Tid til pause i USA
Zealand Pharma tog et dyk mandag, da en række markedsdeltagere valgte at tage lidt af gevinsten hjem. Aktien faldt med 6,8 pct. RSI har etableret en svagt faldende tendens, efter at modellen har været på niveauet 96. Nu er niveauet 85.
Genmab steg med 4,7 pct., og aktien handles i en svagt stigende tendens. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra på ugebasis, og Bollingerkanalen har etableret et købssignal. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.
Harboes Bryggeri meddelte mandag, at de opjusterer resultatforventningerne. Et godt produktmiks og lavere pris på fragt giver en positiv udvikling i regnskabet. Vores fundamentale model indikerer en fair pris på niveauet 89-97, hvilket giver et potentiale på 19,2 pct. Harboes Bryggeri er i en stigende tendens og har været det siden slutningen af november. Der er købssignal både i Bollingerkanalen, og kursgrafen har etableret et Golden Cross i midten af januar. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 70. Momentum er stigende, men det har endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit på ugebasis. Aktien ser interessant ud. Vi ser dog mere potentiale i Royal Unibrew, som er i porteføljen.
DFDS’ fragttal for februar viser en vækst i mængderne på 15,7 pct. Månedens høje vækst skyldes de meget lave mængder fragt i februar 2023. Der er fortsat passagerfremgang på Den Engelske Kanal, mens de øvrige passagerruter har lidt tilbagegang. Teknisk er aktien i en svagt faldende tendens, men den er endnu ikke brudt igennem støtteniveauet 200, som blev brudt kortvarigt tilbage i oktober og november. Der er salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Tilbagefaldet i aktiekursen har trukket ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 10. Aktien er på kandidatbænken.
Onsdag meddelte ChemoMetec, at de skifter den administrerende direktør ud, hvilket markedet modtog meget negativt og sendte aktien ned med -17,2 pct. Faldet betyder, at der er etableret et salgssignal på dagsniveauet både i Bollingerkanalen og kursgrafen. Mens der fortsat er købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. Signalet vil ændre sig, hvis kursen bryder igennem 400. Afvent udviklingen.
cBrain fortsætter den stigende tendens og steg onsdag med 1,1 pct. Aktien fortsætter den stigende tendens, og det betyder, at RSI har ramt 100 på ugebasis. Aktien er steget med 36,2 pct. i år. Vi fastholder aktien i den danske portefølje.
Vestas vinder en stor ordre i Mexico på 310 Megawatt. Teknisk bevæger aktien sig vandret i niveauet 180-210. På dagsniveauet er der salgssignal i Bollingerkanalen, mens der er købssignal i kursgrafen, som har etableret et Golden Cross for 8 dage siden. På ugebasis er der købssignal i kursgrafen, da den etablerede et Golden Cross i midten af december, mens der er salgssignal i Bollingerkanalen. De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.
I den kommende uge er der regnskab fra Agat Ejendomme, Flügger Group samt Glunz & Jensen Holding. Onsdag er det Orphazyme og Prime Office. Torsdag er der regnskab fra EgnsInvest Ejendomme Tyskland, Firstfarms og SP Group.
Spørgsmålet er, om Agat Ejendomme er i afvikling eller udvikling? De sidste mange år har budt på det første. Dengang hed selskabet Thorkild Kristensen, og dengang var der vækst i både top- og bundlinie. Spørgsmålet er, hvad selskabet skal i fremtiden.
C25-indekset
C25-indekset holder fast i den stigende tendens, og der er købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på dagsniveauet. På ugebasis er der ligeledes etableret købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen.
Trods den stigende tendens i kurserne er de tre indikationsmodeller i en faldende tendens. RSI er tæt på 71. Momentum fortsætter den faldende tendens.
Modstandsniveauet 1950 er blevet brudt, og det næste modstandsniveau er ved 2000 og derefter i niveauet 2050. Det nærmeste støtteniveau er ved 1850 og derefter i niveauet 1800.
DK Portefølje Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 12,3 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 6,5 pct. Hæver stop-loss for….