- AktieRådet - https://aktieraadet.dk -

Tid til udbyttefest

Den kommende tid er det generalforsamlingstid og det er = med udbytte i flere selskaber. I år er udbytterne skyhøje i flere selskaber og ofte retter selskaberne sig kursmæssigt efter udbetalingen.

DSV har hævet bud på Panalpina, og det bliver interessant at se, om det bliver til et OK denne gang fra alpelandet. Teknisk bevæger aktien sig vandret i niveauet 520-540. Signalmodellerne er i køb på ugebasis og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross” på ugebasis. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis og Momentum på månedsniveauet er ligeledes i en stigende tendens.

William Demant skuffede markedsdeltagerne tirsdag morgen med deres årsregnskab, som ikke rammer indenfor skiven. Det fik aktien til at falde med over 8 pct. og dermed har aktien etableret et salgssignal på dagsniveauet, mens der fortsat er købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen. Faldet tester de glidende gennemsnit på ugebasis, hvilket gør, at aktien ser lidt presset ud. Faldet i aktiekursen har også presset to af de tre indikaiotnsmodeller. Momentum på månedsniveauet er ligeledes blevet ramt. Anbefaler at man afventer udviklingen.

SimCorp leverer onsdag et stærkt resultat med fremgang i bund og top. Ordrebogen ser stærk ud og samtidig hæves udbyttet. SimCorp-aktien faldet meget fra toppen i september og frem til november, hvor kursen ramte 390-400, men siden har aktien rettet sig og nu handles aktien i 580-600. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis efter denne uges stigning. Signalmodellerne har været i køb i 5-7 uger og stigningen har trukket de tre indikationsmodeller op, således at RSI har ramt 80. Momentum på månedsniveauet er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket styrker forventningerne om, at niveauet 600 igen er indenfor rækkevidde.

Aktien ligger fortsat i en stigende tendens. Anbefaler at man bruger tilbagefaldet til at samle op.

Genmab var regnskabsaktuel onsdag aften. Selskabet viste et EBIT på 3 mia. kr., hvilket var niveauet markedsdeltagerne havde forventet. For 2019 forventer selskabet en omsætning på 3 mia. dollar. Regnskabet gav en positiv reaktion i aktiekursen og nærmeste modstandsniveau er ved 1100, som blev testet i januar. Der er en positiv tendens i alle tre indikationsmodeller og RSI er i 55, mens MACD er ved 0.

Momentum på månedsniveauet har stigende bund og top. Den faldende tendens er blevet brudt af den stigende tendens i kursen, og der er etablerer nyt købssignal i Bollingerkanalen.

Anbefaler køb på aktien. Bemærk at jeg ejer selv aktier i Genmab.

GN Store Nord fandt en bund i slutningen af november i niveauet 230 og i dag handles aktien i niveauet 290. På dagsniveauet har aktien etableret et salgssignal og de glidende gennemsnit er blevet brudt. På ugebasis har de glidende gennemsnit netop etableret et ”Golden Cross” og signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb på ugebasis. Der er divergens mellem Momentum på uge- og månedsbasis, idet førstnævnte er i en konsolideringsfase, så den er faldende på månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 330-340, mens nærmeste støtteniveau er ved 260-270. Anbefaler at man afventer kursudviklingen.

Regnskaber i den kommende uge. Tirsdag er det Brdr. Hartmann, Jeudan, Jyske Bank, Per Aarleff Holding og Ringkjøbing Landbobank. Onsdag er det GN Store Nord, Sydbank, TCM Group samt Veloxis Pharma. Torsdag er det BankNordik, NKT og cBrain. Fredag slutter af med Migatronic, Nilfisk Holding, Orphazyme og Santa Fe Group.

Fortsat fremgang i C25,

C25-indekset fortsætter den stigende tendens og er tæt på at ramme niveauet 1100. Der er en positiv tendens i alle indikationsmodeller på ugebasis og signalmodellerne er alle i køb. De glidende gennemsnit etablerer et ”Golden Cross” på ugebasis i denne uge.

Momentum på månedsniveauet har etableret et W, som bekræfter den positive tendens i indekset. Nærmeste modstandsniveau er ved 1100 og herefter i niveauet 1160, mens nærmeste støtteniveau er ved 1040 og herefter i niveauet 990-1000.

 

DK portefølje    
Hæver stop-loss på William Demant og Ørsted. 

Nordisk portefølje

 

 

Find USA og Kina en løsning?

Torsdag stod det igen på blandede nøgletal fra USA. Antallet af nytilmeldte ledige overraskede positivt, mens Philadelphia FED-indekset faldt overraskende meget i forhold til sidste gang. PMI service steg, mens boligsalget og og ledende indikator falder.

Den kommende uge byder på regnskab fra Home Depot, Anheuser-Busch InBev., Booking Holdings, American Tower Corp., VMware Inc. samt Workday Inc.

Dow Jones Industrial Average har tabt pusten på ugebasis og ramte derfor ikke modstandsniveauet 26.000 i første omgang. Faldet har trukket ned i Momentum på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 26.000 og herefter i niveauet 27.000, mens nærmeste støtteniveau er ved 25.600 og herefter i niveauet 25.400.

S&P 500 har mistede lidt Momentum.

S&P 500 har været tæt på at ramme modstandsniveauet 2800, men der var ikke nok Momentum til at teste modstandsniveauet og derfor handles indekset i niveauet 2780. De glidende gennemsnit etableret et ”Golden Cross” i løbet af 1-2 uger. Bollingerkanalen har været i køb i 4 uger efter 16 uger i salg.

Momentum har tabt hastighed i denne uge, mens MACD fortsætter den stigende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 2700, mens nærmeste modstandsniveau er ved 2850.

Nasdaq har også tabt pusten.

Nasdaq Composite fortsætter den stigende tendens og indekset tester i øjeblikket niveauet 7500, men det ser ikke ud til, at modstandsniveauet kan brydes i første omgang, da Momentum er faldende på både dags- og ugeniveauet. RSI er også i en faldende tendens og har ramt niveauet 54.

De glidende gennemsnit har netop etableret et ”Golden Cross” på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 7600 og herefter i niveauet 7800, mens nærmeste støtteniveau er ved 7200 og herefter i niveauet 7000.
Strategi: Ændre til hold.

Kurserne stiger igen i Japan
Det japanske aktiemarked har fortsat den stigende tendens og har nu ramt 21.500. Det betyder, at købssignal fra januar fastholdes på dagsniveauet og det er genetableret på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt på ugebasis, mens det lange glidende gennemsnit bliver testet som en støttelinie. Der er en positiv tendens i MACD, RSI og Momentum på ugebasis.

Japan har genfundet Momentum i noget laver tempo.

Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundformation og stiger. Nærmeste modstandsniveau er 22.000-22.500 og herefter 23.000, mens nærmeste støtteniveau er 20.500.

Strategi: Anbefaler køb på niveauet.

OMX Stockholm 30 holder fast i den positive tendens, men ser ud til at have mistet lidt Momentum i denne uge og det skyldes hvidvaskningssagen mod Swedbank, som har fået aktien til at falde. Indekset skal under 1560 for at signalet ikke ændres. De glidende gennemsnit er tæt på at etablerere et ”Golden Cross” på ugebasis, mens signalmodellerne Bollinger og Parabolic er gået i køb.

Det svenske marked holder fast i en optrend.

Der er en positiv tendens, som trækker op i Momentum på månedsniveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 1620 og herefter i niveauet 1680, mens nærmeste støtteniveau er ved 1520 og herefter i niveauet 1440.

Strategi: Fortsat hold på svenske aktier.

Millicom Internationale har igen etableret et købssignal på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet På ugebasis er der divergens mellem Bollingerkanalen og Parabolic, da førstnævnte er i salg på ugebasis, mens det sidstnævnte er i køb. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i december.

Ser interessant ud op niveauet.

Aktien blev ramt af en korrektion i januar, da et muligt køb af selskabet faldt til jorden og derfor er de tre indikationsmodeller faldet tilbage, men holder tendensen i kursudviklingen, så vil der blive etableret en positiv tendens i MACD, Momentum og RSI på ugebasis.

Momentum på månedsniveauet er i en stigende tendens, hvilket gør aktien interessant. Nærmeste modstandsniveau er ved  640 og herefter i niveauet 680, mens nærmeste støtteniveau er ved 520 og herefter i niveauet. Anbefaler køb på niveauet.

Frankfurt Dax 30 har det svært, da nøgletallene fra Tyskland ikke ser positive ud. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra både i det korte og det lange gennemsnit. Signalmodellerne Bollingerkanalen og Parabolic er begge i køb. Den positive tendens i indekset trækker op de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er over 0 og RSI har ramt niveauet 65.

Det går langsomt.

Der er en positiv tendens i Momentum på månedsniveauet og det glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, hvilket indikerer, at der er hastighed i markedet. Nærmeste modstandsniveau er ved 12.000 og herefter i niveauet 12.600, mens nærmeste støtteniveau er ved 11.000 og så i niveauet 10.400.

Strategi: Man skal fortsat holde sig væk fra tyske aktier.

 

Teknisk kommentar til 3 aktier

De 3 aktier er Per Aarleff Holding, Bang & Olufsen samt D/S Norden.

Per Aarsleff Holding har svært ved at hold fast i den positive Momentum fra årsskiftet. Stigningen i aktiekursen ved årets start betyder, at der er købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis.

De glidende gennemsnit på ugebasis er tæt på at etablere et ”Golden Cross”, men samtidig er kursen faldet tilbage, så det giver et pres på trenden.

Hold øje med støtteniveauet.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI og MACD fortsætter den stigende tendens, mens Momentum falder tilbage på ugebasis. RSI har ramt 65 og MACD er over 0. Momentum på månedsniveauet er faldet tilbage, hvilket indikerer, at den langsigtede er presset.

Nærmeste modstandsniveau er ved 225 og herefter i niveauet 265, mens nærmeste støtteniveau er ved 200. Anbefaler at man afventer udviklingen.

Bang & Olufsen Holding bevæger sig vandret i niveauet 90-100. Signalmodellerne er i salg på ugebasis og kursen skal op i niveauet 100, før det ændres.

Afvent udviklingen.

Den vandrette formation giver en begyndende stigende i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit er tæt på at blive brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 120 som en modstandslinie. Momentum har etableret en bundformation og stiger. Anbefaler at man afventer udviklingen.

D/S Norden har bevæget sig vandret i niveauet 86-102 og det har stået på siden september. Den vandrette formation har fået signalmodellerne til at skifte mellem køb og salg flere gange på dagsniveauet. Bollingerkanalen på dagsniveauet har været i køb de sidste 5 dage.

Købssignalet på dagsniveauet kan endnu ikke ses på ugebasis og Bollingerkanalen går først i køb ved brud af niveauet 95.

På kandidatbænken.

I kursgrafen bliver de glidende gennemsnit testet af kursudviklingen nedefra og et brud af de glidende gennemsnit vil være et positivt indikation. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI er faldende sammen med Momentum, mens MACD er svagt stigende.

Momentum på månedsniveauet har etableret en dobbelt bund og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket giver en positiv indikation. Bryder kursen igennem 100, så anbefales køb på niveauet med målkurs 120 og stop-loss 95.

 

Olieprisen med nyt købssignal

Guldet forsætter den stigende trend og har ramt modstandsniveauet 1350, som også blev testet i foråret. Bryder kursen igennem 1350, så er næste modstandsniveau ved 1425, mens nærmeste støtteniveau er ved 1300. Man skal holde øje med om modstandsniveauet bliver brudt, for så er der lagt op til yderligere stigninger.

Nærme sig modtandsniveauet.    

EUR/USD: bevæger sig vandret i niveauet 1,13-1,15. Der er ikke meget hastighed i valutakrydset, hvilket indikerer en konsolidering i niveauet.

SEK/DKK: Fortsætter den faldende tendens og er handlet under 70,5. Der er salgssignal i Bollingerkanalen og Parabolic. Nærmeste støtteniveau er ved 70 og nærmeste modstandsniveau er ved 71,5.

Metalvaremarkedet: Holder fast i  den positive tendens i kobber, tin og zink, mens der er en konsolidering i aluminium, bly og nikkel.

Landbrugsmarkedet: Fortsat positiv udvikling i flere afgrøder. Der har været et tilbagefald i havre og majs. Bomuld fortsætter den faldende tendens, som har stået på i flere måneder.

Stigende tenden i olien.

Brent Spot kører langsomt opad og har nu ramt niveauet omkring 67. Der er købssignal i Bollingerkanalen både på dags- og ugeniveauet. Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og stiger. Nærmeste modstandsnvieau er ved 73 og herefter i niveauet 79, mens nærmeste støtteniveau er ved 62. Brent er ved at genetablere en stigende tendens, hvilket indikerer en styrkelse over tid.