Udbyttesæsonen står for døren

Udbyttesæsonen står for døren, hvilket giver et midlertidigt fald i aktierne og skaber opsamlingsmuligheder for aktionærer, der ønsker flere aktier eller ikke har nået deres mål endnu.

Vestas meddelte, at de havde solgt deres andel af Lake Turkana Wind Power Limited i Kenya. Køberen er Climate Finance Partnership, som forvaltes af Blackrock. Salget påvirker Vestas marginalt. Teknisk set er aktien i en svagt faldende tendens. Vestas forventer at øge beskæftigelsen på Lindø og Nakskov med mellem 250 og 300 medarbejdere for at producere de store vinger til 15 megawatt møllerne. RSI er under 50. Vestas meddelte mandag, at de skal levere 63 megawatt til en italiensk vindpark med en 10-årig serviceaftale. Teknisk set er aktien i en svagt faldende tendens. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra og er i en faldende tendens. Afvent udviklingen.

NNIT-regnskabet viser en fremgang i omsætningen, og forventningerne til 2024 er også positive, men markedets deltagere sendte aktien ned med 5,79 pct. Teknisk set har aktien været i en stigende tendens siden oktober 2022, hvor aktien blev handlet i niveauet 50, og fredag lukkede aktien i niveauet 103,2, nærmest 115, som blev testet tilbage i begyndelsen af 2022. RSI har ramt 88 på ugebasis. Afvent udviklingen.

Onsdag var der regnskab fra FLSmidth og NKT samt opdatering fra Bavarian Nordic. Både FLS og NKT steg over 5 pct. på dagen. NKT har været i en stigende tendens siden oktober/november. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i begyndelsen af november på dagsniveauet. På ugebasis etablerede de glidende gennemsnit et Golden Cross i december. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

Vores porteføljeaktie FLS har etableret et nyt købssignal på ugeniveauet i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, men der er endnu ikke etableret et Golden Cross. Den positive udvikling i aktien trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 70, og Momentum er steget i 3 måneder i træk. Aktien ser fortsat interessant ud på dette niveau, og aktien fastholdes i porteføljen.

Torsdag var der regnskab fra cBrain og ISS. cBrain steg med mere end 10 pct., mens ISS faldt med 8 pct. cBrain ligger i en stigende trendkanal, og det har stået på siden sommeren 2023, hvor selskabet etablerede en bundformation. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross ved månedsskiftet juni/juli. Aktien ser interessant ud på dette niveau, og aktien forbliver i porteføljen.

MT Højgaard Holding var også med til regnskabet torsdag. I 2023 var omsætningen 9,7 mia. kr. mod 8,0 mia. kr. i 2022. Nettoresultatet nåede 104 mio. kr. i 2023 mod 12 mio. kr. i 2022. Ordrebogen er 1 pct. højere end året før. Aktien er i en stigende tendens, og der blev etableret et købssignal i Bollingerkanalen i midten af oktober. Den positive udvikling trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 68 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 160, og herefter i niveauet 180. Aktien ser interessant ud på dette niveau. Jeg ejer selv aktier i selskaberne.

I den kommende uge er der regnskab fra Luxor mandag. Tirsdag er det BankNordik, Grønlandsbanken, Jyske Bank, Per Aarsleff og Zealand Pharma. Onsdag er det Gubra, North Media, Royal Unibrew, Sydbank og Trifork Holding. Torsdag er det Copenhagen Capital, NTG Nordic Transport Group samt UIE. Fredag afsluttes ugen med Schouw.

UIE er kommet godt fra start i år og er steget med 11,2 pct. Der er købssignal i alle modellerne på ugebasis. De tre indikationsmodeller er faldet tilbage. RSI er på 80. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Afvent regnskaberne denne uge.

C25-indekset holder fast i den stigende tendens, og det har stået på siden midten af november. Bollingerkanalen er i spil og har været det siden midten af november. Trods den stigende tendens i indekset er der en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er på 78. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Modstandsniveauet på 1900 testes fortsat, og næste modstand er ved niveauet 1950. Der er støtte i niveauet 1750 og herefter i niveauet 1700.

DK Portefølje Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 6,1 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 3,97 pct. Hæver stop-loss på Novozymes. På salgslisten er cBrain, D/S Norden, GN Store Nord, Lundbeck og Noble.

 

Nordisk portefølje Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 2,5 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på 7,2 pct. Hæver stop-loss på Golden Ocean Group. På salgslisten er Nibe og SCA.

 

Der er fest på markedet

Antallet af nytilmeldte ledige ramte 201.000 denne uge mod forventede 216.000. Antallet af nytilmeldte ledige fortsætter med at falde. Antallet af ledige faldt fra 1.884 mio. til 1.882 mio.

Den kommende uges regnskaber er fra: Salesforce, TJX, Anheuser-Busch, American Tower, Workday, Snowflake, Dell Technologies samt Republic Services og Autodesk.

S&P 500 holder fast i den stigende tendens, og der er købssignal på både dags- og ugeniveauet. Trods den stigende tendens er de tre indikationsmodeller faldet tilbage. RSI er under 80. Momentum er faldet igennem det glidende gennemsnit på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 5100, og næste modstandsniveau er ved 5200, mens nærmeste støtteniveau er ved 4800 og herefter i niveauet 4700.

Nasdaq Composite holder fast i købssignalet på både dags- og ugeniveauet. Trods den stigende tendens i indekset er der en faldende tendens i både RSI og Momentum på ugebasis. RSI er under 73. Modstandsniveauet 16.000 er brudt nedefra, og næste modstandsniveau er ved 17.000, mens der er støtte i niveauet 14.500 og herefter i niveauet 14.000.
Strategi: Hold fast i amerikanske aktier.

 

Nikkei i stærk udvikling
Det japanske marked når op over 38.000 for første gang siden årsskiftet 1989/90. Der er købssignal både på dags- og ugeniveauet i kursgrafen og Bollingerkanalen. Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 95. Momentum har været i en stigende tendens siden oktober/november. Den samme positive tendens ser man i MACD.

Modstandsniveauet på 39.000 er blevet brudt, og næste modstandsniveau er ved 40.000, mens der er støtte i niveauet 36.000 og herefter i niveauet 34.000.
Strategi: Hold fast i de japanske aktier via investeringsforening eller ETF.

BSE Sensex bevæger sig fortsat vandret i niveauet 70.000–73.000, og det har stået på siden slutningen af december. Der er købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på dags- og ugeniveauet.

Den vandrette formation i indekset har fået de tre indikationsmodeller til at falde tilbage på ugebasis. RSI er under 60. MACD er fortsat i en faldende tendens, men er stadig over middelværdien på 0. Nærmeste modstandsniveau er 73.000, og næste er ved 74.200, mens der er støtte i niveauet 68.000 og herefter i niveauet 67.500.
Strategi: Hold på indiske aktier.

Nasdaq China holder fast i købssignalerne fra sidste uge på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er Bollingerkanalen gået i køb, mens det korte glidende gennemsnit på 8 er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 825.

Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 48. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 840, og herefter i niveauet 860, mens der er støtte i niveauet 730 og herefter i niveauet 700.
Strategi: Fasthold spekulative købere på det kinesiske marked via investeringsforeninger.

OMX Stockholm 30 holder fast i købssignalerne på dagsniveauet. Det samme er gældende for udviklingen på ugebasis. Der har været købssignal i Bollingerkanalen siden midten af november og i kursgrafen siden midten af december.

Der er en fortsat faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 56. MACD er ligeledes i en faldende tendens, men fortsat over middelværdien på 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 2500, og herefter i niveauet 2400, mens der er støtte i niveauet 2300 og herefter i niveauet 2200.
Strategi: Hold på svenske aktier.

Autoliv kører ikke hurtigt, men den kører “sikkert”. Sidst Trends analyserede Autoliv var den 3/11 2023, og dengang blev aktien handlet i niveauet 1050-1100 mod den nuværende kurs på 1150. Hertil skal lægges, at selskabet udbetaler kvartalsudbytte. På dagsniveauet er der salgssignal i Bollingerkanalen, mens der er købssignal i kursgrafen. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, og det blev etableret i slutningen af januar. Bollingerkanalen har skiftet signal flere gange i den stigende tendens, som har stået på siden maj 2022. Der er ligeledes købssignal i kursgrafen, og det lange glidende gennemsnit har været en støttelinje siden april 2022.


Den positive udvikling trækker op i både MACD, Momentum og RSI. RSI har ramt 62. Nærmeste modstandsniveau er ved 1250, og herefter i niveauet 1300, mens der er støtte i niveauet 1100 og herefter i niveauet 1000. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

DAX er i køb på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der ligeledes købssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er stigende og har ramt 66, mens Momentum er i en faldende tendens. Modstandsniveauet på 17.000 er blevet brudt, og modstandsniveauet er ved 17.500. Der er støtteniveau ved 16.000 og ved 15.800.
Strategi: Ændre fra “hold” til “køb” på tyske aktier.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier

Denne uge ser vi på Schouw og RTX. Schouw leverede et stærkt årsregnskab, hvilket fik aktien til at stige tilbage i november.

Schouw har siden regnskabet været i en svagt stigende tendens fra kurs 540 til 560. Der er købssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen, som blev etableret tilbage i november og december. På ugebasis er der ligeledes købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Bollingerkanalen etablerede sit signal i midten af november, og kursgrafen i midten af december.


Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 62 og er i en stigende tendens, mens der er en faldende tendens i Momentum. Nærmeste modstandsniveau er ved 600 og herefter i niveauet 640, mens der er støtte i niveauet 540 og herefter i niveauet 500. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

RTX er gået i køb på ugebasis, mens der er divergens mellem modellerne på dagsniveauet. Bollingerkanalen er gået i salg på dagsniveauet, mens de glidende gennemsnit i kursgrafen etablerede et Golden Cross i begyndelsen af januar, og det holder stadig. Det lange glidende gennemsnit på 24 dage ligger i niveauet 93 som en støttelinie. På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal i begyndelsen af januar, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et Golden Cross for 2 uger siden.


Den stigende trend i aktiekursen har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er steget op til 80, og Momentum er fortsat i en stigende tendens. Den samme positive tendens ses i MACD. Nærmeste modstandsniveau er 130 og herefter 150, mens der er støtte i niveauet 90 og herefter i.

RTX forventer en lavere omsætning for det kommende år end det seneste regnskab. I 2022/23-regnskabet ramte selskabet en omsætning på 782 mio. kr. og et resultat på 46,7 mio. kr. For regnskabet 2023/24 forventes en omsætning på 580-630 mio. kr. og et minimalt overskud. Aktien er på kandidatbænken.

 

Svagt stigende tendens i olieprisen

Guldet bevæger sig vandret og det fastholder Bollingerkanalen i salg. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens. RSI har ramt 52. MACD er faldende og tæt på at ramme middelværdien på 0.

SEK/DKK: holder fast i den stigende tendens. Der er etableret købssignal i kursgrafen, mens Bollingerkanalen er i salg.

EUR/USD: handles vandret i niveauet omkring 1.08. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.

Metalmarkedet: Denne uge har budt på flere stigninger i industrimetallerne og flere har etableret nye købssignaler.

Landbrugsmarkedet: Der er stigningen priser i til hvede, kakao, gummi og kaffe. Mens der er prisfald i sojabønner, majs og rapsolie.

Brent Spot holder fast i den stigende tendens og er tæt på at ramme niveauet 84. Der er købssignal i Bollingerkanalen på dags- og ugeniveauet. I kursgrafen er der købssignal på dagsniveauet, men der er endnu ikke etableret købssignal på ugebasis. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 63 og Momentum er i en stigende tendens på ugebasis.