes Alm. Brand at holde fast i. Det seneste regnskab viser, at retail-delen af banken gav et mindre underskud, mens der var overskud for området: Finansielle Markeder og Leasing.

Pension- og forsikringsforretningen har begge givet gode overskud de sidste par år. Forsikringsforretningen har givet over 700 mio. kr. i overskud efter skat i 2017, 2016 og 2015, mens pensionsforretningen har givet overskud på 74-77 mio. kr. de sidste 3 år.

Teknisk toppede aktien ved årsskiftet i niveauet 80-82 og siden er aktien været i en faldende tendens og den fandt støtte i niveauet 60, som også i september/oktober var et støtteniveau. Den seneste tid stigning betyder, at det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 70 som en modstandlinie.

Bundformation i Alm. Brand.

Signalmodellerne er ligeledes i salg, og man skal op i 70, før disse går i køb på ugebasis. Den positive tendens i kursudviklingen smittede af på de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI. RSI er fortsat nede i det oversolgte niveau, og der skal et par ugers positiv tendens til at trække modellen op i neutral zone.
Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og stiger. Modellen er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit, hvilket indikerer, at den langsigtede investor skal afvente udviklingen, mens den spekulative investor bør give det en mulighed herfra. Bemærk jeg ejer selv aktien i selskabet.  

 

Teknisk kommentar til 2 aktier

De 2 aktier er: SAS og Columbus

SAS har haft et par gode dage med stigende kurs og det betyder nyt købssignal i aktien. Bollingerkanalen etablerede i midten af april et købssigna. og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” ligeledes i midten af april.

På ugebasis er der fortsat et stykke op til et købssignal i signalmodellerne. Bryder kursen igennem 16, så går Bollingerkanalen i køb på ugebasis, mens Parabolic skal over 16,8, før modellen går i køb.

De korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 16 som en modstandslinie.

Indikationsmodellerne har alle en positiv tendens på ugebasis. RSI er tæt på 70, mens MACD er tæt på 0. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundformation, hvilket bekræfter den positive tendens i aktien.

Formationsmæssigt er der et W i SAS-aktien med støtte i niveauet 13,4-13,6. Anbefaler køb på niveauet med målkurs 20. Bemærk jeg ejer selv aktier i selskabet.

Columbus har haft en faldende tendens siden toppen i januar, hvor aktien blev handlet i 17,4 og februar fandt aktien en bund i 13.8 og siden bevægede aktien sig vandret i niveauet 14.2-15.2.

Den vandrette formation har fået indikationsmodellerne til at falde tilbage på ugebasis og de har nu etableret en bundformation i de tre modeller, hvilket giver en positiv indikation på en test af modstandsniveauet 16,5-17 og herefter er der modstand ved niveauet 20.

Der er divergens mellem signalmodellerne på ugebasis, idet Bollingerkanalen er gået i køb, mens Parabolic er i salg. Det glidende gennemsnit var tæt på at etablere et ”Death Cross”, men den nye stigning har afværget det signal.

Momentum på månedsniveauet fortsætter den stigende, hvilket indikerer, at aktien ser interessant ud på nuværende niveau.  

 

Guldet: Op eller ned?

Guldet holder sig i niveauet omkring 1340-1360. Der er en positiv indikation i MACD, Momentum og RSI på ugebasis, mens Momentum på månedsniveauet er i en faldende tendens. Divergensen gør, at man skal holde øje med støtteniveauerne.

EUR/USD: Er faldet tilbage ned mod 1,23, men overordnet bevæger prisen sig vandret i niveauet 1,22-1,25.

SEK/DKK: Var en tur under 71,5 og blev handlet i 71, 2 i denne uge. Siden har kursen rettet sig lidt og nu handles den i 71,8.

Metalvaremarkedet viser fortsat en uensartet tendens med stigninger til aluminium, nikkel og tin, mens der er en faldende tendens i bly og zink.

Landbrugsmarkedet holder fast i næsten samme udvikling som i sidste uge.. Kaffe, sukker, sojabønner og havre falder. Der er etableret en vandret formation i majs og hvede. Der er fortsat en stigende tendens i kakao, mælk og træ. Træ fortsætter den stigende tendens og den nuværende er en  fordobling af bunden fra 2015, hvor prisen var i 225-250 og i dag er prisen i 525-550. Det har blandt andet gavnet svenske Holmen.

Brent Spot holder fast i den stigende tendens og tester nu niveauet 73,5-74 for første gang siden november/december 2014. Der er en positiv tendens i RSI, som har ramt niveauet 74 og MACD er kommet over 1,5 på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er i en stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 80, mens nærmeste støtteniveau er ved 70, og så ved 64.

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, , ,

Kommentarer er lukket.